Eksperthjælp: 1,5 år hænger stadig meget ved mor, specielt ved puttetid.

Lisbeth Jess

Hej Lisbeth.

Jeg er stolt mor til 2 helt igennem perfekte tøser, de er smukke og dejlige, og ja elsker dem jo enormt højt, selvfølgelig.

MEN jeg har den lille på 1,5 år som trækker tænder ud på mig, ved puttetid.

Jeg vil gerne indlede det hele med hendes forhistorie. Asta begyndte at få svamp i munden da hun var 3 uger, men ingen ville høre på os og de mente at det var fordi jeg ammede non stop ( og det skulle jeg også komme til at gøre ). Men vi blev ved at gå til lægen og Asta blev mere og mere "krævende". Først D hun var 9 måneder og jeg forlangte at blive sendt videre skete der noget, på dette tidspunkt var hendes tunge så hævet og nærmest helt brun og mug farvet, tungen hang altid ud af hendes mund.og hun havde hvide prikker rundt om hele munden. Vi blev undersøgt og vi var i behandling i 10 uger med svamp i mund, spiserør og mave/tarm.

Under forløbet har jeg ammet Asta minimum en gang i timen i dagtimerne, og KONSTANT hver nat. Hvilket jo hr gjort at det jo nærmest blev et helt besættelses/ nød forhold hun fik til mig, og andre har slet ikke kunne have hende.

Hun har på intet tidspunkt kunne bruge en sut eller sutteflaske.

Da hun blev 10 mdr tog vi en kold tyrker aim min mand klarede, hun kom på flaske ( det har aldrig været hensigten hun skulle ammes)

Men i al den tid har hun jo brugt mig som sut og trøst og er faldet i søvn hos en af os, det gør hun også nu men bliver så lagt i seng. Sover overhovedet ikke igennem ( men det gjorde den første heller ikke, så det overlevet jeg ) men jeg ved simpelthen ikke hvordan vi kommer over til at hun falder i søvn i sin egen seng????

Føler selv vi har prøvet alt...
Ligge med hende, ligge ved siden af hendes træne seng og holde i hånd ( hun gider overhoved ikke holde i hånd eller at mb aer hende. At hun nærmest skriger sig i søvne ( hun falder bare ikke i søvn) putte i barnevogn... Intet hjælper, og selvom vi sidder med hende i favnen kan det sagtens tage 2 timer ( hun er jo altså også ved at være tung )

Kan du hjælpe mig med at knække koden??? Jeg føler mig max presset og som sagt amning er ikke mig, heldigvis ammer jeg ikke, men hun synes stadig hun skal "pille" og jeg kan slet ikke have det.... Men jeg føler mug så LÅST fast.

Lisbeths svar

Hej !

Sikke en historie du beretter om. Du må være aldeles udmattet efter alt det I har været igennem.

Det tog så lang tid inden i blev hørt. Hendes første 10 måneder har været en smertefuld oplevelse både for hende  og for dig. Du har formået, trods du ikke ville amme, at klare amningen en gang i timen døgnet rundt. Det er jeg fuld af beundring over.

Det er forståeligt du nu er mast, flad og bare ville ønske hun lagde sig ned og sov uden I skal bruge så lang tid.

Hun har stadig brug for den nærhed hun havde med dig, det er som du selv skriver hendes overlevelse.

Hele hendes krop husker smerterne og det kan tage tid at genskabe den tryghed og ro i hende at alt er godt og hun trygt kan sove.

Jeg har nogle forslag til at knække koden på en harmonisk måde for jer alle.

Når hun har fået aftensmad, skal hun i favn rullet ind i en dyne, mens i sidder og vugger. Sæt noget afslappende blid musik på .Her kan du småsnakke med hende. f.eks sige. det har været en hård tid for dig, det  har gjort ondt og alligevel skal alt nok blive godt. Brug det  toneleje du brugte da hun var lille. Hold hende fast i hånden uden på brystet,(så piller hun ikke ).

Det kan være hun gør modstand, hold ud selvom hun brokker lidt.

Efter vugningen er det tid til en gang massage,. Masser hende godt igennem og slut med et dejligt bad. 

Så er det sengetid , vær rolig overbevis hende og dig om det kommer til at gå godt. Lav jeres putteritualer og sæt dig ved sengen, sæt evt blid musik på . Læg en tung kærlig hånd på hendes bryst mens du messer i kærlig tone. Alt er godt nu skal du sove. Hun må gerne brokke lidt. prøv med en flad hånd under hendes rumpe og lav vuggebevægelser, det giver ro i hende.

Græder hun utrøsteligt, ja så skal hun i favn indtil hun er trøstet og I starter forfra. Hav en madras på gulvet, så du er klar med det samme hvis og når hun vågner. Proceduren er det samme.

Hav tålmodighed, hun skal nok lære det,når blot I udviser ro, og styrke, at det skal nok gå. Når hun mærker det får hun trygheden til at overgive sig til søvnen.

Når hun har lært det så er det tiden i kan skiftes til putning .

Det kan  være en god ide at besøge en cranio sacral terapeut som er god til børn. Hun kan hjælpe med at skabe balance i hendes krop.

Med alt det du har været igennem har du sikkert også brug for at blive slappet af på en eller anden måde.

Håber du kan bruge dette. er der tvivl så spørg igen.

Ønsker jer rigtig meget held og lykke.

Varme Hilsner

Lisbeth Jess

Jeg svarer lige, da vores historie minder en smule om din. Har en pige fra 2012, hun var også syg hvor ingen ville tro på os, hun kom dog på medicin "allerede" ved 5,5 mdr. Hun fik det lynhurtigt bedre, men hun var blevet enormt tryghedssøgende (kun mig og far duede, og kun mig ved putning), havde nærmest angst for barnevognen og det at ligge alene osv.

Da amningen var slut (8 mdr) blev hun vugget i søvn. Sidenhen lå jeg med hende (vi fik stillet en seng ind på hendes værelse så jeg også kunne få lidt søvn), senere igen kunne jeg nøjes med at holde i hånd igennem tremmerne. Da først vi var ovre baby stadiet blev jeg enormt frustreret over at sidde/ligge derinde hver aften - det tog somregel lang tid, og ofte vågnede hun når jeg så forsøgte at liste mig ud. Jeg forsøgte rigtig mange gange med alle metoder jeg hørte om, og jeg har været både konsekvent & hård, men INTET virkede. Jeg har endda i en uge i streg ladet hende græde sig selv i søvn, men heller ikke det virkede - hun græd i lige så lang tid efter en uge som den første aften.

Efter den oplevelse tog jeg en beslutning om at mit barn havde et ekstra stort behov for mig, og det måtte jeg bare leve med. Og det gør jeg stadig den dag idag, selvom hun nu er næsten 4. Hun vil stadig gerne holde i hånd, og jeg har valgt at tage det som en mulighed for lidt ekstra tid med hende i en ellers travl hverdag - når jeg er på job ser jeg hende jo kun 2-3 timer om dagen. Så vores problem blev aldrig løst, til gengæld holdt jeg op med at tænke på det som et problem, og det gør en verden til forskel.

Jeg synes Lisbeths forslag er fine, I kan jo prøve og jeg håber da det lykkes for jer (selvom jeg er skeptisk omkring at skulle stå i flere timer bøjet ned over en tremmeseng for at vugge under numsen!). Men hvis det nu ikke lykkes, så er det måske tiden at overveje at acceptere at dit barn bare et stykke tid endnu har behov for at tæt fysisk kontakt med dig for at turde give efter for søvnen. Og så skal I måske finde en løsning hvor du ikke får dårlig ryg samt også får noget søvn, jeg vil jo så sige en seng/madras inde på værelset. Det er selvfølgelig ikke fedt at du så skal sove derinde, og jeg forstår sagtens dine frustrationer - men en stor del af dem skyldes at du har forventninger der passer til et gennemsnitsbarn, og det er din pige ikke.

Prøv at se om du ikke kan få vendt din tankegang så putningen ikke er træls, men derimod en hyggestund med din datter. Jo mere du slapper af, jo hurtigere falder hun også i søvn, og du kan jo passende få dig en lille morfar imens, hvis du er meget vågen om natten  Og hvem ved, måske er det kun 6 mdr mere der skal til for at hun er klar til at nøjes med en hånd gennem tremmerne.

Min pige fylder 4 til marts, og hun KAN godt falde i søvn selv, men vil stadig helst at jeg er der, og jeg har ikke villet gøre noget ved det da der er sket mange forandringer det seneste år, bla. børnehave & lillebror. Jeg har ikke så travlt, når hun sover går jeg alligevel bare ind i stuen og ser fjernsyn eller Ipad, så jeg misser egentlig ikke noget af kvalitet. Men tanken er, at vi på et tidspunkt skal have lavet en slags point tavle hvor hun må få et klistermærke hver gang hun vil sove selv - tænker at der hurtigt går sport i det, så det bliver en positiv oplevelse fremfor noget hun bare SKAL acceptere fordi mor siger det.

Held og lykke med det hele