Eksperthjælp: 10 måneder er pylret efter start af vuggestue.

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.608 visninger
0 svar
0 synes godt om
14. december 2015

Lisbeth Jess

Hej!

Jeg håber virkelig at få et svar på at jeg ikke gør noget forkert som mor for deler virkelig sådan jeg føler det for tiden.
Nå men sagen er den at jeg har en dreng på 10 mdr. Han er lige starten i vuggestue og det går egentlig meget godt. De siger alle at der intet har været med ham når jeg har hentet ham så det er jo dejligt. Han er dog begyndt at græde en smule når jeg går.
Men sagen er den at lige så snart han ser mig træde ind af døren til vuggestuen så bliver han pylret. Og derefter er han pylret konstant når vi kommer hjem. Jeg kan slet ikke kende ham for han har altid været en glad dreng der godt har kunne aktivere sig selv imens jeg lige har ordnet noget husligt. Men nu græder han når jeg sætter ham på gulvet og lige går lidt væk. Når jeg står ved siden af ham eller sidder nede på gulvet ved siden af ham så kravler han hele tiden hen til mig og vil op. Der er intet der kan stille ham tilfreds. Han pylrer og er utilfreds konstant. Undtagen når jeg har ham på armen og går rundt med ham. Han vil ikke engang sidde på skødet af mig uden at han vrider sig fri. Men det har han nu aldrig brudt sig om. Det starter lige fra morgenen af indtil jeg har afleveret ham. Og så om eftermiddagen når jeg henter ham til han skal i seng igen. Jeg må jo gøre noget forkert siden han er glad i vuggestuen? Jeg er efterhånden ved at være ked af det og frustreret.
Det skal lige siges at han for 2 dage siden faldt i vuggestuen og slog venstre side af hans hoved. Lige efter kastede han op men pædagogen sagde at han var så ked af det at han hostede så kraftigt at hun mente at han kastede op pga hosten. Han har også haft dårlig mave hvor hans aff har været Lind/tynd i det og lugtet ret kraftigt samt haft en anden farve end det plejer. Kan han måske have ondt i maven som så gør at han er pylret?? Og
Eller er han inde i seperationsangst fasen?? Og i såfald hvor lang tid varer den??



Lisbeths svar

Hej !

Det er hårdt når ens lille barn reagerer så meget når han er hjemme og han klarer det godt i vuggestuen.

Det er ikke dig der gør noget forkert som mor. Han reagerer på at være startet i vuggestue. Når han pylrer lige så snart han ser dig er det hans måde at vise sit savn på.

Du må have tålmodighed og lade ham hænge på dig . Evt anskaf en rygbære stol og bære ham på ryggen når du skal lave noget  . Han skal beskræftes i at han stadig er elsket og have en masse nærvær.

Der skal jo laves nogle praktiske ting i huset derfor er det vigtigt både at have ham med og få lavet det du nu skal.

Blev  han kørt ind i vuggestuen på en god måde?

Har du mulighed for at han kan få nogle korte dage, indtil han er helt tryg ved at være der .Er du selv tilfreds med vuggestuen og den stemning der er. ?

Hvis han fortsætter i uger med at være så pylret ville jeg overveje om han er det rigtige sted. Måske er der for meget uro og for mange børn .

Han må gerne græde når du går, det skal de og du kunne klare, når bare han har det godt resten af dagen.

Det er en stor omvæltning at starte i institution efter at have været sammen med mor og far i 10 måneder. Se allerfleste  børn vænner sig til den hverdag, nogen hurtigere en andre.

Jeg håber for ham og jer der snart kommer tryghed , liv og glæde til en god trivsel for jer alle.

Held og lykke fremover.

Varme hilsner

Lisbeth Jess



Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.

Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.