Hvad skal vi dog gøre?

Hejsa. Jeg håber, at kan hjælpe med et familie-dilemma. 

Sagen er den at både mine forældre og min kærestes forældre er skilt. Vi har efter bedste evne forsøgt at få set alle vores forældre og bedste forældre i juledagene. Og det ser således ud. 

22. Min fars familie hjemme hos os. 

23. Juleaften hos min kærestes mors familie

24. Min mors familie. 

25. Julefrokost i min kærestes fars familie. 

Til daglig har jeg ikke særlig meget kontakt med min fars familie, men vi tænkte at det trodsalt var jul og han er min far. Så vi blev enige om at inviterer dem her hjem. Så vi fik set alle forældre i juledagene. 

Til daglig hjælper min mormor og morfar ofte, så vi kan låne deres ekstra bil, eller de kommer forbi med et kilo fars eller fisk osv. Alt sammen vi sætter SÅ meget pris på.

Nuhar min mormor lige ringet til min mor og sagt at hun er ked af det og skuffet og at de føler sig SÅ røvrendt, fordi min fars familie kommer her hjem d. 22. Det fortjener de slet ikke i følge hende. Og vi satte overhovedet ikke pris på dem... Osv.. 

Nøj hvor bliver man ked af det når man får at vide at man er utaknemlig for noget man i virkeligheden er super taknemlig for!! 

Nu føler vi jo så at vi bliver nødt til at invitere min mors familie hjem til os d. 21- men det bliver jo slet ikke det samme, når det bliver af 'pligt'. 

Noget andet er, at vi har prioritet mindre julegaver, men det betyder at vi kan give til alle dem vi ønsker, samt invitere til gæster i juledagene. Nu er jeg bange for at mine bedsteforældre bliver skuffede over deres gaver, nu når de hjælper os 'SÅ' meget? 

Hvad skaljeggøre eller sige? 

Ønsker en lille spire.. skriver:

Hejsa. Jeg håber, at kan hjælpe med et familie-dilemma. 

Sagen er den at både mine forældre og min kærestes forældre er skilt. Vi har efter bedste evne forsøgt at få set alle vores forældre og bedste forældre i juledagene. Og det ser således ud. 

22. Min fars familie hjemme hos os. 

23. Juleaften hos min kærestes mors familie

24. Min mors familie. 

25. Julefrokost i min kærestes fars familie. 

 

Til daglig har jeg ikke særlig meget kontakt med min fars familie, men vi tænkte at det trodsalt var jul og han er min far. Så vi blev enige om at inviterer dem her hjem. Så vi fik set alle forældre i juledagene. 

 

Til daglig hjælper min mormor og morfar ofte, så vi kan låne deres ekstra bil, eller de kommer forbi med et kilo fars eller fisk osv. Alt sammen vi sætter SÅ meget pris på.

Nuhar min mormor lige ringet til min mor og sagt at hun er ked af det og skuffet og at de føler sig SÅ røvrendt, fordi min fars familie kommer her hjem d. 22. Det fortjener de slet ikke i følge hende. Og vi satte overhovedet ikke pris på dem... Osv.. 

Nøj hvor bliver man ked af det når man får at vide at man er utaknemlig for noget man i virkeligheden er super taknemlig for!! 

Nu føler vi jo så at vi bliver nødt til at invitere min mors familie hjem til os d. 21- men det bliver jo slet ikke det samme, når det bliver af 'pligt'. 

Noget andet er, at vi har prioritet mindre julegaver, men det betyder at vi kan give til alle dem vi ønsker, samt invitere til gæster i juledagene. Nu er jeg bange for at mine bedsteforældre bliver skuffede over deres gaver, nu når de hjælper os 'SÅ' meget? 

 

Hvad skaljeggøre eller sige? 

 

 

Synes klart du skal ringe til dem og forklare sagen fra din side og husk selvfølgelig at understrege kraftigt at du er meget glade for dem og alt deres hjælp i det daglige. Og så kunne i måske udtænke en rotationsordning så i ikke behøver at se alle hver jul, men skiftes. Alternativt kan i jo slå familierne sammen. Det er altså ikke jeres skyld at de alle har valgt at blive skilt. Det Er jo også vigtigt at jeres børn og i selv ikke knækker halsen på alle de arrangementer, men rent faktisk nyder juletiden

Roselil skriver:

Synes klart du skal ringe til dem og forklare sagen fra din side og husk selvfølgelig at understrege kraftigt at du er meget glade for dem og alt deres hjælp i det daglige. Og så kunne i måske udtænke en rotationsordning så i ikke behøver at se alle hver jul, men skiftes. Alternativt kan i jo slå familierne sammen. Det er altså ikke jeres skyld at de alle har valgt at blive skilt. Det Er jo også vigtigt at jeres børn og i selv ikke knækker halsen på alle de arrangementer, men rent faktisk nyder juletiden

Det lyder som en rigtig god ide at slå familierne sammen! Det vil vi i hvertfald have i tankerne til næste år. ��

Når nu i skal vær sammen med din mors familie 24/12, hvorfor er de så ikke med der? 

Snak med dem og fortæl dem hvor meget pris i sætter på deres hjælp i hverdagen. 

Personligt ville jeg få pip af 5 dage sammen med familien  

Før du bliver kørt fuldstændig bagover af alle andres krav og behov, tror jeg at du skal træffe nogle beslutninger om hvad der er godt for dig og dig kæreste. Man hverken kan eller skal gøre alle andre mennesker glade - og samværd som bunder i dårlig samvittighed og pligt er jo alligevel ikke rart for nogen.

Hvad har du lyst til? Hvad er jeres behov? Så er det dette som er udgangspunktet. Dette kommunikerer du ud så klart som muligt og så ligger du skyldfølelsen og andre menneskers bebrejdelser bagerst i rækken af prioriteter.

Jeres jul ender alternativt med at være en lang panisk rejse rundt for at gøre alle andre glade. Stop det! Hvis nogen i øvrigt tillader sig at være utaknemmelige for de gaver i forærer dem... ja, så siger det vist mest om dem selv?

Glædelig jul og held og lykke!

1977 skriver:

Når nu i skal vær sammen med din mors familie 24/12, hvorfor er de så ikke med der? 

Snak med dem og fortæl dem hvor meget pris i sætter på deres hjælp i hverdagen. 

Personligt ville jeg få pip af 5 dage sammen med familien  

Vi skal også holde juleaften med dem den 24. Og måske julefrokost den, 26. Så jeg kan slet ikke forstå at de er SÅ Skuffede... 

Jeg ville personligt ikke stresse sådan rundt, og slet ikke med børn...

Det er rigtig trist, at noget af familien har det sådan...

Og trist at nogle mener at det er et must at SKULLE stresse rundt for at ses om julen...og at man ikke får mindre tid/opmærksomhed end andre....

personligt synes jeg det virker så kunstigt at man kun ser folk om julen.... Istedet for at gøre det på andre tidspunkter.... For mht er julen netop for mange den tid hvor der er mindst tid.....

Ovenstående er ikke møntet på dig ts...Men bare en højlydt tanke omkring jule tam tam generelt...

Jeg blev nød til at ændre i det hele, for nogle år siden da det blev rent stress, med bekymringer om hvor og hvordan man skulle det hele til at gå op og få set alle...

Jeg nægter nu at julen og den hygge jeg ønsker mine børn skal have uden stress, skal være under det at behage alle andre...og undgå sure miner.... Med mulighed for at tag og skrue ned for tempoet og kunne fokusere på det man laver...uden at skulle have tanker konstant om hvad man burde og hvordan og hvorledes..

Ønsker en lille spire.. skriver:

Vi skal også holde juleaften med dem den 24. Og måske julefrokost den, 26. Så jeg kan slet ikke forstå at de er SÅ Skuffede... 

Ok - men så beklager jeg meget det næste. Jeg kan virkelig ikke koblingen mellem at de hjælper jer, og hvorfor du er utaknemlig ved at se din far  Ved godt at der gerne ligger mere bag. 

Igen - ring til din mormor. Fortæl hende at du er ked af, at de er skuffede over dig, fordi du sætter stor pris på deres hjælp, og giv dem en ekstra kramme juleaften.

 Og så skal du absolut ikke lave flere arrangementer i julen - jeg bliver helt træt på dine vejen 

Ønsker en lille spire.. skriver:

Hejsa. Jeg håber, at kan hjælpe med et familie-dilemma. 

Sagen er den at både mine forældre og min kærestes forældre er skilt. Vi har efter bedste evne forsøgt at få set alle vores forældre og bedste forældre i juledagene. Og det ser således ud. 

22. Min fars familie hjemme hos os. 

23. Juleaften hos min kærestes mors familie

24. Min mors familie. 

25. Julefrokost i min kærestes fars familie. 

 

Til daglig har jeg ikke særlig meget kontakt med min fars familie, men vi tænkte at det trodsalt var jul og han er min far. Så vi blev enige om at inviterer dem her hjem. Så vi fik set alle forældre i juledagene. 

 

Til daglig hjælper min mormor og morfar ofte, så vi kan låne deres ekstra bil, eller de kommer forbi med et kilo fars eller fisk osv. Alt sammen vi sætter SÅ meget pris på.

Nuhar min mormor lige ringet til min mor og sagt at hun er ked af det og skuffet og at de føler sig SÅ røvrendt, fordi min fars familie kommer her hjem d. 22. Det fortjener de slet ikke i følge hende. Og vi satte overhovedet ikke pris på dem... Osv.. 

Nøj hvor bliver man ked af det når man får at vide at man er utaknemlig for noget man i virkeligheden er super taknemlig for!! 

Nu føler vi jo så at vi bliver nødt til at invitere min mors familie hjem til os d. 21- men det bliver jo slet ikke det samme, når det bliver af 'pligt'. 

Noget andet er, at vi har prioritet mindre julegaver, men det betyder at vi kan give til alle dem vi ønsker, samt invitere til gæster i juledagene. Nu er jeg bange for at mine bedsteforældre bliver skuffede over deres gaver, nu når de hjælper os 'SÅ' meget? 

 

Hvad skaljeggøre eller sige? 

 

 

Skal i ikke være sammen med dem sammen med din mors familie den 24?
Hvorfor er det så slemt at I har inviteret din fars familie? Ja, i snakker ikke, men du har valgt at det er jul og du vil være et godt menneske og se din far og hans side af familie, det synes jeg er en skøn måde at tænke på.

Tusind tusind tak for alle jeres søde svar! Det har hjulpet så meget!! Jeg har fået snakket med min mormor og det bliver som det er, vi er ko sammen den 24. Men jeg kan Stasi ikke forstå at hun kan tillade sig at blive fornærmet over at jeg vælger at se min far, men pyt med det. Vi presser ikke mere i kalenderen. Så tusind tak for jeres hjælp! ��