Snakker om døden

Vi har en udfordring herhjemme for tiden, sagen er den at vores datter Johanne på 4 år er begyndt at snakke ret meget om døden, hun spørger meget om forskellige ting relateret til døden, f.eks. om hvad der sker når man dør, hvordan man kan være oppe i himlen, hvordan der er plads til alle, kommer hendes kat også i himlen når den engang dør.

Vi fortæller hende det på en ret ligetil måde at når man dør så lever man ikke mere, og trækker ikke mere vejret, så kommer man op i himlen op til hendes oldemor, men samtidig fortæller vi hende at vi og hende selv vil leve i mange mange flere år her i danmark, og hun skal ikke være bekymret overhovedet.

Men det er som om hun vil have flere konkrete oplysninger om døden, hun er en tænksom lille pige og tit siger hun ting jeg vist aldrig har skænket en tanke, og samtidig har jeg især også ret svært ved at tale om døden, det er jo et ret uhåndgribelig emne, Jeg mener hendes spørgsmål begyndte omkring Halloween, og derfor kan jeg ikke lade være med at tænke om hun har set eller hørt noget uhyggeligt, der var for meget for hende.

Ellers er hun en ret normal 4 årig, til tiden en virkelig udfordring men ellers ret sød.

Er der andre der har børn der snakker om døden?

Jeg overvejer at tage en snak med hendes kontaktpædagog i børnehaven for at høre om det også sker derovre.

Det er helt naturligt og en naturlig del af hendes udvikling. Hun begynder jo efterhånden at forstå, hvor stor og omfangsrig verden faktisk er. Det giver anledning til mange spørgsmål - mange af dem kan være udfordrende for os forældre at svare på, men det er jo sådan vores børn lærer noget om de mere filosofiske spørgsmål i livet, og om de ting der er svære at forstå. 

Min datter er 4 år som din, og spørger ligeledes ind til døden i perioder. Vi svarer på et alderssvarende niveau uden at skræmme, og ser det som en sund del af hendes udvikling

Troldemommi skriver:

Vi har en udfordring herhjemme for tiden, sagen er den at vores datter Johanne på 4 år er begyndt at snakke ret meget om døden, hun spørger meget om forskellige ting relateret til døden, f.eks. om hvad der sker når man dør, hvordan man kan være oppe i himlen, hvordan der er plads til alle, kommer hendes kat også i himlen når den engang dør.

Vi fortæller hende det på en ret ligetil måde at når man dør så lever man ikke mere, og trækker ikke mere vejret, så kommer man op i himlen op til hendes oldemor, men samtidig fortæller vi hende at vi og hende selv vil leve i mange mange flere år her i danmark, og hun skal ikke være bekymret overhovedet.

Men det er som om hun vil have flere konkrete oplysninger om døden, hun er en tænksom lille pige og tit siger hun ting jeg vist aldrig har skænket en tanke, og samtidig har jeg især også ret svært ved at tale om døden, det er jo et ret uhåndgribelig emne, Jeg mener hendes spørgsmål begyndte omkring Halloween, og derfor kan jeg ikke lade være med at tænke om hun har set eller hørt noget uhyggeligt, der var for meget for hende.

Ellers er hun en ret normal 4 årig, til tiden en virkelig udfordring men ellers ret sød.

Er der andre der har børn der snakker om døden?

Jeg overvejer at tage en snak med hendes kontaktpædagog i børnehaven for at høre om det også sker derovre.

 

Min datter er også 4. Hun er kvik, og intelligent. Hun spørger også om døden. Og er meget nysgerrig og rigtig glad for at jeg kan besvare de spørgsmål hun kommer med.

Nu er det ikke nogen hemmelighed at vi er praktiserende muslimer i vores hjem. Derfor er mine svar til hende udfra islams synspunkt.

Alle børn har en fitrah som det kaldes på arabisk (naturlig tilbøjelighed) ethvert barn fødes i en uvidende tilstand. Det er tilbøjelige til at tro på det vi fortæller dem, deres hjerte er rent og vil acceptere den "sandhed" vi giver dem. Derfor vil de blive ved med at spørge.

Jeres sandhed er at man kommer op i himlen evt hos oldemor osv. Og det er jo utrolig spændende for børnene at udvide deres horisont, og døden og evt det hensides er meget langt væk fra hvad vi overhovedet kan forestille os. Synes du tackler det fint og besvare det så godt du kan

Sådan en periode havde min søn også da han var 4, krydret med lidt angst for at jeg skulle dø. Nu er han 5 og spørger af og til om noget ifm døden, men har ikke fokus på det, som i den periode for et års tid siden... 

Jeg har svaret ret ærligt, og så alligevel ikke... Men har sagt at når man dør kommer man i himlen og møder alle dem man elsker, der er døde før en... Han var med til min fars bisættelse og urne nedsættelse for 2 år siden, og selvom han ikke kan huske dét, forstår han dog at morfar har sin egen lille have  uheldigvis er min mor også død, og da hendes død var meget voldsom har jeg løjet/undladt at svare på hans spørgsmål om hendes død. 

I samme periode som han havde fokus på døden så han spøgelser. Han sagde en gang til mig: ej mor, din mor står lige bagved dig! En anden gang sagde han at hun aede mig på hovedet - og han påstår hårdnakket at han ser min lillebror - og jeg har ganske rigtigt en død lillebror, men det har jeg faktisk også benægtet overfor ham. 

Ej bliver helt flov, jeg syns man skal være rimeligt ærlige overfor sine børn, støtte dem i hvad de tror/siger, og det kan jeg da godt se jeg ikke har gjort 

Min datter på 5 år også meget optaget af døden. Det startede omkring de 3,5 år, hvor det fyldte rigtig meget for hende. Nu er det lidt i perioder hun snakker om det. Det er helt normalt for børn i den alder at være optaget af døden.

For min datter er det meget spørgsmål som; hvem dør først dig eller far? Hvornår dør jeg mor? Hvor er man henne når man er død Osv... Hun kan også blive ked af det, hvis hun tænker på at jeg skal dø før hende. Det er skræmmende, fordi det er et sørgeligt emne og noget som vi voksne ikke sådan snakker om ellers. Men det er en naturlig proces for børn at skulle igennem og tror bare man skal virke naturlig omkring det og snakke med dem om det på et niveau som de kan forstå - præcis som i gør. 

Troldemommi skriver:

Vi har en udfordring herhjemme for tiden, sagen er den at vores datter Johanne på 4 år er begyndt at snakke ret meget om døden, hun spørger meget om forskellige ting relateret til døden, f.eks. om hvad der sker når man dør, hvordan man kan være oppe i himlen, hvordan der er plads til alle, kommer hendes kat også i himlen når den engang dør.

Vi fortæller hende det på en ret ligetil måde at når man dør så lever man ikke mere, og trækker ikke mere vejret, så kommer man op i himlen op til hendes oldemor, men samtidig fortæller vi hende at vi og hende selv vil leve i mange mange flere år her i danmark, og hun skal ikke være bekymret overhovedet.

Men det er som om hun vil have flere konkrete oplysninger om døden, hun er en tænksom lille pige og tit siger hun ting jeg vist aldrig har skænket en tanke, og samtidig har jeg især også ret svært ved at tale om døden, det er jo et ret uhåndgribelig emne, Jeg mener hendes spørgsmål begyndte omkring Halloween, og derfor kan jeg ikke lade være med at tænke om hun har set eller hørt noget uhyggeligt, der var for meget for hende.

Ellers er hun en ret normal 4 årig, til tiden en virkelig udfordring men ellers ret sød.

Er der andre der har børn der snakker om døden?

Jeg overvejer at tage en snak med hendes kontaktpædagog i børnehaven for at høre om det også sker derovre.

 

Benjamin har snakket meget om døden på det sidste (han bliver 5 år 3 januar). Hans oldefar døde for 2,5 uge siden, så jeg ved det er derfor. 

Jeg tog en god snak med hans primær pædagog i børnehaven, og hun gav en masse gode råd til hvordan man snakkede om det og hvordan man bedst besvarede spørgsmål. 

Jeg kan ikke svare på hvordan det bedst er at snakke med din datter om det, da jeg jo ikke kender hende, men det gør hendes pædagoger, så ville helt klart snakke med dem. 

Som de andre også skriver er det meget normalt at børn i den alder spørger ind til døden.

Hvis du har svært ved at tale med hende om det kunne I evt tage forbi biblioteket og finde bøger om det? Noget af det gode ved at bruge børnebøger er, at det er forståeligt medie for børn og der findes efterhånden en del forskellige bøger på markedet. Der findes bl.a. en liste med 10 bøger her.

Vores datter (3år) snakkede også meget om døden for ja 9 mdr siden da vores hund døde og hun var med til at begrave ham, og hun lægger tit blomster til ham ligesom når vi besøger mine bedsteforældres have på kirkegården, der har vi haft hende med oppe efterfølgende. Men nu er der ikke noget. Når hun gynger siger hun altid at vi skal skubbe hende højere, helt op til bedste og saiko(hunden), det synes jeg er meget sødt.

Jeg skriver lige til jer alle på en gang 

Mange tak for jeres svar, jeg har idag haft en god snak med hendes kontaktpædagog, hun er jo bare en hel almindelig pige med mange spørgsmål, og vi fik at vide vi gjorde det helt rigtige, det værste man kan gøre er at snakke udenom de svære spørgsmål.

havde bare ikke lige forventet at disse emner ville dukke op i så tidlig en alder 

Daniel har snakke om døden siden han var 3 og vi er så åbne som vi kan være omkring døden. Men må indrømme det piner også mig jeg er stadig bange for døden i en alder af 28år.