Hej alle. Jeg har brug for at høre, hvad i evt ville vælge hvis i stod i denne situation..
Sagen er, at jeg er alene med mit barn, og vi er bosiddende i en anden del af landet, end hvor vores familie og mine venner bor. Jeg har fast job her, og min datter er glad for at gå i den instution hun går i. Vores bolig er forholdsvis billig, og en anden der er billigere kan endda godt findes. Generelt har vi det godt, men jeg savner meget at være tæt på familie og venner, og alt det jeg selv er vokset op med.
Så derfor går jeg og overvejer meget om vi skal flytte, men har også bare meget tvivl omkring det
Ville elske at bo på min hjemegn igen, men der er også bare en del ulemper...
Boligerne er væsentlig dyrere, jobbene hænger jo desværre ikke på træerne, og da jeg ikke har de store pasningsmuligheder i forbindelse med weekend eller barnsyg, så ved jeg allerede nu, at det ville blive svært at finde et. Grundet disse 2 ting bliver økonomien meget stram, og der vil ikke være råd til sjov og ballade, ferier, bil og heller ikke til fritidsaktiviteter til hverken min datter eller jeg 
Men så er vi hvor jeg inderst inde gerne vil være..
Men er det det værd? At være hvor hjertet gerne vil, og så skulle opgive alt det sjove og en del drømme for fremtiden?
Hvad ville i vælge? Være hvor hjertet vil være, og så ikke ha råd til noget, eller gå på kompromis med hvor i bor, og så ha råd til alt det sjove?
Anmeld
Citér