MorDk skriver:
Wauw! Ja så kom tiden hvor vores søn skulle skrives op til skole. Jeg kan slet ikke forstå hvor tiden er blevet af?!
Vi skulle skrive 3 skoler på da reglerne er lavet om. Normalt ville han høre til distriktskolen, men nu er skolerne i de forskellige distrikter lagt sammen. Så det er blevetét stort distrikt.
Jeg håber han kommer på den skole som vi har sat som nummer 1.
Det er den skole vi har snakket meget om og besøgt m.m da vi jo troede at han skulle starte der. Håber Håber Håber.... 
Hvordan bliver livet med et skolebarn? Jeg er noget spændt!
Han skal starte i SFO til maj '16 og i skole aug '16. Det bliver en hel ny verden...
Nogle gode råd ift. skolestart?
Vores søn er sensitiv. SKal vi tale med skolen omkring det? Eller skal vi se hvad der sker? Har tænkt meget på det nemlig. Har også snakket med kæresten om privatskole eller lign. Dog er det ret dyrt med privatskole. Mange af hans venner skal jo gå på de skoler som vi har skrevet på listen... Hvad tænker I?
Min søn startede i SFO februar i år og startede så i skole i august. Det har været en helt fantastisk oplevelse og han har været igennem den VILDESTE udvikling
Anthon var en ekstremt stille dreng, der aldrig (virkelig aldrig) lavede ballade eller "skabte" sig. Tror faktisk ikke jeg på daværende tidspunkt nogensinde havde skældt ham ud. Han var en dreng der tænkte enormt meget på andres behov og over livets store spørgsmål. Når vi var ude var han også ekstremt genert og turde nærmest ikke engang spørger mig om noget hvis der var andre han ikke kendte. Det bedste ord til at beskrive ham må være eftertænksom.
Vi var meget i tvivl om han skulle starte i skole men valgte at sende ham af sted og så valgte vi som en start ikke at fortælle noget omkring ham. Vi ville prøve at se om han "fandt en ny rolle" når han kom et nyt sted hen med nye voksne og børn.
Og det er helt sindssygt så meget der er sket. Han har virkelig rykket sig og han er en helt ny dreng. Han er blevet så selvsikker og tør kaste sig ud i alle mulige udfordringer. Han spørger selv om hjælp hvis vi f.eks. er ude at købe sko osv. Og hvis vi er offentlige steder så tør han godt være "væk" fra os. Feks var der sommerfest i SFOen hvor han bare løb rundt som det passede ham. Det ville aldrig være sket inden hans skolestart. Det er som om han før tænkte enormt meget "hvad nu hvis" og det hæmmede ham lidt i at nyde hverdagen og de har virkelig ændret sig. Man kan tydeligt mærke at han bare nyder at være barn nu. Han nyder at lege og have det sjovt
De er forresten en meget stor klasse (28 børn) og Anthon er den yngste. Vi var rigtig glade for børnehaven men skolen ser bare med friske øjne og tror helt klart det har givet Anthon lov til at være den han er nu og ikke den han var da han var 3 år.
Med min historie ville jeg egentlig bare give dig en positiv historie omkring "stille" børn og skolestart 