Doven kæreste

Hej de damer

jeg er gravid i 25. uge.. Min kæreste har hele graviditeten glædet sig til at vi skal ordne babyværelset og han har altid været god til at hjælpe til herhjemme.. Han har altid kunne ta noget af sig selv.. Men her på det sidste hjælper han ikke til mere.. Jeg ordner det jeg kan i hjemmet (har meget slem bækkenløsning) men jeg kan ikke følge med selv og jeg er ved at blive vanvittig over at hjemmet ser ud som det gør.. Han er begyndt at være mere væk fra hjemmet end han plejer og han sover mere end han plejer.. Han er begyndt at virke mere trist men han giver mig ikke mindre kærlighed end han plejer.. Når han så er hjemme og er vågen, så keder han sig ret hurtigt og forventer at jeg underholder ham og finder på noget at lave.. Men uanset hvad jeg finder på, så kan det ikke bruges.. Nu er jeg ved at være træt af at han ikke laver noget herhjemme så jeg er begyndt at foreslå at hænge tøj op sammen eller ordne køkken sammen eller ordne babyværelset sammen (det foreslår jeg hvis ingen af mine andre ideer kan bruges) men så kigger han på mig som om han tænker "ja som om at det er noget jeg gider)

jeg ved efterhånden ikke hvad jeg skal gøre?

er han træt af alt dette graviditetshalløj?

har han fået en vinterdepression?

er han træt af forholdet?

Lige nu sover han middagslur.. SURPRISE  Haha

men det skal lige siges at han aer maven hver dag og kysser den.. Og han spørger tit om hvordan hans lille engel har det inde i maven

Slet ingen som vil komme med deres bud eller erfaringer?

Jeg tænker ikke rigtig at der er nogen, som kan fortælle dig hvorfor din kæreste har forandret sig. Hvorfor taler du ikke med ham? Fortæl ham hvad du har lagt mærke til og spørg ind til ham...

Tobis skriver:

Jeg tænker ikke rigtig at der er nogen, som kan fortælle dig hvorfor din kæreste har forandret sig. Hvorfor taler du ikke med ham? Fortæl ham hvad du har lagt mærke til og spørg ind til ham...

Jeg har prøvet men han ved det ikke selv.. Han synes ikke selv at han har forandret sig

Jeg ved ikke om det er det samme men min mand dengang kæreste ændrede sig også da jeg var gravid med den første. Det har ikke ændret sig tilbage selv om det er 9 år siden. Han elsker mig og vores nu tre børn. Men den ungdommelige energifyldte livlige ham, forsvandt da jeg var halvvejs og det gik op for ham at han skulle være far. Jeg har bare accepteret det. Han siger selv at han er glad og lykkelig nu og at forandringen ligger i at han pludselig blev voksen, og det synes han er nedern, med alle de bekymringer og ting man aldrig får gjort, som at rejse, åbne en bar, blive rockstjerne og sove længe 

Anonym skriver:

Hej de damer

jeg er gravid i 25. uge.. Min kæreste har hele graviditeten glædet sig til at vi skal ordne babyværelset og han har altid været god til at hjælpe til herhjemme.. Han har altid kunne ta noget af sig selv.. Men her på det sidste hjælper han ikke til mere.. Jeg ordner det jeg kan i hjemmet (har meget slem bækkenløsning) men jeg kan ikke følge med selv og jeg er ved at blive vanvittig over at hjemmet ser ud som det gør.. Han er begyndt at være mere væk fra hjemmet end han plejer og han sover mere end han plejer.. Han er begyndt at virke mere trist men han giver mig ikke mindre kærlighed end han plejer.. Når han så er hjemme og er vågen, så keder han sig ret hurtigt og forventer at jeg underholder ham og finder på noget at lave.. Men uanset hvad jeg finder på, så kan det ikke bruges.. Nu er jeg ved at være træt af at han ikke laver noget herhjemme så jeg er begyndt at foreslå at hænge tøj op sammen eller ordne køkken sammen eller ordne babyværelset sammen (det foreslår jeg hvis ingen af mine andre ideer kan bruges) men så kigger han på mig som om han tænker "ja som om at det er noget jeg gider)

jeg ved efterhånden ikke hvad jeg skal gøre?

er han træt af alt dette graviditetshalløj?

har han fået en vinterdepression?

er han træt af forholdet?

Jeg synes det er vigtigt du taler med ham, hvis han pæudselig er forandret. Hvis han virker trist og "doven" - måske fordi han ikke orker selv små ting, så kan det være begyndende tegn på depression (måske vinterdepression som du selv nævner) men du skal få ham i tale og selvom han siger han ikke er forandret, så må du jo fortælle ham hvad du ser. Det kan være svært at snakke om, men endnu værre at gå med.

Jeg har rendt rundt med en depression siden i foråret - formentlig udløst af ubehandlet stress. Jeg synes det var/er SÅ flovt (for jeg har jo ikke noget at være ked af?!) så selvom kollegaer og familie ofte spurgte hvordan det gik og hvordan jeg havde det, smilede jeg altid og sagde; jeg har det fint. Selvom jeg havde det ad helvede til. Der kom først hul på bylden fordi min krop pludselig selv sagde fra og jeg en dag på arbejdet bare græd, græd og græd.

Har været sygemeldt i 5 uger nu, starter op på halv tid på arbejdet fra 1.12 og starter psykolog den 14.12 - HVIS det er en depression (vinter eller ej) så få ham til at være ærlig. Det er møghamrende svært at sætte ord på og det er svære følelser, men han skal åbne op.

Når det så er sagt... Det kan jo også bare være hans reaktion på, at han skal være far. At der kommer en omvæltning for jer begge og et kæmpe ansvar. Måske bekymrer han sig? 

Jeg ville tage en god snak med ham og prøve at få afklaret hvad der kan ligge bag. Det behøver ikke værenoget alvorligt ��

Kh.