Jeg anerkender jeg har et savn til min far men " det forbandende men! " føler ikke han er det værd både for mig og min datter " syv mdr " han jar svigtet mig når jeg aller mest har brug for ham, han ved godt jeg har en datter men heller ikke mere, hverken hvor jeg bor eller hvornår min kommer kom til verden " er der ik mange der ved " os tænker jeg skal jeg tage chancen og gribe ud efter hans hånd eller vente indtil han bliver klogere?
Skal dog os siges det meste er hans dames skyld, da hun åbenbart mente vi skulle gøre rent, vaske op, vaske vinduer og sådan, da vi var 10 og 12 " min bror og jeg " han har fået det afvide det er både derfor og så fordi han aldrig var hjemme da vi kom derud. Så synes mine valgmuligheder er svære. Synes bestemt min datter skal møde hendes morfar men puha, frygten for han os vil svigte hende eller ligne gør at jeg ikke vil tage kontakt.
Så forældre, hjælp, jeg er nemlig forvirret 
Anmeld
Citér
