lineog4 skriver:
Ikke for at være hård, men nej det synes jeg faktisk ikke er okay at sige. Det er okay at sige: det passer os ikke du henter vores børn den dag, men det er ikke okay at sige: vi vil meget gerne du ikke har en fast dag, for vi vil hellere kunne "bruge " dig når det passer os.
jeg tænker at andre mennesker gerne vil være sammen med vores børn er skønt, men så længe vi ikke betaler dem og er deres arbejdsgiver så har vi ingen ret til at vælge hvordan, hvornår, hvorlænge osv. Kun i forhold til at sige; nej tak, den dag passer ikke os.
for os (og vi har kun mormor), der handler hendes samvær med vors børn om at hun gerne vil være sammen med dem, at hun får en god tid sammen med dem og ikke om at vi skal have dem passet - hvis det kan passes sammen er det jo skønt for os, men har vi reelt brug for pasning så må vi betale os fra det. Hun har så heldigvis samme forståelse i forhold til os, hun kan spørge om vi kan hjælpe, men passer det ikke ind eller er det akut eller... Så må hun betale sig fra det. Vi er sammen af lyst.
og med hensyn til at fristes til at bruge mere tid med andre, jeg bruger tid på min mor fordi jeg nyder at bruge tid sammen med hende, så nej om hun så aldrig tilbød sin hjælp, aldrig kunne passe i en snæver vending, så ville jeg da ikke have mindre lyst til at være sammen med hende. Da vi fik den første arbejdede hun, og der var der ikke den samme hjælp, hun var væk hved dag, skulle se sine venner, sine interesser, skulle lade op og klare hverdagen og og og og, men jeg havde da lige meget lyst til at være sammen med hende, hjælpe når vi kunne osv. Det er ikke af pligt vi ser hende.
ja det ville være fedt med bedster der gad hjælpe, der kunne komme når vi manglede, kunne hjælpe med det praktiske. Men endnu mere fedt er det med bedster som har lyst til børnebørnene, måske kun på tidspunkter hvor det ikke er hjælp, men hvor de får tid alene og får opbygget er forhold. Jeg synes det må være fantastisk med en farmor der ville hente fast hver 14. Dag eller hver uge, og så kunne I måske komme lidt senere hjem og fx få ordnet indkøb til hele ugen eller....
Jeg forstår godt hvad du mener og det er også de tanker vi selv har haft og derfor jeg stiller spørgsmålet herinde.
Jeg vil gøre rigtig meget for at mine børn har en god relation til deres bedsteforældre og jeg vil vove at påstå at det har de bestemt også. De elsker hinanden og elsker at bruge tid sammen. Hvilket vi selvfølgelig støtter op om, uanset vores sure miner over den manglende hjælp.
Men der hvor det er svært for mig er, at jeg simpelthen ikke kan forstå hvorfor de ikke har lyst til at hjælpe os af og til. Det er ikke så tit vi spørger og vi forsøger altid at få hverdagskabalen op selv. Fx. har vi en bil, som vi kunne have taget til lufthavnen, men den var på værksted pga. en totalskade (af anden bil) og vi havde derfor brug for et lift hjem. Jeg ville jo selv springe til for at hjælpe mine nære og kære i en sådan situation.
Men en anden spørger om vi har en god relation og kan tale med hinanden og det har vi. Vi har faktisk en rigtig god relation og det er det der gør det svært at forstå, synes jeg.
