God formiddag.
Jeg har fået en depression og er blevet sygemeldt. I løbet af dagen sørger jeg for så vidt muligt at få ordnet de huslige ting herhjemme. Jeg står op og får gjort børnene klar, givet dem morgenmad osv inden min mand køre dem afsted. Jeg får ordnet opvask, vasketøj osv osv. Men jeg får hele tiden at vide at, jeg laver ikke en skid, jeg sidder bare i sofaen hele tiden eller ser film hele tiden. Min mand bliver hele tiden sur på mig. Jeg laver alt herhjemme, sørger også for der bliver handlet og ryddet op efter aftensmaden. Jeg synes personligt selv jeg får lavet en hel del i løbet af dagen. Min mand har på intet tidspunkt vist forståelse for hvordan jeg havde det, jeg fik hele tiden afvide jeg var et "tudefjæs" hvis jeg græd og når jeg skulle til psykolog var det en byrde for ham at køre mig afsted. Jeg får bare afvide at jeg skal tage mig sammen. Jeg græder aldrig mere, jeg har ikke lyst til at høre på at jeg er alle mulige ting. Han er begyndt at ligge i sin seng hele tiden, han ligger der altid. Jeg ordner tingene herhjemme og tager mig af børnene. Jeg føler han har ændret sig rigtigt meget siden jeg fik konstateret depression. Han er rigtigt modbydelig når han snakker til mig og han er altid sur på mig over et eller andet. Jeg har svært ved at forholde mig til tingene, jeg ved ikke hvordan jeg skal reagere. Eller for den sags skyld hvad jeg skal gøre. Ofte tænker jeg det bare var nemmest at være alene, jeg klare jo alligevel tingene selv. Den anden dag lovede han at vaske op efter aftensmaden, da kl. blev 20 lagde han stadig i sin seng, og jeg valgte at gøre det. Skulle nok bare have ladet det stå, men om igen kan jeg ikke holde det ud. Jeg hader når det hober sig op.
Jeg ved ikke helt hvad jeg ville med det her, men følte bare jeg var nødt til at komme ud med det. Det er træls at sidde med det hele alene. Har flere gange prøvet at snakke med ham om det, men han bliver bare sur og siger det jo er ham der tjener flest penge herhjemme.
Anmeld
Citér