Hvad kan jeg gøre?!

Halløj derude.

Jeg er simpelthen nødt til at høre jer ad, om I har oplevet noget lignende med jeres ca 1½-årige børn?

Lenora er 16 måneder nu. Hun har altid været mere interesseret i fremmede end i mig. Da hun var 11 måneder havde vi en periode hvor hun hver dag skreg så snart vi var trådt ind af hoveddøren, efter jeg havde hentet hende fra vuggestue. Det skrigeri stod på i 3-5 timer. Ingen andre havde det problem. Hun skreg ikke når det var mormor der hentede, og var ikke lige så top umulig når hun var hos far. 
Det er siden blevet meget bedre, og hun er endda begyndt at smile og ville op når jeg henter hende, frem for at smide sig på jorden og græde. 

Her de sidste par dage er hun begyndt at blive virkelig hysterisk, lige pludselig. F.eks. da jeg stod og lavede pandekager til frokost havde jeg hende i bæreselen, og lige pludselig begyndte hun at græde og vride sig som en orm. Jeg fik hende pillet ud af selen og tjekkede om hun kunne have slået sig, brændt sig eller andet, uden at finde noget. Så satte jeg hende på gulvet, da hun tydeligvis ikke gad sidde hos mig mere, og så gik hun først helt amok. Hun smeltede fuldstændig sammen, kastede sig rundt på gulvet og skreg i vilden sky. 

Jeg satte mig på hug og spurgte om hun ville op, hvorefter hun nærmest reagerede som om jeg havde slået hende. Så rejste hun sig og gik ud i gangen og græd lidt der, faldt til ro og kom hen til døråbningen igen. Så startede forfra. Jeg forsøgte at tage hende på for at berolige/trøste, jeg forsøgte at give hende sutten, nussekluden, ynglingsbamsen, intet virkede og hun flygtede nærmest bare jeg så på hende. 

Jeg satte mig så ind i stuen (pausede pandekagerne) med hende, for at se om hun kunne distraheres med lidt tv. NOT! Så fortsatte showet med at hun gik ud i gangen, kølede lidt ned, kom ind i stuen, fik øje på mig og startede forfra. I en halv time!

Efter den halve time kom hun helt ind i stuen og ville op på sofaen. Det fik hun lov til, og sad og nussede bamsen mens hun så tv ca 5 minutter før hun så også ville op til mig og sidde. Og så var alt bare godt igen?

Jeg fatter simpelthen ikke hvad det var der skete?!

Har I oplevet noget lignende? Hvad gjorde I? Kan man overhovedet gøre andet end at lade ungen køle af selv? Bryder mig jo ikke om at min datter skal græde sådan uden at blive trøstet, men det er sgu svært når hun nægte trøst fra mig..

MummiT skriver:

Halløj derude.

Jeg er simpelthen nødt til at høre jer ad, om I har oplevet noget lignende med jeres ca 1½-årige børn?

Lenora er 16 måneder nu. Hun har altid været mere interesseret i fremmede end i mig. Da hun var 11 måneder havde vi en periode hvor hun hver dag skreg så snart vi var trådt ind af hoveddøren, efter jeg havde hentet hende fra vuggestue. Det skrigeri stod på i 3-5 timer. Ingen andre havde det problem. Hun skreg ikke når det var mormor der hentede, og var ikke lige så top umulig når hun var hos far. 
Det er siden blevet meget bedre, og hun er endda begyndt at smile og ville op når jeg henter hende, frem for at smide sig på jorden og græde. 

Her de sidste par dage er hun begyndt at blive virkelig hysterisk, lige pludselig. F.eks. da jeg stod og lavede pandekager til frokost havde jeg hende i bæreselen, og lige pludselig begyndte hun at græde og vride sig som en orm. Jeg fik hende pillet ud af selen og tjekkede om hun kunne have slået sig, brændt sig eller andet, uden at finde noget. Så satte jeg hende på gulvet, da hun tydeligvis ikke gad sidde hos mig mere, og så gik hun først helt amok. Hun smeltede fuldstændig sammen, kastede sig rundt på gulvet og skreg i vilden sky. 

Jeg satte mig på hug og spurgte om hun ville op, hvorefter hun nærmest reagerede som om jeg havde slået hende. Så rejste hun sig og gik ud i gangen og græd lidt der, faldt til ro og kom hen til døråbningen igen. Så startede forfra. Jeg forsøgte at tage hende på for at berolige/trøste, jeg forsøgte at give hende sutten, nussekluden, ynglingsbamsen, intet virkede og hun flygtede nærmest bare jeg så på hende. 

Jeg satte mig så ind i stuen (pausede pandekagerne) med hende, for at se om hun kunne distraheres med lidt tv. NOT! Så fortsatte showet med at hun gik ud i gangen, kølede lidt ned, kom ind i stuen, fik øje på mig og startede forfra. I en halv time!

Efter den halve time kom hun helt ind i stuen og ville op på sofaen. Det fik hun lov til, og sad og nussede bamsen mens hun så tv ca 5 minutter før hun så også ville op til mig og sidde. Og så var alt bare godt igen?

Jeg fatter simpelthen ikke hvad det var der skete?!

Har I oplevet noget lignende? Hvad gjorde I? Kan man overhovedet gøre andet end at lade ungen køle af selv? Bryder mig jo ikke om at min datter skal græde sådan uden at blive trøstet, men det er sgu svært når hun nægte trøst fra mig..

Det skal måske nævnes at hun har være syg (forkølet) siden i tirsdags, men efterhånden er ved at være frisk igen. Hun har også været syg før, men synes ikke hun har reageret på den måde sådan ud af ingen ting før...

Ville bare lige sende dig et kram... Puha en svær situation. 

Man føler sig jo også afvist og man ikke er en optimal mor. 

Jeg tænker dog om det kunne være reaktioner fra dagen der først kommer når hun er allermest tryg. Altså ved dig? 

Ja ved det ikke, men må være svært. Håber du får nogle godt svar. Hvis det går dig meget på kan man nogle gange kontakte en familierådgiver igennem kommunen. Der gjorde jeg da jeg havde mange svære situationer med min 3-årig som slog mig helt ud. Det er anonymt og ganske gratis. 

Jeg fik i hvert fald en bedre forståelse af min datter og følte min mindre som en dårlig mor. 

Det lyder lidt voldsomt.. Men minder faktisk meget om vores hverdag herhjemme. Vores datter er også 16 mdr.

hun kan brokke sig og være hysterisk herhjemme. Det starter om morgenen når hun føler hun vil af sted til dagplejen. Samtidig starter det igen efter hun er kommet hjem.

jeg tror lidt at det er en fase. Men nøj hvor er det hårdt 

vi prøver at være så meget som muligt ude af vores lejlighed(legeplads, besøg hos familie, gåtur osv). Det hjælper lidt når hun er beskæftiget.

håber snart det går over... For os begge

SDD skriver:

Det lyder lidt voldsomt.. Men minder faktisk meget om vores hverdag herhjemme. Vores datter er også 16 mdr.

hun kan brokke sig og være hysterisk herhjemme. Det starter om morgenen når hun føler hun vil af sted til dagplejen. Samtidig starter det igen efter hun er kommet hjem.

jeg tror lidt at det er en fase. Men nøj hvor er det hårdt 

vi prøver at være så meget som muligt ude af vores lejlighed(legeplads, besøg hos familie, gåtur osv). Det hjælper lidt når hun er beskæftiget.

håber snart det går over... For os begge

Jeg synes altså også det er voldsomt, når hun smelter sammen på den måde. 

På en normal hverdag er der ikke sådan nogle vilde "anfald". Hun kan godt blive vred og smide sig på gulvet hvis hun ikke får sin vilje, men er som regel hurtigt god igen. Jeg tror godt du kan have ret i at det kunne være noget kedsomhed. Hun har været syg og hjemme siden tirsdag, og slet ikke været frisk nok til legeplads. Vi har dog været ude og gå så hun kunne få lidt frisk luft alligevel. Idag har hun været lidt friskere, så det havde måske været passende at tage på legepladsen. 

Sujan skriver:

Ville bare lige sende dig et kram... Puha en svær situation. 

Man føler sig jo også afvist og man ikke er en optimal mor. 

Jeg tænker dog om det kunne være reaktioner fra dagen der først kommer når hun er allermest tryg. Altså ved dig? 

Ja ved det ikke, men må være svært. Håber du får nogle godt svar. Hvis det går dig meget på kan man nogle gange kontakte en familierådgiver igennem kommunen. Der gjorde jeg da jeg havde mange svære situationer med min 3-årig som slog mig helt ud. Det er anonymt og ganske gratis. 

Jeg fik i hvert fald en bedre forståelse af min datter og følte min mindre som en dårlig mor. 

Tak for det. 

Det var rigtig hårdt i den periode da hun var 11 måneder, men nu er det ikke hverdag, så jeg blev mest af alt lidt forskrækket over at hun kunne bliveså sur og afvisende og så så længe.

Jeg tror måske det har været frustrationer og kedsomhed hos hende, der har skabt den kraftige reaktion. Det er også længe ikke rigtig at være frisk nok til at komme ordentligt ud. 

MummiT skriver:

Jeg synes altså også det er voldsomt, når hun smelter sammen på den måde. 

På en normal hverdag er der ikke sådan nogle vilde "anfald". Hun kan godt blive vred og smide sig på gulvet hvis hun ikke får sin vilje, men er som regel hurtigt god igen. Jeg tror godt du kan have ret i at det kunne være noget kedsomhed. Hun har været syg og hjemme siden tirsdag, og slet ikke været frisk nok til legeplads. Vi har dog været ude og gå så hun kunne få lidt frisk luft alligevel. Idag har hun været lidt friskere, så det havde måske været passende at tage på legepladsen. 

Det synes jeg du skal. I kan jo altid tage hjem igen hvis ikke hun virker helt "optimal".

herhjemme er jeg næsten helt sikker på at det kommer af kedsomhed. Så skal hun lige brokke sig og det er lidt som om hun med vilje prøver mig af. Når så far kommer hjem så er vi jo heldigvis to. Så flytter hun fokus fra mig(heldigvis). 

Men tænker I er jo "kun" dig og hende noget af tiden, så det er jo dig der skal have alt brokken, så du mærker det jo formentlig meget mere(/værre).

en anden ting der virker bestemt rigtig godt, er når hun bliver passet Af bedsterne  så er der slet ingen ballade, ikke noget af det der irriterende noget hvor hun kaster sig ned og ruller rundt og skriger. Så er hun bare sød og dejlig