Eksperthjælp: 18 måneder, problemer med aftenputning.

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

706 visninger
0 svar
0 synes godt om
27. oktober 2015

Lisbeth Jess

Kære x, fra baby DK. Jeg er mor til Mikkel, på 18 mdr. Han har altid haft svært ved at overgive sig til søvnen og har haft brug for min eller sin fars nærvær når han skulle sove. Siden han var lille og indtil omkring 14 mdr. gik vi rundt med ham i armene/ sad på pilatesbold mens vi sang for ham indtil han sov. Herefter begyndte vi at gå med barnevognen (masser god motion hver eneste aften). Det tog ca. 30-40 min., og så kunne han let flyttes over til egen seng. De sidste 3 uger har vi nu kæmpet med at få ham til at sove, og prøver os frem med lidt af hvert: gå rundt med ham (12,5 kg) på værelset med vågelys tændt, falde i søvn sammen med én af os inde i vores seng, gå med barnevogn. Nogle aftener alle 3 ting. Vi bruger et sted mellem 1-3 timer før han falder i søvn, og de fleste aftener græder han meget af tiden (hidsig- "jeg vil ikke sove, det skal du ikke bestemme"), kaster sig rundt og sparker med benene. Mikkel får aftengrød, er sengeklar kl.19.30 ca. (i nattøj, børstet tænder, læst bog) og har sovet på eget værelse siden 13mdr. Han sover oftest igennem, bruger ikke sut eller sovedyr/klud... Vores daglige "aftenkamp" er blevet en stor frustration. Vi overvejer at prøve "godnat- sov godt" metoden og gå til og fra- men er ikke meget for at han skal græde sig i søvn og være utryg. Men på nuværende tidspunkt græder han jo alligevel som pisket når vi gør alt for at være der for ham og give ham tryghed?! Mikkel virker træt nok til aften, så det er ikke sikkert at det vil hjælpe at skære formiddagsluren væk allerede nu? Jeg håber du vil give os dine tanker og råd til hvad vi kan gøre netop nu? Vi vil meget gerne at det bliver trygt og hyggeligt at skulle sove, og er også indstillet på at skulle være hos ham, hvis han har brug for os. Vågner han om natten går vi oftest rundt med ham. / Mor til Mikkel.



Lisbeths svar

Hej !

Forstår godt I gerne vil justere putningen så der bliver frigjort lidt tid til at være jer to .

Han har haft en skøn tid, båret til søvn eller vugget i en barnevogn .

Nu vejer han pænt og er lidt tung at gå med.

Han skal falde i søvn trygt og godt i kærlige omgivelser, og helst sove natten igennem.

I to forældre skal lave en beslutning og en handleplan. Projekt Mikkel i egen seng .

'Jeg vil foreslå at han enten får en kanin/bamse med lidt lyd, beroligende lyde, eller beroligende musik.

Når han bliver lagt ned, skal der udvises den største kærlighed, ro, styrke og overbevisning. Nu er det aften og nu skal du sove.

Tung  kærlig hånd på brystet, messelyde. Alt er godt mor/far er her, nu skal du sove.

Han må gerne brokke lidt, det kan I rumme. Mes videre. Er han helt utrøstelig skal han i favn og I STARTER FORFRA.

Hav en madras ved hans seng, så der kan blive lidt søvn til den, der har vagten.

Proceduren fortsættes, indtil han bliver tryg og overgiver sig.

Han skal og kan lære, det er trygt i egen seng, I er der og han kan overgive sig. En flad hånd under rumpen, mens han vugges lidt, giver ro.

Når I bevarer roen og rummer ham, selvom han skriger, giver det tryghed hos ham. De er her og alt er godt.

Han må gerne græde,I skal bare ikke gå. 

Det kan tage lidt tid at få ham gjort så tryg ,at han overgiver sig til søvnen.Når det lykkes, kan I senere begynde at trække jer lidt tilbage.

Vågner han omn natten, er det igen en tung kærlig hånd på brystet, og  lidt messen igen(kærlig stemme, med de ord i nu bruger) 

Håber dette kan inspirere jer.

Held og lykke med Mikkel og aftenputning.

Varme hilsner

Lisbeth Jess



Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.

Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.