Anonym skriver:
Jeg var til fødselsdag igår... Omkring midnat kommer min kæreste ud til festen, og min veninde viser ham hvor jeg er - jeg står og ryger en cigaret og snakker med en eller anden gut udenfor. Jeg kan med det samme se at min kæreste misforstår situationen, han er meget jaloux (usikker) og selvom jeg med det samme går hen for at give ham et kys er han allerede overbevist om at vi har lavet noget.
Vi diskuterer, og jeg skal gerne indrømme jeg har fået alt for meget rødvin og jeg kan ikke huske hele samtalen, men jeg ender med at gå og får en kammerat til at køre mig hjem inden det eskalerer.
Herhjemme kaster jeg op og lægger mig til at sove i sengen. Herefter kan jeg kun huske små glimt, mig der kæmper for at få min kæreste væk, han fastholder mig ved halsen og vil vide hvor mine fucking trusser er?!!! Jeg skubber og sparker og kæmper for at få ham væk.
Næste glimt er i køkkenet, hvor hans ansigt er helt fortrukket af vrede og han ligner en der vil tæve mig. Han vil stadig vide hvor mine fucking trusser er og beskylder mig for at have bollet ham jeg stod og røg en smøg med.
Jeg kan huske følelsen af mit hoved der bliver slynget tilbage, jeg kan kun huske det en gang, men har alligevel en følelse af at han har slået mere end en gang, jeg har idag et rødt mærke under øjet og krads mærker nederst på kinden.
Jeg kan huske følelsen af at være så træt, skidt tilpas - møg stiv, og jeg bliver ved med at bede ham lade mig være, jeg vil sove. Men han vil ikke lade mig være. Følger efter mig. Trænger mig op i hjørner og vil have svar.
Jeg kan huske at jeg retter mig op og skriger til ham at han aldrig aldrig skal slå mig igen og at han skal forsvinde fra mit hus, nuuu.
Jeg flygter ud af huset, gemmer mig bag min bil, han kommer ikke ud efter mig.
Og der går det op for mig at jeg ingen tlf har, den er ved festen. Jeg sætter mig i min bil, overvejer at vække naboen og bede dem ringe til politiet. Jeg bliver siddende i bilen i et godt stykke tid, ryster, græder, ved ikke hvad jeg skal gøre. Putter mig under min jakke der lå i bilen, jeg har bare ben... Tror faktisk jeg sover der lidt.
Jeg prøver at gå ind og kan med det samme høre at han snorker. Han ligger i sengen, så jeg lægger mig på sofaen.
Jeg ved ikke hvad jeg vil med det her indlæg - han er smuttet og jeg skal have pakket de af hans ting der er her...
Jeg er så chokeret... Hele min krop har krampet hele dagen. Jeg ved ikke hvad der er chok, slag eller tømmermænd...
Og min elskede søn kommer hjem om 2 timer 
