Eksperthjælp: Tvangshandlinger eller normal børneadfærd?

Linda Stæhr

Hej Linda
Jeg har et spørgsmål til dig omkring min kærestes søn. Jeg ved ikke om spørgsmålet havner det rigtige sted eller om Trine, pædagogen skulle have haft dette spørgsmål :-)
Men ihvertfald er problemet, eller problem og problem. Vi opfatter det ikke som et problem men det gør min kærestes eks, altså moren til drengen. Drengen er 2,5 år gammel og en super dejlig dreng! Moren til Sønnen mener at han har alt for mange vaner, som han ikke kan bryde, og igen ser vi det ikke som et problem da vi tror på at børn har godt af faste og vante rammer og vaner.
Men Sønnens mor mener f.eks at sønnens problem ligger i at han f.eks skal have en helt speciel slags sut med i seng, ellers bliver han helt ulykkelig og at det skal være den helt rigtige godnathistorie vi læser et helt bestemt antal gange. At han skal have vand i munden 3 gange efter han har børstet tænder, eller have sæbe i håret 2 gange før han er færdig med at være i bad. Og sådanne ting som dette.
Hun har sagt til min kæreste at hun mener han skal til børnepsykolog? Men er det virkelig nødvendigt? Og er det så galt med de vaner? Hvad er sundt og ikke sundt for er barn i den alder?

Vi skriver i håb om et svar så vi ved om vi skal støtte moren i at han skal til børnepsykolog eller om det bare er normalt for børn i den alder at have nogle faste ting der skal gøres.

Venlig hilsen os

Lindas svar

Kære jer.

Jeg hører her om en konflikt mellem mor og far om hvorvidt drengen har tvangsprægede handlinger (som psykologien måske ville kalde det) eller bare helt normale sære vaner som børn ofte har.

Ja børn har ofte sære vaner. Ting de ynder at gøre igen og igen. Men ofte ændrer dette sig lidt over tid, eller gentagelsen mister interessen efter for mange gentagelser. Hvis den slags gentagelser bliver til faste vaner eller måske endda ufravigelige (men dybest set unødvendige) mønstre, så vidner det for mig om noget, barnet gør, for at finde tryghed i hverdagen.

De konkrete ting, som du nævner med hårdvask, tandbørstning, specifik sut osv. vidner for mig om en dreng, der søger tryghed. Når vi mennesker bliver meget specifikke om, hvad vi vil have hvornår, så er der altid noget vi er utrygge omkring. Det er en beskyttelse mod noget, der ikke kan kontrolleres i livet. Vanerne bliver derfor en sikker afprøvet måde at klare hverdagen på, som aldrig fejler og derfor giver tryghed.

I forhold til sønnen kan jeg kun gætte på, hvad han kunne være bange for. For det eneste, der fremgår af jeres spørgsmål er, at I og mor er uenige om ting… og det kan sagtens præge et barn i den alder. Men det kunne reelt være 1000 andre ting.

I spørger efter MIN mening: Jeg synes det kapper over, i forhold til det I beskriver. Og af den grund synes jeg det er ok, at drengen undersøges, hvis han følges tæt af mor/far i processen. På den måde bliver alle sikre i sagen, drengen får hjælp, hvis han har behov for det og mor får ro i sin bekymring.

Jeg ønsker jer alle - alt det bedste.

Venlig hilsen Linda Stæhr Hansen

Familierådgiver v. Trivsel i familien.dk

Tusind tak for svaret Linda. 

Det skal lige siges at der ingen problemer er mellem far og mor, de samarbejder rigtig godt, og det har de altid gjort. Men min kærestes eks havde sagt til min kæreste at hun syntes at drengen skulle til børnepsykolog pga de vaner han har, og så havde vi her hjemme snakket om, om det virkelig var så slemt. For ud fra det vi hører at moderen siger, så er det meget værre hjemme hos hende end her.. Vi har kun oplevet det med sutten og godnathistorien. 

Og jeg skulle nok have skrevet at han bor hos sin mor og er ved os hver anden weekend fra torsdag til mandag, og at vi sjældent oplever nogen form for ballade eller udsving med ham, han er generelt rigtig glad når han er ved os. Men ud fra moderen så har han åbenbart nogle meget vandte vaner hos hende, plus at han er ustyrlig når hun har ham. Det er ihvertfald det hun beskriver og det vi ser når vi er ude at handle når vi støder ind i dem, men her opfører han sig helt anderledes, glad og dejlig. Snakker og hopper og danser. Meget sjældent han er sur og ikke hører efter... 

Vi er glade for dig svar og din mening, og min kæreste har self tænk sig at støtte op om barnets mors ønske om en børnepsykolog, når nu hun mener det er så slemt med ham, når han er hos hende. 

Tak for hjælpen :-)