DR2 program om down syndrom

Er der andre end mig der har set 1 del af 2 om down syndrom ? 

Jeg fik ondt helt inde i sjælen .... 

Hvad er jeres tanker/reaktioner hvis i så programmet? 

alenemor42 skriver:

Er der andre end mig der har set 1 del af 2 om down syndrom ? 

Jeg fik ondt helt inde i sjælen .... 

Hvad er jeres tanker/reaktioner hvis i så programmet? 

Ja. Jeg tror ikke der er nogen politisk agenda gående ud på at udrydde specielle typer af mennesker, men jeg kan godt se at valgfriheden om abort rejser nogle etiske spørgsmål. Jeg synes dog ikke der er lighedstegn mellem at være fortaler for valgmuligheden og så at have noget imod mennesker med Downs.

Jeg ved ikke hvad jeg synes bortset fra at det er forkert automatisk at gå ud fra at en gravid ønsker abort pga Downs.

Christine skriver:

Ja. Jeg tror ikke der er nogen politisk agenda gående ud på at udrydde specielle typer af mennesker, men jeg kan godt se at valgfriheden om abort rejser nogle etiske spørgsmål. Jeg synes dog ikke der er lighedstegn mellem at være fortaler for valgmuligheden og så at have noget imod mennesker med Downs.

Jeg ved ikke hvad jeg synes bortset fra at det er forkert automatisk at gå ud fra at en gravid ønsker abort pga Downs.

Jeg er enig med dig i at helt så sort/hvidt som de skubbede historien hen imod at det udelukkende skulle være med økonomisk bagtanke tror jeg heller ikke helt på.

Men jeg syntes det rejser etiske spørgsmål.

Og jeg personligt elsker det anderledes/skæve/uden for normen. Så nok derfor jeg syntes det er lidt sørgeligt.

alenemor42 skriver:

Jeg er enig med dig i at helt så sort/hvidt som de skubbede historien hen imod at det udelukkende skulle være med økonomisk bagtanke tror jeg heller ikke helt på.

Men jeg syntes det rejser etiske spørgsmål.

Og jeg personligt elsker det anderledes/skæve/uden for normen. Så nok derfor jeg syntes det er lidt sørgeligt.

Jeg bekymres over din romantisering af en alvor genetisk sygdom medførende  svær psykomotorisk retardering som elskværdig "anderledes/skæv/uden for normen". 

Abracadabra skriver:

Jeg bekymres over din romantisering af en alvor genetisk sygdom medførende  svær psykomotorisk retardering som elskværdig "anderledes/skæv/uden for normen". 

Der er bestemt ingen romantisering! 

Abracadabra skriver:

Jeg bekymres over din romantisering af en alvor genetisk sygdom medførende  svær psykomotorisk retardering som elskværdig "anderledes/skæv/uden for normen". 

Det er vel bl.a. en konsekvens af de - absolut vidunderlige - programmer om Morten og Peter samt de piger med Downs, TV fulgte i en periode. Det blev aldrig rigtigt tydeliggjort, at disse dejlige, unge mennesker groft sagt udgør "cremen" af personer med Downs, og ydermere så man stort set kun opturene.

Jeg er dobbeltmoralsk på dette område. Jeg ville ikke selv, tror jeg da, have turdet sætte et barn med Downs i verden, men min ressourcestærke overskudsnabo synes jeg godt, kunne have klaret sådan en udfordring med bravour. Altså, hvor grimt, det end må lyde, hvis det havde været "en god af slagsen" - en Morten/Peter.

Jeg kender til en del med Downs, som har et godt liv, og som beriger deres omgivelser. Og oftest er det jo dem, man ser i bybilledet og medierne. Og jeg BLIVER lidt trist om hjertet, når jeg på Sølundfestivalen ser mig omkring og tænker, at om nogle generationer er dén del af menneskevariationen næsten væk. Men igen, det er blot en flig af virkeligheden.

Jeg er slet ikke i tvivl om at personer med downs er dejlige mennesker, men ville ikke selv have overskuddet til at passe og pleje et krævende barn, og man ved jo ikke hvor slemt det bliver. 

jeg synes debatten omkring at vi mister noget i samfundet ved at disse børn vælges fra bliver lidt underlig og frelst for skal familier udsættes for store prøvelser for vi kan få nogle feelgood tv programmer med sjove mennesker. Jeg mener, hvis man imorgen fandt en løsning på at ingen børn ville lide af iltmangel under fødslen skulle vi så lade være med at bruge den, fordi det ville være et tab for samfundet ikke at have disse retarderede mennesker. Ved godt det ikke helt er det samme, da man her ville få sunde børn fremfor ingen børn, men man kunne også sige, at dem der vælger at få en abort af et downs foster vælger muligheden for at blive gravide med et rask foster.

jeg tror ikke nogen tænker på samfundets økonomi, når de vælger en abort, og jeg er glad for ikke at have været i den situation, men jeg forstår godt ikke har modet/lysten til at påtage sig rollen som forældre til et downs barn.

Min papmor arbejder på en lukket psykiatrisk afdeling hvor størstedelen er personer med downs. Det er bagsiden jeg har set her, da det er mennesker der desværre retarderet i sådan grad at de er til skade for sig selv og andre uden at have nogen ond hensigt med det. Jeg har da også mødt velfungerende mennesker med downs, som jo lever et godt liv med småarbejde og venner. Det som jeg føler mangler i debatten, er at mange med downs har følgesygdomme såsom hjerteproblember og generet ikke bliver ret gamle pga dårligt helbred. Jeg vil uden at blinke få en abort hvis jeg var gravid med et barn med downs. Jeg ville frygte hvorledes barnet vil blive behandlet som voksen og når jeg som forældre er gået bort og det står helt alene...

Jeg har arbejdet et sted med meget tunge beboer en del af dem have downs og var ganske enkelt farlige for sig selv andre, enkelte havde været igennem flere end 20 operationer (hjerte, rygmarv, mavesæk) og de fleste minimum 5. 

Jeg så stolte og magtesløs forældre komme og besøge deres børn, de børn de aldrig kommer til at glædes med en livspartner, eget hjem og venskab, børn (14-18 år) der aldrig kommer til at passe sig selv i nogen grad. 

Jeg kan fra bunden af mit hjerte sige jeg vil vælge sådan et barn fra - i den største kærlighed ville jeg sende barnet videre og selv bærer kærligheden i hjertet for altid. 

Og jeg har stået med et umenneskeligt valg, min 4 dage gamle søn havde massive hjerneblødninger, en lille chance for overlevelse med svære handicaps (multi handicap) jeg slukkede for respirationen og lod min lille søn sove ind i mine arme, den værste smerte en person kan komme igennem, men så fuld at stolthed og kærlighed er jeg alligevel. 

Jeg så ikke programmet, men emnet har været oppe før.

Jeg ville uden at tøve vælge et barn fra med downs. Det handler ikke om at jeg ikke ville have overskud til at tage mig af et krævende barn, for det skulle jeg såmænd nok klare. Men tanken om at jeg ikke ved i hvilken grad af downs barnet ville få. Tanken om at mit barn var så syg at det hele tiden skulle igennem operationer, så retarderet at det var til fare for sig selv og folk omkring. Ja bare tanken om at barnet er så syg, at det er nødt til at bo på en institution. Jeg ville ikke sætte et barn i verden, jeg ikke selv kunne tage mig af, men i stedet kunne besøge det på en institution.

Jeg ville ikke sætte et barn i verden, hvor jeg var i tvivl om mulighederne for at få så god en opvækst som muligt, altså med tanken om at deres liv ville gå i stå, forstået på den måde at hvis det er så svær en grad af retardering at barnet aldrig ville kunne klare sig selv i noget som helst omfang eller blot være farlig. Nej!