Det her er bare en ren frustration om hvorfor det bare slet ikke vil lykkes!
Vi er i behandling på 3 år nu og været igennem 6 iui (2 forskellige steder) og 1 ivf og det er stadig ikke lykkedes og blive gravid.
Jeg har PCO og er på methformin og har fået en næsten stabil cyklus, der kun nu svinger fra 29-39 dage.
Vi er begge 24, dog med en så dårlig sædkvalitet at det er donor der bliver brugt.
Da vi startede i behandling, fik vi af vide at det nok skulle lykkedes hurtigt og fordi jeg var så ung så ville det ikke være noget problem.
Det er nu 2,5 år siden og jeg har aldrig stået med en positiv test endnu. Jeg er efterhånden der hvor jeg er ved og have mistet håbet og tænker det nok bare ikke er meningen vi skal have børn.
Og dagene bliver rigtig hårde når alle folk omkring en bliver gravide måned efter måned. Denne gang er det halv-søsteren der er gravid.
Det gør mere og mere ondt, især fordi der ikke er noget af vores familie der ved vi er i behandling.
Jeg var rigtig positiv ved sidste IVF og alt var os som det skulle være, dog med en mild overstimulation, jeg fik taget omkring 14 æg ud hvis jeg husker rigtig og 1 havde delt sig til en 7 cellet som jeg fik lagt op og jeg fik 3 på frys.
Nu er jeg skræmt fra vid og sans for at de 3 æg ikke klarer optøningen som de skal og at den kommende behandlingsmåned så vil være spildt fordi de ikke klarer det.
Årh jeg vil egentlig ikke rigtig noget med det her indlæg, men hvis der er nogen der har nogle positive oplevelser med fryseæg må i meget gerne dele dem hvis i har lyst 
Det blev meget langt, tak fordi du læste med helt hertil.
Anmeld
Citér
