Normal gravid eller?

Jeg skriver til jer for at høre om jeg skal reagere på mine reaktioner eller om de er ganske normale?

Jeg er gravid i 16. Uge. Jeg begynder at føle mine hormoner overvælder mig en del. Føler strejf af angst/bekymringstanker om fremtiden. Vil vores barn blive mobbet? Hvordan vil jeg klare hverdagen efter min mand er startet op igen efter barsel? Er jeg overhovedet stærk nok til at blive mor med alle de bekymringer?

Det er tanker i den dur som jeg har og som overvælder mig og gør mig ked af det. Jeg tænker det er ganske normalt og det er pga. graviditeten/hormoner. Men har førhen haft angst, stress og depression - så vil ikk gøre noget forkert ved ikk at lytte til mig selv, hvis der reelt er noget jeg bør reagere på... 

Hvad tænker I?

Og har I også oplevet ar have en graviditet der har været så "hård", at I føler jer utilpas i egen krop? 

Anonym skriver:

Jeg skriver til jer for at høre om jeg skal reagere på mine reaktioner eller om de er ganske normale?

Jeg er gravid i 16. Uge. Jeg begynder at føle mine hormoner overvælder mig en del. Føler strejf af angst/bekymringstanker om fremtiden. Vil vores barn blive mobbet? Hvordan vil jeg klare hverdagen efter min mand er startet op igen efter barsel? Er jeg overhovedet stærk nok til at blive mor med alle de bekymringer?

Det er tanker i den dur som jeg har og som overvælder mig og gør mig ked af det. Jeg tænker det er ganske normalt og det er pga. graviditeten/hormoner. Men har førhen haft angst, stress og depression - så vil ikk gøre noget forkert ved ikk at lytte til mig selv, hvis der reelt er noget jeg bør reagere på... 

Hvad tænker I?

Og har I også oplevet ar have en graviditet der har været så "hård", at I føler jer utilpas i egen krop? 

Jeg tror, det er ganske normalt Jeg havde det i hvert fald sådan.

Jeg var meget bekymret for alting.. Min datter er 10 måneder her om lidt, og bekymringerne er ikke så slemme mere, så tænker det er noget der forsvinder med tiden. Altså så de ikke er så overdrevet. Bekymringer vil der nok altid være

Saphiira skriver:

Jeg tror, det er ganske normalt Jeg havde det i hvert fald sådan.

Jeg var meget bekymret for alting.. Min datter er 10 måneder her om lidt, og bekymringerne er ikke så slemme mere, så tænker det er noget der forsvinder med tiden. Altså så de ikke er så overdrevet. Bekymringer vil der nok altid være

Tak for svar. 

Mener også selv, at det må være naturligt det som der sker...  Men vil bare heller ikk gøre noget dumt ved at være naiv... Eller hvad man skal sige. Ikk erkende overfor sig selv hvis der er et reelt problem...

Saphiira skriver:

Jeg tror, det er ganske normalt Jeg havde det i hvert fald sådan.

Jeg var meget bekymret for alting.. Min datter er 10 måneder her om lidt, og bekymringerne er ikke så slemme mere, så tænker det er noget der forsvinder med tiden. Altså så de ikke er så overdrevet. Bekymringer vil der nok altid være

Det er også gået galt to gange før, så derfor er jeg også bare lidt nervøs for at komme til at glæde mig - og det så går galt... 

Anonym skriver:

Det er også gået galt to gange før, så derfor er jeg også bare lidt nervøs for at komme til at glæde mig - og det så går galt... 

Jeg var meget nervøs. Især for når min mands barsel sluttede. 

Det er selvfølgelig godt du er obs på, hvis det tager fuldstændig overhånd....

Saphiira skriver:

Jeg var meget nervøs. Især for når min mands barsel sluttede. 

Det er selvfølgelig godt du er obs på, hvis det tager fuldstændig overhånd....

Ja... Har måske bare lidt svært ved at føle mig sikker på hvor grænsen går... 

Hvis du er meget bekymret kan du jo tage en snak med en psykolog, så kan hun hjælpe dig lidt ☺

Anonym skriver:

Jeg skriver til jer for at høre om jeg skal reagere på mine reaktioner eller om de er ganske normale?

Jeg er gravid i 16. Uge. Jeg begynder at føle mine hormoner overvælder mig en del. Føler strejf af angst/bekymringstanker om fremtiden. Vil vores barn blive mobbet? Hvordan vil jeg klare hverdagen efter min mand er startet op igen efter barsel? Er jeg overhovedet stærk nok til at blive mor med alle de bekymringer?

Det er tanker i den dur som jeg har og som overvælder mig og gør mig ked af det. Jeg tænker det er ganske normalt og det er pga. graviditeten/hormoner. Men har førhen haft angst, stress og depression - så vil ikk gøre noget forkert ved ikk at lytte til mig selv, hvis der reelt er noget jeg bør reagere på... 

Hvad tænker I?

Og har I også oplevet ar have en graviditet der har været så "hård", at I føler jer utilpas i egen krop? 

Jeg havde det os sådan, fik faktisk en angst, jeg begyndte at snakke om abort i uge 9 eller os var det 10, " er imod abort, så det kom bagpå os begge " idag har jeg en sund og rask pige på seks mdr og hun stor trives og det hele, her forsvandt det langsomt hen imod termin (: 

håber det bedste for dig og din familie (: