Hej Linda
Nu prøver jeg lige at spørge dig igen ;-)
Vi har en helt konkret situation, hvor vi er meget i tvivl om hvorvidt vi gør det rigtige. Når vi det sidste års tid har været til fester eller familiekomsammen med vores nu treårige dreng (fra August 2012) så er han blevet meget overgearet. Ja kan ikke rigtig finde et bedre ord, for han bliver ikke som sådan ked af det eller vred....men jeg er helt sikker på at han bliver utryg og derfor ikke ved hvor han skal gøre af sig selv. Han pjatter helt overgearet og hææænger på os. Vi er meeeget sjældent til noget med mange mennesker så det er klart noget han ikke er vant til. Men men...min mand og jeg har indtil videre løst det ved "skiftehold" som vi kalder det ;-) Altså med andre ord er én af os på/med ham hele tiden som legekammerat. Vi kom så forleden til at snakke om hvorvidt det vil gøre at han for "evigt" vil forvente at det er sådan man gør til fester. Håber du har en god idé eller løsning på dette mindre problem, der dog gør at mor og far sjældent får snakket sammen til en fest! ;-) Mvh legekammeraterne ;-)
Lindas svar
Kære legekammerater
Stort tillykke med at I faktisk ikke er i tvivl om, hvad jeres tre-årige udfordres af i denne situation, og at I endda har fundet en løsning på det. Mange forældre synes det er svært nok bare at forstå og acceptere deres barns "overgearethed".
Jeg synes faktisk I gør det helt rigtige!!! Fantastisk at I har fundet en løsning der virker lige nu. I tilpasser jer smukt til jeres lille barns behov og giver ham den tryghed, han har brug for. "I får et stort 5-tal af mig!" Børn er ikke skabt til voksenfester. Det er de voksnes ansvar, ønsker og behov der dækkes her. Og jeg er ked af at det nok ikke kan være anderledes (lige nu). Men så må legekammeraterne lege sammen på et andet tidspunkt 
Selvfølgelig forventer børn, at sådan som tingene var sidst, skal de altid være. MEN børn kan altså lettere lave rutiner om end forældre typisk forventer det. Så hvis I en dag får mulighed for (læs: Hvis jeres barn en dag er klar til en anden ordning) at ændre status quo, så grib den. Men lige nu synes jeg faktisk at alt er forventeligt og godt.
Jeg ønsker jer fortsat alt det bedste.
Venlig hilsen Linda Stæhr
Familierådgiver ved Trivsel i familien.dk
Linda Stæhr tilbyder foredrag og rådgivning af småbørnsforældre. Omdrejningspunktet er at give konkrete her-og-nu løsninger til hverdagen, og give forældrene styrke til at imødegå fremtidige udfordringer i familien med kærlighed, handleparathed og stor autoritet.
Se Lindas hjemmeside: Trivselifamilien.dk
Anmeld
Citér