Eksperthjælp: Mandens forandrede liv med familie

Linda Stæhr

Hejsa.
Jeg har brugt jeres brevkasse en del og er så glad for den..
Spørgsmålet omhandler min kæreste.
Vi har været sammen 1 års tid nu og venter mit første barns, men hans andet barn. Vi er begge så glade og glæder os. Før han mødte mig var han alene i næsten 7 år og var jævnligt sammen med vennerne, familien, gik i byen osv.
Nu siger han nej tak til 80 procent af alle sociale tilbud han får fra sin omgangskreds. Han kontakter ikke rigtig hverken familie eller venner mere.
Men han virker overordnet glad, energisk og tilfreds.
Har prøvet forsigtigt at spørge ind til hvorDan og hvorledes, men han kan ikke rigtig svare på det og er svær at tale med.
Jeg kan simpelthen ikke finde ud af om jeg skal se det som noget positivt, at han endelig har fået det liv han drømte om i de 7 år han var alene og bare er overordnet glad for det, og dermed ikke har behov for andet.
Eller om jeg (som jeg jo nok automatisk gør) skal se det som en bekymring og se det som at det er pga. Mig at han ikke har overskud, lyst, har dårlig samvittighed eller noget helt andet, når han skal noget..

Håber at hører fra jer.

Lindas svar

Kære kommende mor

Dejligt at høre, at du er glad for vores brevkasse. Beklager der er gået noget tid, siden du skrev. Vi frivillige har ikke ferieafløsereJ

Tillykke med at du venter dig dit første barn; og at du og din kæreste skal gå fra at være kærester til også at være forældre! Det er en stor omvæltning og sætter mange tanker i gang.

Læs evt. mere om forventningerne til at få børn her.

Det lyder som om du bør bekymre dig for din kæreste som har droppet de fleste sociale aktiviteter siden han mødte dig. Og du overvejer om det er på grund af dig.

Først og fremmest vil jeg sige, at mænd ikke altid overvejer og fornemmer nær så mange ting, som vi kvinder. De er i hvert fald i mindre grad vant til at tale om det. Derfor bør du være super skarp, hvis du vil spørge ind til en fornemmelse. 1. Vær sikker på at han er med på hvilke fakta du bygger dine fornemmelser på. 2. spørg så konkret og evt. med nuancer som ”lidt/normalt/meget/rigtig meget” eller ”8 ud af 10”, når han skal beskrive sin oplevelse af tingene.

Det giver mening, at du, nu du venter første barn, har brug for at afveje om der er nogle uoverensstemmelser, du skal afklare, før I står med et barn sammen. Konkret kan du fx sige ”For 7 år siden, før du fik dit første barn, var du sammen med dine venner X gange om ugen og ringede ofte til dine forældre og lavede ting mindst en gang om X med dine søskende. I dag har vi kun set X [så og så mange] gange og du virker ikke til at ønske at komme afsted. Er det rigtig set? Hvad har ændret sig?” Derefter kan du hjælpe ham sætte ord på hvordan HAN oplever situationen sådan: ”Hvor godt har du det, på en skala fra 1-10 (hvor 10 er fantastisk) dengang i forhold til nu?” og måske til sidst: ”Er der noget du ønsker at ændre ved vores nuværende liv eller noget du bekymrer dig for?”. Vær åben og nysgerrig. Hvis han stadig ikke rigtig kan svare er det enten noget, han bare ikke har overvejet eller et dilemma, han ikke selv kan relatere sig til - og så har du ret til at frede din bekymring, for nu har du sagt den højt. Læs evt. mere om forskel på mænd og kvinder her på min hjemmeside.

Det virkelige spørgsmål for mig er dog ikke, hvordan HAN har det, men hvorfor det bekymrer DIG så meget. Hvorfor mon du ikke bare kan hvile i, at han virker til at trives?! Hvad er det for tanker du har om dig selv og den måde du påvirker din kæreste, siden du tænker, at du påvirker ham negativt?

Det jeg prøver at sige er, at det er rigtig godt og vigtigt, at du fornemmer efter, om der er noget på spil under overfladen i din kæreste (som han måske ikke engang selv har erkendt). Men hvis ikke han kan svare på det, så kan du ikke gøre fra eller til. Folk ændrer også præferencer over tid. Måske han bare har ændret sig?!?

Den største fare her er imidlertid at du fokuserer så meget på den negative mulighed, at du ubevidst leder efter beviser på det. Hans følelser og tanker er HANS ansvar. Du kan kun tage ansvar for det du gør.

Vi bliver gerne blinde overfor andet end vores egen forventning. Så husk at den negative tolkning kun er den ENE mulighed. Det er jo faktisk også en mulighed, at han bliver endnu mere lykkelig sammen med dig og den lille ny; og at dette bliver hans foretrukne livsstil. Husk at være åben over for den positive tolkning; og at du ikke kan tage ansvar for hans liv.

En sidste ting jeg vil sige til dig er: Husk at hvile i det du ser mest: En glad og tilfreds kæreste som bliver sammen med dig og endda har accepteret, at få et barn med dig. Hvil i dette og hav en stolthed i, at han har valgt dig. Alt andet er spekulationer som skal stilnes, så du får ro til at glæde dig til det barn I fælles venter.

Jeg ønsker jer alt det bedste.

Venlig hilsen Linda Stæhr

Familierådgiver ved Trivsel i familien.dk