4-årig "baby"?

Jeg er anonym af hensyn til min kæreste og bonus datter. 

Sagen er den at min kæreste har en i grunden rigtig dejlig datter på4, snart 5 år. Hun er 50/50 hos os og hos bio mor. Men hun opfører sig simpelthen som en på maks 2 år!

Hvis hun ikke får sin vilje så stiller hun sig op og tuder uanset hvor vi er. Hun nægter at gå og skriger hvis hun ikke bliver båret. Og hvis det ikke lige passer damen at spise hvad der bliver serveret så smelter hun fuldstændig sammen.

Herhjemmehar vi den holdning at det er de voksne der bestemmer. Børn må gerne få lidt medbestemmelse i det omfang de kan håndtere, men et nej er et nej og så er den ikke længere.

Men vi ved simpelthen ikke hvad vi skal stille op med hende.. Bio mor forkæler hende i hoved og r*v, og behandler hende som en baby. Og så forventer hun jo samme behandling her. Det er bare så frustrerende!

Mon der sidder nogen med lidt gode råd og erfaringer til at håndtere en 4-årig med diva-nykker?  

Selv om der svært jamen så skal i jo ikke bukke under, hvis hun ikke får sin vilje jamen så lad hende være et barn skrige og hyle med fuld kraft, vis i giver jer vinder hun.

lad vær med at bære på hende hun er jo ingen baby

lad hende ligge om i er ude i byen jamen alle de andre forstår hvad det er i er i ingen tænker fuck det er synd for barnet.

lad hende dog ligge og vent til hun er klar eller så må en af jer sætte jer ud i bilen med hende hvis i er ude og handle.

Spise jamen hun skal nok spise når hun er sulten. har selv en dreng der har været meget små spiser ja det er hårdt for børn skal spise, men hvis hun ikke vil smage eller havde det i giver hende jamen så må hun lade være så må i tilbyde hende en rugbrød inden hun skal sove hvis det er så går hun ikke sulten i seng

Tro mig det vil gavnet barnet når hun bliver ældre. heller forælder der er omsorg fulde ind en mor der er lige glad og giver en alt det kan man ikke leve på.

Simpelt og enkelt... Prøv at lade være med at fortælle hvad hun ikke må, og fortæl hvad hun faktisk gerne må. 

Det er ikke sikkert at mor røv forkæler hende, det kan blot være et helt andet sprog brug hun bruger. 

Jeg tænker at 50/50 er meget for en 4 årig pige. Hun skal konstant tilpasse sig 2 forskellige hjem med forskellige rammer og regler. Mon ikke nærmere det er der problemet ligger?! 

Nogle gange viser en adfærd hos et barn at der er noget helt andet bag end man umiddelbart tror.

http://voresborn.dk/barn/har-du-en-teenager-pa-4-ar

Tænker os lidt, at hvis det var mig der var fire år, så  ville jeg sikkert os  opfører mig sådan, af  den grund, at det må være enormt svært at være dele barn, og ovenikøbet  os  at skulle dele sin far med en anden. 

Så  vil selv tro at det er en blanding af noget udvikling, som jo er normal, en reaktion/nogle reaktioner til tider på sådan som tingene er. 

Og måske at hun i nogle perioder bare ønsker mere alene tid med sin far

Anonym skriver:

Jeg er anonym af hensyn til min kæreste og bonus datter. 

Sagen er den at min kæreste har en i grunden rigtig dejlig datter på4, snart 5 år. Hun er 50/50 hos os og hos bio mor. Men hun opfører sig simpelthen som en på maks 2 år!

Hvis hun ikke får sin vilje så stiller hun sig op og tuder uanset hvor vi er. Hun nægter at gå og skriger hvis hun ikke bliver båret. Og hvis det ikke lige passer damen at spise hvad der bliver serveret så smelter hun fuldstændig sammen.

Herhjemmehar vi den holdning at det er de voksne der bestemmer. Børn må gerne få lidt medbestemmelse i det omfang de kan håndtere, men et nej er et nej og så er den ikke længere.

Men vi ved simpelthen ikke hvad vi skal stille op med hende.. Bio mor forkæler hende i hoved og r*v, og behandler hende som en baby. Og så forventer hun jo samme behandling her. Det er bare så frustrerende!

Mon der sidder nogen med lidt gode råd og erfaringer til at håndtere en 4-årig med diva-nykker?  

Beklager, men jeg synes virkelig ikke det er specielt objektivt eller sagligt at skrive at "Bio mor forkæler hende i hoved og r*v, og behandler hende som en baby".

Hvorfor tror/mener du det? Og endnu vigtigere, hvorfor skulle vi tro på det? Du er i en position hvor jeg virkelig godt kunne ønske noget mere indlevelse end "de voksne bestemmer, slut. bum.".

Og det lader ikke til du kender mange 2- eller 4-årige, for det er de færreste 4-årige der udlever kæft, trit og retning 24-7.

Det er hårdt at være delebarn og 4 år er altså ikke meget. Hvis i altid sætter hårt mod hårdt (det får jeg ud af dit indlæg) så risikerer du/i at hun føler sig uvelkommen og ikke hørt. Hvem siger hun ikke har "diva-nykker" fordi hun inderst inde er en forvirret lille pige, som har brug for at føle sig elsket og ok betingelsesløst?

Du er altså på en ekstra svær opgave som stedmor og i mine øjne skal det være hjertevarme der leder vejen og ikke irritation og "had" mod barnets biologiske mor.

Og så tror jeg faktisk du er anonym af hensyn til dig selv. Forståeligt, for dit indlæg er mildest talt ikke sympatisk.

Anonym skriver:

Jeg er anonym af hensyn til min kæreste og bonus datter. 

Sagen er den at min kæreste har en i grunden rigtig dejlig datter på4, snart 5 år. Hun er 50/50 hos os og hos bio mor. Men hun opfører sig simpelthen som en på maks 2 år!

Hvis hun ikke får sin vilje så stiller hun sig op og tuder uanset hvor vi er. Hun nægter at gå og skriger hvis hun ikke bliver båret. Og hvis det ikke lige passer damen at spise hvad der bliver serveret så smelter hun fuldstændig sammen.

Herhjemmehar vi den holdning at det er de voksne der bestemmer. Børn må gerne få lidt medbestemmelse i det omfang de kan håndtere, men et nej er et nej og så er den ikke længere.

Men vi ved simpelthen ikke hvad vi skal stille op med hende.. Bio mor forkæler hende i hoved og r*v, og behandler hende som en baby. Og så forventer hun jo samme behandling her. Det er bare så frustrerende!

Mon der sidder nogen med lidt gode råd og erfaringer til at håndtere en 4-årig med diva-nykker?  

Min trold blev 5 i juli. I dag var vi i skoven på trods, han ville egentlig hellere blive hjemme og lege med sin nye lego og så forresten spille - det betød en tvær dreng, der formåede at kaste sig skrigende på en båd jord nede ved vandet og så ellers nægte at gå videre. At sige: du skal komme med gjorde kun situationen værre, at sige: det bestemmer jeg var som at smide gas på er bål. At tage ham på skødet og med stille stemme begynde at tale om svanerne, båden, storebror der slog smut og hvad mon dyrene syntes om det blev koldt, det dæmpede diva'en og han kom ned fra skødet og fik en skøn stund i skov og på strand...

en lille historie fra i dag - jo han er forkælet min trold. Han bliver dog ikke behandlet som en baby. Og så er han som 4-5 årige er flest: totalt charmerende, glad og fyldt med lyst til livet lige indtil livet spænder ben for hans umiddelbare ønsker og behov for så er han rædselsfuld, irriterende, krævende, sur, skrigende, stædig, en møgunge med stort M...

og han er ulig din bonus datter super heldig, for han har ingen skift udover hjem og børnehave. 

Anonym skriver:

Jeg er anonym af hensyn til min kæreste og bonus datter. 

Sagen er den at min kæreste har en i grunden rigtig dejlig datter på4, snart 5 år. Hun er 50/50 hos os og hos bio mor. Men hun opfører sig simpelthen som en på maks 2 år!

Hvis hun ikke får sin vilje så stiller hun sig op og tuder uanset hvor vi er. Hun nægter at gå og skriger hvis hun ikke bliver båret. Og hvis det ikke lige passer damen at spise hvad der bliver serveret så smelter hun fuldstændig sammen.

Herhjemmehar vi den holdning at det er de voksne der bestemmer. Børn må gerne få lidt medbestemmelse i det omfang de kan håndtere, men et nej er et nej og så er den ikke længere.

Men vi ved simpelthen ikke hvad vi skal stille op med hende.. Bio mor forkæler hende i hoved og r*v, og behandler hende som en baby. Og så forventer hun jo samme behandling her. Det er bare så frustrerende!

Mon der sidder nogen med lidt gode råd og erfaringer til at håndtere en 4-årig med diva-nykker?  

"Diva-nykker"...det er et lille barn.

Hun er kun 4 år og har allerede oplevet, at mor og far er gået fra hinanden. Far har ikke bare fundet en ny kæreste, men er også flyttet sammen med kæresten. Om moderen også har fundet en ny kæreste melder historien ikke noget om.

Oveni i dette skal pigen hver uge omstille sig til et nyt hjem med dertilhørende nye rammer.

Når man kun er 4 år kan man da stadig godt blive båret på mors eller fars skuldre en gang i mellem, det kan både være hyggeligt, men også dejligt, hvis man er træt. Samtidig kommer man også tæt på den der bærer.

Jeg ser det som et sundhedstegn at pigen reagerer. Det ville være mærkeligt, hvis ikke hun gjorde.

Giv hende plads og kærlighed, og kig på om en anden samværsfordeling vil være bedre.

På den ene side ER det svært at opdrage børn, som skal skifte bopæl hver 7. dag. Og selvfølgelig skal der sættes grænser - for hendes egen skyld, så hun bliver til at holde ud for andre end forældrene. 

I har en svær opgave. Og især fordi forældrene ikke enige om tilgangen til pigen. 

Forældrene kunne måske bruge noget hjælp og rådgivning? Måske et møde i børnehaven kunne få jer langt? 

I øvrigt tænker jeg, at det må være svært at være dig. Fraset barnet er din rolle den vanskeligste - men det er selvfølgelig værre at være barnet! Men stedmoderrollen er altid svær - medmindre du altid er den søde, er du den onde... Du kan være voksenveninden, men ikke forælderen med opdragelsesrettigheder og -forpligtelser. 

Der er skrevet bøger om emnet. Prøv at sætte dig lidt ind i din egen rolle. Anbefal forældrene at søge hjælp fra en udenforstående - fx en pædagog i børnehaven. Overlad retningslinjerne for opdragelsen til forældrene, så skal du følge deres beslutning. 

Til sidst vil jeg kort fortælle om min knapt 4 årige, som har været helt umulig i forbindelse med bedsteforældrenes besøg: Hun havde glædet sig så meget, men at de endelig var hér, var for meget! Hun havde 4 hysteriske anfald på en lille eftermiddag. Forandringer er svære for små børn!