Udfordringer med vores og din.....

Jeg har brug for at lufte min tanker og dele dem med nogle, som bliver jer

Min mand har en dreng på 9 år, som vi har hver anden weekend og i ferien alt efter aftale hos statsforvaltningen.

Vi har fælles en datter på 2 år.

Jeg er kommet ind i periode, hvor jeg tænker en del over tingene,  vores hverdag og sammenbragt familie.
Jeg har ikke mere den samme glæde op til de weekender/ferie, hvor min mands søn kommer. Det er ligesom dagene ændres - der er flere ting, at tage højde for, og en del skal gå efter min mands hoved, således at hans søn er glad og tilfreds, men vi har ham. Især når han er hos os, skal vi hygge osv, men de huslige pligter kalder også, de skal ikke absolut gå udover vores datter, at de skal gøres på andre tidspunkter. (håber I kan følge mig).

Jeg går virkelig og overvejer, om jeg skal tage springet og finde mit eget til mig og min datter. Jeg er også bare ked af, at skal tage min datters far væk i hverdagen + hendes storebror.

Det er et svært dilemma.

Andre som har haft disse tanker med bonus datter/søn og sit/sine egne børn? 

 Hjælp!

Hilsen den forvirret/fortvivlet  

Jeg har brug for at lufte min tanker og dele dem med nogle, som bliver jer

Min mand har en dreng på 9 år, som vi har hver anden weekend og i ferien alt efter aftale hos statsforvaltningen.

Vi har fælles en datter på 2 år.

Jeg er kommet ind i periode, hvor jeg tænker en del over tingene,  vores hverdag og sammenbragt familie.
Jeg har ikke mere den samme glæde op til de weekender/ferie, hvor min mands søn kommer. Det er ligesom dagene ændres - der er flere ting, at tage højde for, og en del skal gå efter min mands hoved, således at hans søn er glad og tilfreds, men vi har ham. Især når han er hos os, skal vi hygge osv, men de huslige pligter kalder også, de skal ikke absolut gå udover vores datter, at de skal gøres på andre tidspunkter. (håber I kan følge mig).

Jeg går virkelig og overvejer, om jeg skal tage springet og finde mit eget til mig og min datter. Jeg er også bare ked af, at skal tage min datters far væk i hverdagen + hendes storebror.

Det er et svært dilemma.

Andre som har haft disse tanker med bonus datter/søn og sit/sine egne børn? 

 Hjælp!

Hilsen den forvirret/fortvivlet  

 

Hvad er der sket siden du begyndte at tænke over tingene, og nu faktisk overvejer at gå fra ham? 

Der må være mere bag det her...

Herhjemme har vi præcist den samme situation. Hans søn kommer hver anden weekend og de huslige pligter bliver "sat lidt til side". Min mand bruger hellere tiden på sin søn, hvilket jeg udmærket godt kan forstå, da han ser ham så lidt som han gør. Og dog kan det til tider irritere mig, at jeg nogle gange skal rydde op efter dem. Og ja, mange gange skal der tages hensyn til sønnen, når vi eksempelvis planlægger ferie el noget andet. Men sådan er det vel hos alle sammenbragte familier. 

Ovennævnte ville dog aldrig få mig til at overveje at forlade min mand og dermed adskille vores fælles barn fra sin far. 

Jeg er en meget heldig kvinde, som har en dejlig dejlig mand og der skulle meget mere til, hvis jeg skulle overveje at gå fra ham end de ting du nævner. 

Så måske skulle du finde ud af, hvad den egentlige grund til dine følelser er... Har du prøvet på at tale med ham om det?

Uanset hvorvidt man forsøger at dele sol og vind lige når det kommer til sammenbragte familier så er det ikke så nemt. Min mand og jeg har ingen børn sammen og får det heller ikke. Jeg har min søn på 4 og han har 2 drenge på 5 og 8. Og klart er det noget andet når de kommer. De skal jo lige nå at afklimatisere osv osv på den korte tid de er her. Derfor er der nogle gange lidt længere snor for  dem. Jeg tænkte også på et tidspunkt for helvede mand hvorfor skal det gå ud over min dreng (det er små ting og min søn fornemmer det ikke engang selv men jeg gør jo selvfølgelig som mor) men igen min søn er her jo hele tiden og får den fulde opmærksomhed i kraft af at han er enebarn. Men man kan aldrig dele sol og vind lige og din mand er nødt til at tage sig ekstra af drengen når han er der. Det ville du jo nok selv gøre hvis det var dig der kun havde din datter hver 2 weekend

Jeg har brug for at lufte min tanker og dele dem med nogle, som bliver jer

Min mand har en dreng på 9 år, som vi har hver anden weekend og i ferien alt efter aftale hos statsforvaltningen.

Vi har fælles en datter på 2 år.

Jeg er kommet ind i periode, hvor jeg tænker en del over tingene,  vores hverdag og sammenbragt familie.
Jeg har ikke mere den samme glæde op til de weekender/ferie, hvor min mands søn kommer. Det er ligesom dagene ændres - der er flere ting, at tage højde for, og en del skal gå efter min mands hoved, således at hans søn er glad og tilfreds, men vi har ham. Især når han er hos os, skal vi hygge osv, men de huslige pligter kalder også, de skal ikke absolut gå udover vores datter, at de skal gøres på andre tidspunkter. (håber I kan følge mig).

Jeg går virkelig og overvejer, om jeg skal tage springet og finde mit eget til mig og min datter. Jeg er også bare ked af, at skal tage min datters far væk i hverdagen + hendes storebror.

Det er et svært dilemma.

Andre som har haft disse tanker med bonus datter/søn og sit/sine egne børn? 

 Hjælp!

Hilsen den forvirret/fortvivlet  

 

Jeg tror på, at det bedste man kan gøre for samværsbørn(og alle andre børn), er at være en naturlig voksen.

en voksen der vasker gulv, en voksen der skræller kartofler, en voksen der tømmer postkasse, maler stakit osv.. I det omfang det er muligt indrager man børnene i arbejdet.

Ind i mellem de huslige opgaver spiser man sammen og snakker sammen, og jo hurtigere man bliver færdig, des mere tid er der til at lege, spille, eller bare flyde ud i sofaen og slappe af, -sammen, eller hver for sig.

På den måde er man sammen som familie i alle situationer og lærer hermed også hinanden bedre at kende som mennesker. Børnene lærer at livet ikke kun er sjov og ballade, men at der også er ting, der skal laves, uanset om man gider eller ej.

Jeg synes det ville være enormt kunstigt at alt skulle sættes til side, udsættes, fordi ens egne børn kommer hjem. Det er da også anstrengende for børnene, hvis de hele tiden skal noget med forældrene. Om det så er zoo, tivoli, bygge lego eller hvad det nu er. De skal da også slappe af, og ikke mindst lære at lege for sig selv, og lære at deltage i de huslige opgaver.

Samværsbørn skal indgå lige så naturligt i familien, som resten af familiens medlemmer. 

Hvis jeg kun så min søn hveranden weekend, så ville jeg heller ikke bruge tiden på at gøre rent. Så jeg kan godt følge din mand. Jeg forstår ikke hvad forskellen vil være for jeres datter, at I gør rent på et andet tidspunkt?