Arbejde og ivf

Vi står i den situation, at vi lige om lidt skal i gang med IVF... Vi har i denne uge været til infomøde og jeg kan slet ikke overskue situationen. Hverken i forhold til mit job, fysisk og mentalt. Min kæreste prøver at trøste mig med, at vi jo ikke er de eneste, og alt går fint... Men det føles bare som om vi er. Kender I det?

Jeg ville derfor så gerne høre fra nogle af jer hvordan I har klaret forløbet. Har I fortalt jeres chef om projektet på forhånd eller hvordan har I klaret de mange besøg hos klinikken ift at varetage jeres job? Hvordan har jeres krop reageret på hormoner og hvordan har I fysisk og mentalt klaret IVF behandlingen? På forhånd tak for jeres input... 

Vi står i den situation, at vi lige om lidt skal i gang med IVF... Vi har i denne uge været til infomøde og jeg kan slet ikke overskue situationen. Hverken i forhold til mit job, fysisk og mentalt. Min kæreste prøver at trøste mig med, at vi jo ikke er de eneste, og alt går fint... Men det føles bare som om vi er. Kender I det?

Jeg ville derfor så gerne høre fra nogle af jer hvordan I har klaret forløbet. Har I fortalt jeres chef om projektet på forhånd eller hvordan har I klaret de mange besøg hos klinikken ift at varetage jeres job? Hvordan har jeres krop reageret på hormoner og hvordan har I fysisk og mentalt klaret IVF behandlingen? På forhånd tak for jeres input... 

Kan sagtens følge dig i, at der er masser af tanker og frustrationer, over det ukendte.

Det er SÅ hårdt, at så stort et ønske som en baby, ikke bare sker.

For 2 1/2 år siden, blev vi, efter 2 års forgæves projekt baby, henvist til fertilitetsklinik. Jeg valgte at være ærlig over for min chef, da jeg jo ville være væk en del, specielt i starten, da de skulle udrede mig. Der var stor forståelse. Du skal også huske, at du kan udfylde papirer, så får du fuld løn, for den tid du er væk (klinikken eller arbejdspladsen, kan finde de nødvendige dokumenter til dig). Tiderne blev så vidt muligt, lagt i ydertider af min arbejdstid. Tidlig morgen, eller sen eftermiddag.

Det gav mig ro, da vi startede i udredning. Pludselig skulle jeg ikke selv tænke over den manglende graviditet mere. Jeg følte en lettelse ved, at blive tjekket, og at nogen fortalte mig, at de på den ene eller anden måde, nok skulle sørge for, vi fik vores ønskebarn.

Jeg blev hurtig udredt, og fik beskeden, at jeg har PCO. Jeg fjernede ALT insulindannende mad fra min hverdag (ALT sukker og mel mv), og fik sukkersygemedicin. SÅ gik det stærkt og i dag har vi to skønne, elskede drenge, på 22 mdr., og 6 mdr.

Vi nåede ikke til IFV delen, men jeg håber du kan finde roen, når først i kommer igang, og kan overlade nogle af tankerne til eksperterne. Og så vil jeg ønske jer al held og lykke. Det skal nok blive jeres tur til babylykke, og når først i står med drømmen i jeres arme, er den hårde vej dertil glemt.

Anonym skriver:

Vi står i den situation, at vi lige om lidt skal i gang med IVF... Vi har i denne uge været til infomøde og jeg kan slet ikke overskue situationen. Hverken i forhold til mit job, fysisk og mentalt. Min kæreste prøver at trøste mig med, at vi jo ikke er de eneste, og alt går fint... Men det føles bare som om vi er. Kender I det?

Jeg ville derfor så gerne høre fra nogle af jer hvordan I har klaret forløbet. Har I fortalt jeres chef om projektet på forhånd eller hvordan har I klaret de mange besøg hos klinikken ift at varetage jeres job? Hvordan har jeres krop reageret på hormoner og hvordan har I fysisk og mentalt klaret IVF behandlingen? På forhånd tak for jeres input... 

Jeg var meget i tvivl mht. at sige det til min chef da vi startede direkte i IVF i februar. Men jeg tog snakken med hende og fik en paragraf 56 - som gør de får penge fra min første sygedag. Det gav mig noget ro. Derudover ved de næste kollegaer fra personale og løn det. 

Jeg har været gennem 3 IVF - har ikke haft de store bivirkninger udover træthed og ÆU har jeg klaret fint. Det væreste er det psykiske - frygten for om det nogen sinde lykkes. 

Men det skal nok gå, I starten vidste meget få vi er i gang men jeg havde brug for at snakke med nogen om det. Så ved ens nærmeste også hvorfor man er lidt fraværende. Når vi er i et forsøg har jeg ikke det store overskud til aftaler mht. besøgene på sygehuset. Men synes ikke IVF er så galt som først frygtet. 

Held og lykke til jer. 

Hej med dig

Som andre skriver, vil jeg anbefale dig at få lavet en § 56 aftale. Jo før jo bedre - da det kan tage lidt tid at få alle parter til at udfylde de relevante papirer (arbejdsgiver, egen læge, kommune). 

Dertil vil jeg anbefale dig at tale med nærmeste leder - hele din arbejdsplads behøver bestemt ikke at være involveret, men det betyder ufatteligt meget at de ved hvorfor de mange fraværsdage opstår... og at de får refusion, selvfølgelig. 

Det er uoverskueligt at stå forud for IVF-behandling. Der er så mange ting man forsøger at holde styr på, usikkerheder om fremtid, vil det lykkes, osv. Jeg ved ikke om det giver mening, men for mig hjalp det at "give slip" - acceptere at nogle andre nu tog over og at jeg ikke længere kunne eller skulle kontrollere og have styr på "processen". Man er nødt til at tage det skridt for skridt - for man kan ikke hverken forudsige eller planlægge hvert forsød. Og det bliver nemmere når man forsøger at slippe kontrollen. 

Jeg ønsker jer alt det bedste - skrive endelig til mig, hvis der er spørgsmål som jeg måske kan hjælpe med at besvare. 

Mvh Signe