tarkoflen skriver:
Hej kloge piger
jeg skal til bryllup på lørdag og er noget presset på hårfronten! Er mildest talt ikke særlig kreativt anlagt og ej heller i besiddelse af den helt store tålmodighed når det kommer til at sætte hår
Hverdagen går typisk med en hestehale og skal det være vildt har jeg løst hår! Med andre ord, røv kedeligt og ikke særligt bryllupsegnet 
Så kom gerne med jeres bedste tips, på en fin frisure, som ikke er for svær og kan laves af en der er noget fumlefingret når det kommer til håropsætning
jeg har skulderlangt lyst hår, hvis det hjælper noget
smid endelig et link til en video, det vil gøre det hele så meget nemmere 
det er et relativt casual bryllup med borgerlig vielse og et forsamlingshus, men derfor vil jeg jo gerne gøre lidt ekstra ud af det 
tak for hjælpen og rigtig god aften derude i stuerne 

Køb et hårbånd i H&M eller Glitter - eller på nettet. Et som passer til din kjole, hårfarve eller bare en farve du synes er pæn.
Dit hår skal helst ikke være nyvasket - hvis dette ikke kan undgåes, kan du krølle det lidt eller tupére det lidt først. Jeg krøller altid mit lidt først, uanset hvad.
Du laver en skildning i dit hår, der hvor du normalt har skildning.
Så sætter du hårbåndet på hovedet, ned over kronen/toppen, og ned over dit pandehår også - men ikke så langt ned at båndet sidder i panden!! (er dit pandehår kort, sættes båndet bagom dette).
Det skal gerne ligne en hippie frisure nu 
Så starter du med at rulle dit pandehår op bag båndet, du kan evt sno det lidt først, for at få lidt fylde foran til. Du fortsætter til du er bagved øret. Hvis du synes båndet bevæger sig lidt, kan du fæstne det med et par hårnåle.
Når du har snoet begge pandehårs sider omkring båndet, så propper du alt det hår du har tilbage bag til i nakken op og omkring båndet, så det bliver til en pølse. Her kan du evt også bruge et par hårnåle.
Jeg trækker det altid løst, så pølsen af hår ikke bliver for stram, det synes jeg er pænest..
og så er du færdig! Husk masser af hårspray!!
Kig evt på youtube og søg på hair tutorial with hairband, hvis dette slet ikke gav mening.
God fornøjelse!