Eksperthjælp: At øge mælkeproduktionen efter nedgang

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

735 visninger
0 svar
0 synes godt om
7. oktober 2015

Catrine Hansen

Hej. Jeg ammer min søn som bliver en måned gammel på lørdag. Jeg bruger primært det højre bryst da produktionen gik i stå i venstre bryst kort efter vi Kom hjem fra hospitalet pga sår og revner. Det resulterede I at venstre bryst blev helt hård i et døgns tid hvor efter jeg var nødt til at malke ud med hånden for at det ikke skulle gøre ondt på mig. (Det var ikke brystbetændelse) men efter jeg har malket ud med hånden, er brystet blevet mindre end det "gode" bryst og producere nærmest ingen mælk mere. Nu tør jeg godt at ligge til på venstre også men der kommer jo næsten ikke noget . Mit spørgsmål er så : KAN det lade sig gøre at det bryst bliver ligså stort og effektivt som det højre? Eller er jeg nødt til at blive ved med at supplere med erstatning hvilket jeg hader at jeg er nødt til !?



Catrines svar

Hej og tak for dit spørgsmål

Grunden til at dit venstre bryst ikke producerer så meget mælk lige nu, er netop at det ikke er blevet stimuleret lige så meget som det højre. Det betyder ikke, at det skal blive ved med at være sådan. Ved at stimulere/tømme brystet hyppigt igen, vil du begynde at danne mere mælk. Det betyder, at du i en periode vil skulle amme ekstra hyppigt på venstre bryst - dog uden at glemme det højre. Start hver amning med at lægge din søn til venstre bryst. Han vil sikkert hurtigt blive irriteret og slippe, da der jo ikke er så meget mælk. Giv dog ikke op. Tilbyd herefter højre, og slut evt af med tilbyde venstre igen. Du kan også malke ud på venstre bryst, enten med hænderne eller en maskine/pumpe. Brystet bør tømmes/stimuleres mindst 8 gange i døgnet for at du begynder at danne mere mælk. Du burde efter en uges tid kunne mærke mere mælkedannelse i brystet.

Mange hilsner Catrine



Forældre og Fødsel er Danmarks eneste brugerforening der varetager de gravides, fødendes og småbørnsforældres vilkår. Forældre og Fødsel tilbyder desuden rådgivning inden for emner som slynger, søvn, vandfødsler, abort, søskende, samsovning, tvillinger, efterfødselsreaktioner med videre.

Forældre og Fødsel: fogf.dk

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.