KissMeKissMeKissMe skriver:
Nu kører der en tråd om, hvad folk synes det er rimeligt at give en 15-årig barnepige i løn, så nu er jeg lige blevet inspireret til at spørge om lidt af det samme - bare lidt anderledes.
For hvad synes I så er rimeligt at give en voksen barnepige? Jeg er 23 år og unistuderende, hvor jeg ved siden af har nogle timer i en vuggestue. Her er jeg blevet spurgt et par gange om jeg vil babysitte privat for børn fra vuggestuen.
Hidtil har jeg passet et par børn nogle hele dage og nogle eftermiddage. Jeg har fået omkring 80-100 kroner i timen, og forældrene runder altid op.
Nu er jeg så blevet spurgt om jeg ville passe et nyt par børn nogle gange henover vinteren, hvor forældrene skal til fest. Dvs fra klokken fem til tre-fire-stykker om natten. Forældrene nævnte selv, at det jo er nemmere om aftenen, fordi børnene sover. Omvendt er jeg jo stadig "ude" og bruger min tid. De vil gerne have, at vi finder en fast pris for en aften. Så hvad synes I er fair? Og har det nogen betydning, at børnene sover i hovedparten af "pasningen"?
Har lidt en tendens til at få "dårlig samvittighed", da jeg selvfølgelig godt kan se, at det bliver nogle dyre fester, hvis man både skal købe en middag og en barnepige. Det fordobler jo nærmest prisen
Men vil heller ikke sælge mig selv for billigt.
Vi har lige haft barnepige til vores tøser. De er ca 3 og 8 år. Hun kom kl 17 og vi var hjemme kl 22.30. Hun fik kr 700. Hun sagde selv det var for meget, men jeg tager fandme ikke pengene retur når jeg har givet hende dem..
Hun havde selv oplyst ca 120 i timen - og så rundede vi op.
Hun er 23 år og pædagogstuderende. Og fantastisk. Vi var 100% trygge ved hende - og det samme var tøserne. Og som bonus kunne vi ikke se at hun havde lavet mad til tøserne. Alt var ryddet op og pakket væk.