Eksperthjælp: 5,5 måned hader søvnen.

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

614 visninger
0 svar
2 synes godt om
7. oktober 2015

Lisbeth Jess

Vi har vitterligt brug for nogle ekspert råd, håber i kan hjælpe !

Jeg har en dreng som er 6 måneder, som altid har hadet søvnen.
Da han var spæd gik det rigtig godt, jeg ammede ham til han var 4 uger også havde jeg ikke mere mælk, så han kom på MME, og herefter sov han fra kl 20 - 05 hvor han fik en flaske og sov til kl 7.
Men det varede kun i 14 dage og lige siden har vi kæmpet med at få ham til at sove, vi har prøvet sang, beroligende/dæmpet stemme, bad før nattesøvnen, beroligende musik, hævet hans hovede i barnevognen og tremmesengen osv osv.

Så snart vi lægger ham i barnevognen eller tremmesengen, så begynder han at græde, når vi så giver ham sutten og nussebamsen og smækker dynen over ham, bliver han virkelig sur og uanset hvad vi gør, om vi vugger barnevognen eller triller med barnevognen ellernår han ligger i tremmesengen, så prøver vi at nusse ham på næsebenet, da det oftest virker beroligende på små børn, men det gør det ikke ved vores søn, han bliver virkelig sur, han sparker og slår med armene og vrider sig i sengen/barnevognen, også køre han i samme rilde og vi kan intet gøre, selvom vi tager ham op og trøster ham, går der et stykke tid inden han holder op, det er som om han går i en eller anden trance, for vi kan slet ikke trænge ind til ham, og når vi så nærmer hans seng/barnevogn for at lægge ham igen, så begynder han fluks at græde igen, og lige pt er han begyndt at vågne 5-6 gange om natten, hvor han er lige så svær at trøste, men her sover han stadig, for når vi tager ham op, så bliver han nærmest forskrækket, så jeg ved ikke om det er fordi han drømmer?
Han er også begyndt atsove på maven, men han kan bare ikke komme tilbage igen, også vågner han meget ulykkelig, hvor jeg så skal ind og vende ham om på ryggen og igen er han svær at få til at sove.

Han er ellers en MEGET glad dreng, han er stort set aldrig sur i de vågne timer, han er rigtig god til at lege selv, sundhedsplejersken siger at han er foran i hans udvikling, hvilket han har været siden han blev født. Han er en meget aktiv dreng hvor der skal ske noget hele tiden, og han elsker når vi ture med ham, han smiler altid og er rigtig nem til smil, også overfor fremmede.

Han spiser godt, han får havregrød til morgenmad med frugt i, til middag får han frugtmos eller små rugbrødsbidder og til aften grøntsagsmos plus det kød han nu må få, også får han vand til alle måltider.

For os virker det som om han har svært ved at falde til ro, vi ved ikke hvad vi skal stille op, nu har det stået på i 4 måneder, men fra han var 5,5 måneder gammel til nu har det virkelig været slemt og anstrengelser som forældre

Jeg håber du kan hjælpe os



Lisbeths svar

Hej !

Det lyder som om I er udmattede af manglende søvn. Jeres lille dreng har svært ved  trygt at falde i søvn.

Jeg tror han trænger til kropskontakt og ro hos jer.

Jeg vil foreslå han er i en slynge eller bæresele på en af jer fra hans eftermiddagslur er slut. Der kan sagtens laves mad, og meget andet med ham hængende. Han behøver ikke underholdes, han skal mærke jer og trygheden via kropskontakten.

Det er ikke bare en dag, det er i flere uger eller mer indtil han er fyldt op med nærvær. I har meget længe forsøgt at putte ham uden den store succes. Måden skal laves om. Han skal puttes i jeres seng på maven af en af jer, trygt kærligt og roligt, så han mærker I er der.

Jeger sikker på hans nattesøvn vil blive bedre. Måske går der et par måneder, men den dårlige cirkel han er kommet ind i har varet siden han var 1,5 måned. Det kan ændres med ro, kærlighed ,tålmodighed og tryghed.

Håber I vil lade jer inspirere. Han fortæller jer noget når han ikke vil sove. Han vil noget andet, som han ved I kan give ham.

Held og lykke med ham fremover

Varme Hilsner

Lisbeth Jess



Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.

Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.