Er jeg den eneste?

Bliver simpelthen nødt til at vende det her med jer. Det værste jeg ved lige nu (og som kan gøre mig vildt tosset) er, når folk beder mig om at "tage det roligt" eller siger jeg tager graviditeten for seriøst - fordi jeg kun er i uge 5 og "allerede" mærker mange ændringer i kroppen og køber ting til baby. Har i det på samme måde? 

Kan ikke forstå hvorfor man skal tage det roligt - det er jo en kæmpe ting (måske den største) der er ved at ske i ens liv. Men det er som om nogle folk lige skal "pille en ned" når man fortæller om kvalme eller at man skal ud og kigge på babytøj. For man "er jo kun i uge 5".. Er jeg den eneste der oplever at folk reagerer sådan?   

Pige91 skriver:

Bliver simpelthen nødt til at vende det her med jer. Det værste jeg ved lige nu (og som kan gøre mig vildt tosset) er, når folk beder mig om at "tage det roligt" eller siger jeg tager graviditeten for seriøst - fordi jeg kun er i uge 5 og "allerede" mærker mange ændringer i kroppen og køber ting til baby. Har i det på samme måde? 

Kan ikke forstå hvorfor man skal tage det roligt - det er jo en kæmpe ting (måske den største) der er ved at ske i ens liv. Men det er som om nogle folk lige skal "pille en ned" når man fortæller om kvalme eller at man skal ud og kigge på babytøj. For man "er jo kun i uge 5".. Er jeg den eneste der oplever at folk reagerer sådan?   

Det kan jeg ikke huske at have følt. Men jeg kan godt huske at man generelt bliver mødt af mange irriterende udtalelser og holdninger, og man er jo selv nok lidt ekstra følsom pga hormoner 

Men det er nok fordi du jo netop mærker alle ændringer osv og man kan nok ikke se noget endnu, så det er nok svært for andre at sætte sig ind i hvor meget det fylder i dit hoved allerede.

I uge 5 havde jeg ikke rigtig fortalt det til så mange, så det var nok en lidt anden situation. 

Vi købte barnevogn i uge 5/6

men generelt havde jeg en følelse af ikke rigtig at være gravid kan jeg huske. Jeg tror lidt jeg klarede jobbet med at pille mig selv ned. Jeg tror lidt jeg gjorde det som en forsvarsmekanisme i forhold til hvis det uheldige skulle ske. Jeg kunne forestille mig at din omgangskreds ikke piller dig ned, men måske overtager den forsvarsmekanisme og beskytter dig lidt? 

Jeg gjorde det måske også lidt for min veninde dengang. Hun ville fortælle Gud og hver mand det og ville også styrte ud(i uge 4) og købe børnetøj mm. Jeg måtte jo fortælle hende at hvad nu hvis osv. Men jeg tror det var fordi jeg del var nervøs på hendes vegne. 

Stort tillykke

Først tillykke med graviditeten

Jeg er desværre på det 'negative' hold. Mest fordi det er så tidligt og risikoen er stadig ret høj. Til gengæld vil du have støtten hvis uheldet er ude. Jeg fortalte min mor det i uge 10 og ville fortælle resten om det efter nf. Det nåede vi desværre ikke til, men fortalte hvad der var sket, da jeg endte med at være indlagt et par dage. 

Nu ved jeg ikke hvor mange du har fortalt det til, familie og tætte veninder tænker jeg er ok. Det vil også være dem der støtter dig både under graviditeten og hvis det går galt. Nu er det at miste ikke noget der normalt tales højt om, men det kan jo være at nogle af dem der siger at det er tidligt, selv har mistet tidligt. 

Det skal selvfølgelig ikke tage lykken fra dig, og du skal selvfølgelig nyde hele dig graviditet, også tiden før nf

Måske det går mig meget på, fordi det figurere meget i mine tanker - det med at miste. Og er rigtig bange for det, vågner tidligt om morgenen og den første tanke der går igennem mit hoved er: "er baby der endnu!!!?".. Så når andre ikke vil dele glæden med mig og måske synes risikoen er høj nu her tidligt i forløbet - så bliver jeg lidt ked af det og sur. Men det er fortalt til det meste af familien og et par veninder. Synes det er svært at gå med så stor en hemmelighed. Så har nok ikke været så god til ikke at sige noget. Hvilket jeg måske fortryder lidt. 

Jeg syntes det er synd du føler at andre ikke vil dele din glæde med dig, men det er altså ikke de andre der syntes at risikoen er stor indtil uge 12, for fakta er at risikoen er stor. Og måske de omkring blot prøver at skåne dig på et eller andet plan, hvis nu.. For hvis nu... Og du så står med babytøj og al muligt andet, så er de måske bange for hvor hårdt det så bliver for dig?