Hvordan er jeres ?

Linus er bare blevet så mor og far syg, i går kom farmor og farfar lige forbi fordi de skulle hente nogle ting. Han vil kun hænge på mor og far når der er andre og hvis de får lov til at holde ham, som de jo bare så gerne vil, så begynder han at skrige og græde. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre eller hvorfor han er blevet så bange for "fremmede" .

Synes det er rigtig ærgeligt at det er så slemt, men håber da det bliver bedre på et tidspunkt.

Hvordan er jeres små og er der noget man kan gøre for at gøre det bedre? 



Michelle som ellers har en rigtig glad dreng når det kun er mor og far

Misjelle skriver:

Linus er bare blevet så mor og far syg, i går kom farmor og farfar lige forbi fordi de skulle hente nogle ting. Han vil kun hænge på mor og far når der er andre og hvis de får lov til at holde ham, som de jo bare så gerne vil, så begynder han at skrige og græde. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre eller hvorfor han er blevet så bange for "fremmede" .

Synes det er rigtig ærgeligt at det er så slemt, men håber da det bliver bedre på et tidspunkt.

Hvordan er jeres små og er der noget man kan gøre for at gøre det bedre? 



Michelle som ellers har en rigtig glad dreng når det kun er mor og far

Det er helt almindeligt og en naturlig del af børns udvikling...han er ved at blive bevidst om sit eget jeg i forhold til verden.
Bare giv det tid og lad være med at presse barnet, så går det pludselig over igen.
Det er i hvert fald min erfaring...hader det der udtryk med at børn er mor og far pylret/syg, det er så negativt ladet..og det synes jeg slet ikke adfærden er..
Knus Eva...

Misjelle skriver:

Linus er bare blevet så mor og far syg, i går kom farmor og farfar lige forbi fordi de skulle hente nogle ting. Han vil kun hænge på mor og far når der er andre og hvis de får lov til at holde ham, som de jo bare så gerne vil, så begynder han at skrige og græde. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre eller hvorfor han er blevet så bange for "fremmede" .

Synes det er rigtig ærgeligt at det er så slemt, men håber da det bliver bedre på et tidspunkt.

Hvordan er jeres små og er der noget man kan gøre for at gøre det bedre? 



Michelle som ellers har en rigtig glad dreng når det kun er mor og far

Jamen Daniella er begyndt at være mere reserveret over for "fremmede" mennesker end hun var før i tiden....før hen der var hun ligeglad med hvem der tog hende op, men nu skal hun lige se folk an inden de får lov

Dem hun ser rimelig tit, ja de får lov ligesom vi gør, men f.eks. min egen lillebror, ham er hun ikke lige så vild med, før hun lige har set ham lidt an og det er simpelthen fordi at han stort set aldrig er hjemme når vi er over og besøge dem!

Desuden så er hun mere reserveret over for fremmede mænd end kvinder....Brian håber på at det varer ved resten af hendes liv *LOL*

Men ja jeg giver Eva ret, det går med garanti over igen

Eva skriver:



Det er helt almindeligt og en naturlig del af børns udvikling...han er ved at blive bevidst om sit eget jeg i forhold til verden.
Bare giv det tid og lad være med at presse barnet, så går det pludselig over igen.
Det er i hvert fald min erfaring...hader det der udtryk med at børn er mor og far pylret/syg, det er så negativt ladet..og det synes jeg slet ikke adfærden er..
Knus Eva...

Ja det er jo rigtigt, han er jo ikke syg , vidste bare ikke hvordan jeg lige skulle udtrykke det.

Jeg synes det er smadder hårdt for føler mig nogle gange så presset til at udlevere ham til bedsteforældre eller andre der gerne vil holde ham og han vil bare ikke. De synes jo det er moren der er pylret og jeg bare skal lade ham græde, ellers lærer han det aldrig. Men det kan mit mor hjerte altså  ikke bære så hun bliver bussemand og tager ham tilbage i sine egne arme .

Ved egentlig godt at det er fase, men havde ikke regnet med det ville være så voldsomt hvis jeg eller faren bare sidder tæt ved, men den går ikke . Det er jo mit første barn så man lærer jo hele tiden

Misjelle skriver:



Ja det er jo rigtigt, han er jo ikke syg , vidste bare ikke hvordan jeg lige skulle udtrykke det.

Jeg synes det er smadder hårdt for føler mig nogle gange så presset til at udlevere ham til bedsteforældre eller andre der gerne vil holde ham og han vil bare ikke. De synes jo det er moren der er pylret og jeg bare skal lade ham græde, ellers lærer han det aldrig. Men det kan mit mor hjerte altså  ikke bære så hun bliver bussemand og tager ham tilbage i sine egne arme .

Ved egentlig godt at det er fase, men havde ikke regnet med det ville være så voldsomt hvis jeg eller faren bare sidder tæt ved, men den går ikke . Det er jo mit første barn så man lærer jo hele tiden

Lige præcis det du mærker og føler er det rigtige at gøre, det skal du gøre..han har dig der kan hjælpe ham og når nu verden er "farlig" for ham hos en anden end dig, så gør det du mærker er det rigtige og det er at lade ham være hos dig.
Hvis der er mennesker der ikke forstår det, så må du jo bede dem læse lidt om børns udvikling....bare fordi de selv overhørte deres børne signaler, så er det jo bestemt ikke det samme som at det er ok og at deres børn havde godt af det.
Hold på dit, du har ret og det viser din følelse og fornemmelse omkring det også, ikke??
Der er altid masser af mennesker som mener alt muligt godt og skidt omkring det man gør...men det er ikke dem du skal tilfredsstille, det er dit barns behov...så en stor læring omkring det at have børn, det var det i hvert fald for mig, er at stå fast og tro på det som ens følelser, fornemmelser og intuition fortæller en.
Det går over og sikkert hurtigere hvis du ikke modarbejder dit barn, men støtter ham gennem denne her fase..
Knus eva..

LotteGabriella skriver:



Jamen Daniella er begyndt at være mere reserveret over for "fremmede" mennesker end hun var før i tiden....før hen der var hun ligeglad med hvem der tog hende op, men nu skal hun lige se folk an inden de får lov

Dem hun ser rimelig tit, ja de får lov ligesom vi gør, men f.eks. min egen lillebror, ham er hun ikke lige så vild med, før hun lige har set ham lidt an og det er simpelthen fordi at han stort set aldrig er hjemme når vi er over og besøge dem!

Desuden så er hun mere reserveret over for fremmede mænd end kvinder....Brian håber på at det varer ved resten af hendes liv *LOL*

Men ja jeg giver Eva ret, det går med garanti over igen

haha... ja det kunne jeg forestille mig faren håbede på .

Vi prøver også altid at lade ham se folk an først sidder gerne ½ - 1 time før vi lader ham komme over hos andre. dette virkede sådan nogenlunde for en måned siden, men nu er det kun mor og far der virker .

haha... ja det kunne jeg forestille mig faren håbede på .

Vi prøver også altid at lade ham se folk an først sidder gerne ½ - 1 time før vi lader ham komme over hos andre. dette virkede sådan nogenlunde for en måned siden, men nu er det kun mor og far der virker .

bare lad ham bestemme tempoet! Som Eva skriver - I må IKKE presse ham, så bliver det bare en ubehagelig oplevelse og det er jo ikke meningen

Han skal nok vise interesse igen, bare giv ham alt den tid han behøver, så skal han nok blive "god" igen

Pøj pøj med det

Misjelle skriver:

Linus er bare blevet så mor og far syg, i går kom farmor og farfar lige forbi fordi de skulle hente nogle ting. Han vil kun hænge på mor og far når der er andre og hvis de får lov til at holde ham, som de jo bare så gerne vil, så begynder han at skrige og græde. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre eller hvorfor han er blevet så bange for "fremmede" .

Synes det er rigtig ærgeligt at det er så slemt, men håber da det bliver bedre på et tidspunkt.

Hvordan er jeres små og er der noget man kan gøre for at gøre det bedre? 



Michelle som ellers har en rigtig glad dreng når det kun er mor og far

Julie er på samme måde... Hver gang der kommer gæster, så skriger og græder hun... Når de så er på vej ud af døren, vil hun gerne over til dem...

Okey mine er også mor og far syge hjemme, men når der er andre og da især bedsteforældre hænger de på dem og ingnorer os totalt. De prioriterer dem når de er der for de ved de har os hver dag. Så kan ikke kende det og har ikke noget råd.

Sweet1978 skriver:

Okey mine er også mor og far syge hjemme, men når der er andre og da især bedsteforældre hænger de på dem og ingnorer os totalt. De prioriterer dem når de er der for de ved de har os hver dag. Så kan ikke kende det og har ikke noget råd.

Linus er jo også lidt yngre (næsten 7 mdr.) . Så han vælger jo ikke som sådan at hænge på nogen endnu og har nok ikke nogen egentlig fornemmelse af hvem eller hvad bedsteforældre er, men jeg håber da også det bliver sådan hos os en dag .