Hej Lisbeth
Vi par i start/midt 20'erne som er gået i gang med 1. Pb for knap 3 måneder siden. Jeg har været skruk i nogle år nu hvor min kæreste først lige har meldt sig på banen for ca et halvt år siden, han har været meget bange for at gå igang da han lige "havde glemt" at der går 9 måneder før han får barnet i armene.
Jeg tog den sidste p-pille slut juni og fik sidste pille blødning start juli, jeg testede meget svagt positiv slut august men negativt igen 2 dage efter. Jeg har været til lægen her for ca 14 dags tid siden og fået konstateret at det nok er en tidelig spontan abort/missed abortion, mit hcg lå på 2 og jeg har ikke blødt siden min pille blødning i juli. Jeg skal først til lægen igen til november vis jeg ikke har blødt inden. Jeg har det rigtig svært ved at skulle vente til november før jeg bliver udredt da jeg har en del ømhed/smerter og jag i den nederste del af maven og i underlivet, de startede allerede nogle dage før jeg testede positivt og føltes som om det hele stille og roligt gav sig der nede.
Min kæreste prøver at støtte mig så godt han kan men jeg har rigtig svært ved at takle det selv med at jeg sidder fast mellem en en dårlig graviditet og min menstruation. Vi kan jo ikke prøve igen før den har været der.
Hjertelig tak vis du bare har gidet læse det her
Mvh
Usikkerheden selv
Lisbeths svar
Hej !
Det er så sorgfuldt og frustrerende , når graviditeten ikke indtræder som ønsket efter stop af p Piller.
Du var tidligt gravid og havde en kemisk abort, grundet sikkert en abnormitet hos embryoet.
Naturen er så viselig, er der sygdomme eller andre skavanker bliver embryoet udstødt. det sker hos ca 30 % af alle graviditeter.
Alligevel er det en sorg for de fleste . når ønsket om en baby er der.
Når man stopper med p Piller går der en rum tid førend ens krop selv sørger for en regelmæssig hormoncyklus. Det kan tage måneder.
Det du kan gøre er at være tryg, tænke på du har været gravid og det bliver du igen.
Jo mere du kan slappe af og bare være lige nu og her i dit liv. nyde din kæreste og hvad du ellers holder af, jo bedre vil det gå.
Hvis hele ens fokus er omkring en graviditet kan det besværliggøre processen.
Ønsker jer held og lykke med projekt baby.
Varme Hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk
Anmeld
Citér