Sløjfe gravsted?

Hej med jer.

Jeg vil gerne høre jeres mening om noget... Hvornår I mener det er tid til at sløjfe et familiemedlems gravsted - altså opsige det, om man så må sige?

Lidt baggrundsoplysninger: Min mormor og morfar døde, da jeg var 6 og 8 år. Min mor var enebarn, og det var derfor hende, der stod for vedligeholdelsen af deres gravsted. Da jeg var 16 år døde min mor så, og ja, jeg er også enebarn, og derudover er mine forældre skilt, hvilket altså vil sige, at jeg nu står for vedligeholdelsen af både min mormors og morfars gravsted og min mors. Min mor var meget tæt på sine forældre, mens jeg har svært ved at huske dem, da jeg var så lille, da de døde. Altså jeg kan huske, at jeg var glad for dem, men det er nok mest for hendes skyld, at jeg har bibehold min mormors og morfars gravsted så længe. Jeg synes ikke, jeg kan tillade mig at sløjfe det. Men det er efterhånden en stor udgift for mig at betale til begge gravsteder, og jeg kommer aldrig på min mormors og morfars gravsted, da de ligger begravet i den anden ende af landet.

Jeg skal snart forny min "leje" og deri angive, hvor mange år jeg ønsker, at lejen skal løbe. Men jeg kan ikke finde ud af, om jeg er klar til at sløjfe det, da det på en måde føles som om de så aldrig har eksisteret, og jeg har lidt dårlig samvittighed over for min mor.

Så jeg kunne godt bruge jeres mening. Måske er der nogen af jer, der har stået i samme situation og kan fortælle, hvad I baserede jeres beslutning på?

På forhånd tak 

Er du de eneste slægtninge til din mormor og morfar ? Eller har de søskende eller nevøer/ niecer/naboer der besøger gravstedet ? 

Hvis du er den eneste ville jeg personligt sløjfe gravstedet ... Der er ikke nogen grund til at beholde et gravsted som ikke besøges - med mennesker du ikke kendte

Er du ikke den eneste ville jeg høre familien hvordan de har det med situationen

Morogbarn skriver:

Hej med jer.

Jeg vil gerne høre jeres mening om noget... Hvornår I mener det er tid til at sløjfe et familiemedlems gravsted - altså opsige det, om man så må sige?

Lidt baggrundsoplysninger: Min mormor og morfar døde, da jeg var 6 og 8 år. Min mor var enebarn, og det var derfor hende, der stod for vedligeholdelsen af deres gravsted. Da jeg var 16 år døde min mor så, og ja, jeg er også enebarn, og derudover er mine forældre skilt, hvilket altså vil sige, at jeg nu står for vedligeholdelsen af både min mormors og morfars gravsted og min mors. Min mor var meget tæt på sine forældre, mens jeg har svært ved at huske dem, da jeg var så lille, da de døde. Altså jeg kan huske, at jeg var glad for dem, men det er nok mest for hendes skyld, at jeg har bibehold min mormors og morfars gravsted så længe. Jeg synes ikke, jeg kan tillade mig at sløjfe det. Men det er efterhånden en stor udgift for mig at betale til begge gravsteder, og jeg kommer aldrig på min mormors og morfars gravsted, da de ligger begravet i den anden ende af landet.

Jeg skal snart forny min "leje" og deri angive, hvor mange år jeg ønsker, at lejen skal løbe. Men jeg kan ikke finde ud af, om jeg er klar til at sløjfe det, da det på en måde føles som om de så aldrig har eksisteret, og jeg har lidt dårlig samvittighed over for min mor.

Så jeg kunne godt bruge jeres mening. Måske er der nogen af jer, der har stået i samme situation og kan fortælle, hvad I baserede jeres beslutning på?

 

På forhånd tak 

Synes virkelig ikke du skal have dårlig samvittighed over for dog selv eller din afdøde mor! Jeg havde valgt at opsige gravstedet, især når det ikke er et du besøger. Hvis det var et sted kan kom for at mindes familien var det en anden sag. Jeg har lige haft en snak med min mor omkring min mormors gravsted. Min mor vidste ikke om hun kunne være bekendt at opsige gravstedet. Men konen har altså været død i 30 år nu. Så den blev opsagt da ingen besøger det eller bor i nærheden. Det er en stor udgift og jeg ville personligt hellere mindes min afdøde familie ved at sidde og se billeder, sætte lys i vinduet mm end på en kirkegård :-) 

hvis du sløjfer det kunne du evt få deres sten lagt på din mors grav så kan du stadig mindes selvom de ikke ligger der

Mulllesmor skriver:

hvis du sløjfer det kunne du evt få deres sten lagt på din mors grav så kan du stadig mindes selvom de ikke ligger der

Ej en sød ide 

Jeg ville også opsige graven efter 30 år, hvilket er det normale.

Det lyder ik til at der er andre der tager sig af det, og ka godt forstå at du syntes det bliver for meget! Vh stine

Morogbarn skriver:

Hej med jer.

Jeg vil gerne høre jeres mening om noget... Hvornår I mener det er tid til at sløjfe et familiemedlems gravsted - altså opsige det, om man så må sige?

Lidt baggrundsoplysninger: Min mormor og morfar døde, da jeg var 6 og 8 år. Min mor var enebarn, og det var derfor hende, der stod for vedligeholdelsen af deres gravsted. Da jeg var 16 år døde min mor så, og ja, jeg er også enebarn, og derudover er mine forældre skilt, hvilket altså vil sige, at jeg nu står for vedligeholdelsen af både min mormors og morfars gravsted og min mors. Min mor var meget tæt på sine forældre, mens jeg har svært ved at huske dem, da jeg var så lille, da de døde. Altså jeg kan huske, at jeg var glad for dem, men det er nok mest for hendes skyld, at jeg har bibehold min mormors og morfars gravsted så længe. Jeg synes ikke, jeg kan tillade mig at sløjfe det. Men det er efterhånden en stor udgift for mig at betale til begge gravsteder, og jeg kommer aldrig på min mormors og morfars gravsted, da de ligger begravet i den anden ende af landet.

Jeg skal snart forny min "leje" og deri angive, hvor mange år jeg ønsker, at lejen skal løbe. Men jeg kan ikke finde ud af, om jeg er klar til at sløjfe det, da det på en måde føles som om de så aldrig har eksisteret, og jeg har lidt dårlig samvittighed over for min mor.

Så jeg kunne godt bruge jeres mening. Måske er der nogen af jer, der har stået i samme situation og kan fortælle, hvad I baserede jeres beslutning på?

 

På forhånd tak 

Som en anden siger, se om du kan få stenen/stenene, og så læg dem hos din mor.

Min far har gjort det, han har fået stenen fra sine forældre og har den derhjemme i haven, så graven er væk.

I mit hoved skal man tage sig af de levende før de døde. Derfor prioriterer jeg feks mine børn fremfor at besøge gravstedet. Jeg hylder min familie ved at nedskrive deres historie og lave slægtsforskning til fordel for mine børn og deres efterkommere. 

Synes godt du kan være bekendt at sløjfe det. Hvordan ville du have det, hvis du en dag var død og dine børn stod i en lignende situation?