Endnu et bjerg at bestige....

Hejsa allesammen.

Jeg har brug for at ventilere i et forum hvor der er folk der forstår. 

For et stykke tid siden blev vi indkaldt til det store infomøde (herhjemme også refereret til Willy Wonka Golden Ticket møde) og vi var super glade for nu var endnu et skridt nærmere. Vi følte os endnu heldigere da de ringede før beregnet og havde puttet os i gruppen der kunne komme til så snart cyklus stemte. Det viste sig at være ugen efter og vi var henrykte. Endelig noget held. 

Vi fik startet på nedreguleringsforløbet med en sprøjte en gang om dagen hver aften. Det  var grænseoverskridende de første par gange men det gik alligevel. Medicinen har påvirket mig en del med enorm træthed, humørsvingninger i alle afskyninger og enkelte kvalmeture. Heldigvis har manden været god til at bære over og trøste når der har været behov.
I dag var så dagen hvor vi skulle til scanning igen og gerne skulle begynde på ægstimuleringen. MEN MEN MEN sådan skulle det desværre ikke være. Lægen fandt i dag en poplyp i underlivet som de ikke bare kunne ignorere. Beskeden lød at de desværre måtte afbryde forløbet nu og vente til jeg var blevet opereret.  Jeg var knust og manden som ellers ikke har let til tårer var på grådens rand. 

Jeg er så ked af det og træt inden i. Nu er drømmen om vores egen lille baby endnu en gang blevet udskudt. Jeg ved godt at det er for vores eget bedste da polyppen kan gøre det vanskeligere for ægget at sætte sig fast men hold op hvor jeg bare hverken orker endnu en operation og endnu en udsættelse. Jeg er så træt i mine knogler af alt det her barnløshedgøgl som vi har døjet med i 2 ½ år med alt dens dræbende hårdhed. Jeg føler den sidste tid har været spildt og jeg endnu en gang kan læne mig tilbage og tage i mod livets lussinger. Hvor er det bare ikke fair.

Tak fordi du læste med

Vil ikke gå uden at sende et stort varmt 

FrkC skriver:

Vil ikke gå uden at sende et stort varmt 

Tak FrkCs Det varmer på sådan en trist dag.

Yoggibear skriver:

Hejsa allesammen.

Jeg har brug for at ventilere i et forum hvor der er folk der forstår. 

For et stykke tid siden blev vi indkaldt til det store infomøde (herhjemme også refereret til Willy Wonka Golden Ticket møde) og vi var super glade for nu var endnu et skridt nærmere. Vi følte os endnu heldigere da de ringede før beregnet og havde puttet os i gruppen der kunne komme til så snart cyklus stemte. Det viste sig at være ugen efter og vi var henrykte. Endelig noget held. 

Vi fik startet på nedreguleringsforløbet med en sprøjte en gang om dagen hver aften. Det  var grænseoverskridende de første par gange men det gik alligevel. Medicinen har påvirket mig en del med enorm træthed, humørsvingninger i alle afskyninger og enkelte kvalmeture. Heldigvis har manden været god til at bære over og trøste når der har været behov.
I dag var så dagen hvor vi skulle til scanning igen og gerne skulle begynde på ægstimuleringen. MEN MEN MEN sådan skulle det desværre ikke være. Lægen fandt i dag en poplyp i underlivet som de ikke bare kunne ignorere. Beskeden lød at de desværre måtte afbryde forløbet nu og vente til jeg var blevet opereret.  Jeg var knust og manden som ellers ikke har let til tårer var på grådens rand. 

Jeg er så ked af det og træt inden i. Nu er drømmen om vores egen lille baby endnu en gang blevet udskudt. Jeg ved godt at det er for vores eget bedste da polyppen kan gøre det vanskeligere for ægget at sætte sig fast men hold op hvor jeg bare hverken orker endnu en operation og endnu en udsættelse. Jeg er så træt i mine knogler af alt det her barnløshedgøgl som vi har døjet med i 2 ½ år med alt dens dræbende hårdhed. Jeg føler den sidste tid har været spildt og jeg endnu en gang kan læne mig tilbage og tage i mod livets lussinger. Hvor er det bare ikke fair.

Tak fordi du læste med

 

Det er det hårdeste game jeg nogensinde har været en del af. 

Ventetid, nye problemer, afvisninger, lidt mere ventetid .........

Jeg forstår så godt din frustration, jeg stod det selv før sommeren 

Sender dig alverdens kram 

Det ER et benhårdt game du er en del af, og de er en SEJ kvinde at gå alt det igennem, det er sku ikke alle der kan det, så sender dig et stort  og krydser for at tingene lykkedes for jer snart 

esioul skriver:

Det er det hårdeste game jeg nogensinde har været en del af. 

Ventetid, nye problemer, afvisninger, lidt mere ventetid .........

Jeg forstår så godt din frustration, jeg stod det selv før sommeren 

Sender dig alverdens kram 

Tusind tak Esioul. 
Ja, det er uden tvivl det hårdeste nogensinde og man kan intet stille op andet end bare at sige jamen ok så gør vi det. OG verden forsætter bare uden man selv er med. 

Hørte også i dag at Københavns kommune ikke længere giver paragraf 56 til folk i fertilitetsbehandling... tsk tsk..

Yoggibear skriver:

Hejsa allesammen.

Jeg har brug for at ventilere i et forum hvor der er folk der forstår. 

For et stykke tid siden blev vi indkaldt til det store infomøde (herhjemme også refereret til Willy Wonka Golden Ticket møde) og vi var super glade for nu var endnu et skridt nærmere. Vi følte os endnu heldigere da de ringede før beregnet og havde puttet os i gruppen der kunne komme til så snart cyklus stemte. Det viste sig at være ugen efter og vi var henrykte. Endelig noget held. 

Vi fik startet på nedreguleringsforløbet med en sprøjte en gang om dagen hver aften. Det  var grænseoverskridende de første par gange men det gik alligevel. Medicinen har påvirket mig en del med enorm træthed, humørsvingninger i alle afskyninger og enkelte kvalmeture. Heldigvis har manden været god til at bære over og trøste når der har været behov.
I dag var så dagen hvor vi skulle til scanning igen og gerne skulle begynde på ægstimuleringen. MEN MEN MEN sådan skulle det desværre ikke være. Lægen fandt i dag en poplyp i underlivet som de ikke bare kunne ignorere. Beskeden lød at de desværre måtte afbryde forløbet nu og vente til jeg var blevet opereret.  Jeg var knust og manden som ellers ikke har let til tårer var på grådens rand. 

Jeg er så ked af det og træt inden i. Nu er drømmen om vores egen lille baby endnu en gang blevet udskudt. Jeg ved godt at det er for vores eget bedste da polyppen kan gøre det vanskeligere for ægget at sætte sig fast men hold op hvor jeg bare hverken orker endnu en operation og endnu en udsættelse. Jeg er så træt i mine knogler af alt det her barnløshedgøgl som vi har døjet med i 2 ½ år med alt dens dræbende hårdhed. Jeg føler den sidste tid har været spildt og jeg endnu en gang kan læne mig tilbage og tage i mod livets lussinger. Hvor er det bare ikke fair.

Tak fordi du læste med

 

Inger skriver:

Det ER et benhårdt game du er en del af, og de er en SEJ kvinde at gå alt det igennem, det er sku ikke alle der kan det, så sender dig et stort  og krydser for at tingene lykkedes for jer snart 

Tak Inger. De dage hvor jeg har overskud føler jeg mig også sej, måske lidt martyragtig men sådan har jeg det ikke lige nu. Lige nu overvejer jeg bare at skifte navn til defekta og flytte ud i intetheden hvor jeg ikke skal forholde mig til noget eller nogen.  MEn tak for krammet. Det varmer. Håber dit fingerkrydeseri virker.

Christine skriver:

Tak for kram Christine. Det varmer.

Yoggibear skriver:

Tak for kram Christine. Det varmer.

Det er jeg glad for. Jeg håber virkelig det bliver din tur snart