Jeg har oplevet overføring i tidligere terapiforløb, men ikke så voldsomt som i det nuværende, hvor terapeuten igen og igen får mig til at føle mig ligegyldig, i vejen osv. Det er meget belastende og smertefuldt, men jeg er helt klar over, at det ikke handler om ham, og at det ikke er en løsning at stoppe terapien.
Har andre oplevet lignende, og har I været helt åbne over for terapeuten om jeres følelser og reaktioner?
Når jeg nu allerede føler mig til besvær og i vejen, er det svært at finde tillid til, jeg ikke bare bliver mere til besvær ved at fortælle om mine besværlige følelser. Hvor finder man det mod?
Anmeld
Citér