Anonym skriver:
Vores forhold har varet 10 år, vi har to vidunderlige børn sammen, bor i et dejligt hus mm.
Problemet er faktisk at jeg inderst inde elsker denne mand, som far til mine børn. Men jeg hader så mange ting ved ham efterhånden, da han er blevet en lukket bog!
Jeg er så ked af at jeg har sagt det skal slutte nu! Egentlig skammer jeg mig!! For mine børns skyld! Jeg er flov over at være skyld i at splitte deres forældre ad! 
Men jeg føler mig nærmest død indeni 
Vi kan ikke snakke om noget, jeg føler ingenting, kun trygheden i ik at være alene..
skal man forfølge sit instinkt og tage frygten for at være alene for evigt, ved hornene! Og gøre hvad man føler vil give mine børn den bedste mor? <3
Jeg føler de få folk der ved det - ser anderledes på mig!! Er bange for ikke at kunne klare mosten og den mulige ensomhed!
Lige en krammer herfra
Det er en stor beslutning at "splitte" sin familie og jeg er siker på den er velovervejet. Det er ikke nok at være "familie i dejligt hus" hvis ikke den familie har det rart sammen. Hvis ikke følelserne er der og i ikke kan komme videre i forholdet, ja så er det måske på tide at slutte det. Du skal ikke blive i "det perfekte familiebillede" af frygt for det ukendte og andres meninger - det er jo ikke dem der bor der!
Du er bange for ensomheden....men det lyder jo som om du allerede er ensom! Det er praktisk at være 2 om tingene, men jeg synes DU er vigtigere! Hvis ikke du har dig selv med i det liv du lever brænder du helt ud og kan ikke være noget for nogen.
Så hvis du er helt sikker på at du har gjort alt for at få jeres liv til at fungere, så kan du ikke gøre mere - det kræver jo trods alt en indsats fra begge parter.
Du gør det ikke bare for din skyld, men også for dine børns skyld. I starten skal alle vænne sig til det nye liv og det er ikke sikkert i nyder det, men med tiden så skal i nok få det godt igen - tro på det, så kommer børnene også til det.
Pøj pøj med din kæmpe beslutning - håber du finder ro og styrke til at gøre det der er bedst for dig og jer.
Kram
