Ja, så blev det i dag dagen, hvor Emma skulle have den gips af hun har haft på i 5 mdr... næsten halvdelen af hendes første år.
Vi var så spændte og glædede os for sindssygt. Vi kom ind på gipsestuen, hvor sygeplejersken forklarede os, hvad der skulle ske. Ove holdt Emma mens sygeplejersken skar gipsen af, og jeg holdt hende for ørerne, for den maskine larmede godt nok for vildt. Hun græd helt vildt (forståeligt nok), fik gipsen af, som jeg bad om at få med hjem, derefter kom hun op til mig. Det var godt nok underligt, at stå med hende uden gips. Hun virkede jo ligefrem helt "vakkelvorn"
.
Derefter skulle hun røntgenfotograferes, og det gad hun bare ikke, (for hver gang man skal ligge ned, så sker der noget der ikke er så rart), så de blev nødt til at tage dobbelt billeder...
Derefter skulle vi ind til lægen, som gerne lige ville mærke på hende, men det droppede han igen, da hun var så ked...og det hele så jo fint ud på billederne. Hun må alt nu... hoppe og alt muligt, men vi skal alligevelo til tjek med hende om 3 mdr. og efterfølgende til hun er 6-7 år.... Godt nok langt tid frem, men hellere tjekke for meget end for lidt.
Han sagde, at vi nok, især i starten, vil se at hendes venstre ben vil være lidt bagefter ifht. det højre, men det er meget normalt og skal nok udligne sig senere.
Tror ikke helt det er gået op for hende endnu, at gipsen er væk. Hun kiggede dog lidt underligt på mig, da jeg vippede lidt med hendes venstre ben i bilen..og så grinede hun, så måske ved hun det godt, men er jo nok lidt svag i venstre ben.
Jeg elsker hende bare for sindssygt. Hun er min guldklump, min øjesten, prikken over i'et. Hun kan allerede vende sig helt om på siden, sidde og holde balancen selv i noget tid, og kravle som en frø, som hun osse gjorde med gipsen.Min seje, seje datter!!!
Skal nok sætte nogle billeder ind på et tidspunkt af Emma UDEN gips!!!
