2009 - året jeg mødte min mand. Vi blev hurtigt enige om at jeg skulle smide p pillerne - vi ønskede os et barn.
Vi kendte ikke hinanden så godt, men vi var meget forelskede og jeg havde en fornemmelse af at jeg ikke bare lige sådan ville blive
gravid..-Jeg fik ret..
Tiden gik og gik.. Intet skete. Jeg begyndte at blive lidt nervøs for om der mon var noget galt..
Vi snakkede om at starte i behandlig. Det var vist i 2011 Jeg fik foretaget de nødvendige undersøgelser og min mands sædkvalitet blev undersøgt..
Umildbart var der intet galt. Da jeg næsten skulle starte i behandling fik jeg kolde fødder.. Jeg var simpelthen ikke klar.
Det ukendte skræmte mig, og der var jo ikke noget galt, så vi valgte at udsætte behandlingen..
2013 jeg er klar.. Faktisk følte jeg at jeg havde spildt en masse tid. Der var jo ikke sket noget alligevel..
Brevet fra Dronninglund fertilitetsklinik kom vist i januar.. Med samtale omkring maj mener jeg. Fik en tid til en HSU undersøgelse
hvor de sprøjter kontrast væske gennem livmoderen og ud i æggelederne for at se om der er gennemgang.
Det hele var fint. Nu skulle vi bare vente på at jeg fik min mens så kunne jeg melde mig til mit første IUI (insemination) forsøg..
Det lykkes desværre ikke, og det gjorde de 2 andre forsøg heller ikke, så vi fortsatte til IVF.
IVF gav fornyet håb. Det måtte da være vejen frem.. Der var stadig intet der tydede på at der skulle være noget i vejen.
Vi var simpelthen bare uforklarligt barnløse.
8. oktober 2013. Jeg melder mig til vores aller første IVF forsøg. Jeg er så spændt på det hele at jeg er ved at sprænges.
Nu MÅ der da ske noget.
28. november 2013. Jeg har fået taget 14 æg ud. Mens jeg ligger på opvågningen kommer lægen og laborenten ud og fortæller
at min mands sædprøve var overraskende lav. Kun 2 mio sædceller.
De anbefaler ICSI for at være sikker på at æggene bliver befrugtet. Det siger vi selvfølgelig ja til.. Jeg kan simpelthen ikke huske hvor mange der blev befrugtet men noget siger mig at det var 9.. Fik lagt et æg op, og 2 på frys.. Så ikke et vildt prangende resultat men stadig super fint at der var nogen til fryseren. Så havde vi da en buffer der.
Tiden fra man får æg op til man skal have taget en blodprøve er umenneskelig lang. Det kan slet ikke beskrives. Man når at tænke alle mulige tanker. Man er spændt, nervøs,glad, ked af det og alle andre følelser.. Det ene øjeblik er man sikker på det lykkes, næste er man dybt ulykkelig og sikker på at man aldrig får lov at blive mor..
Jeg var 3+5 henne da jeg 'kom til' at teste. Jeg var ret sikker på at man ikke kunne teste positivt så tidligt alligevel,
så tog den bare for sjov..
Men hey! Der kom sørme en svag streg nr to!! Jeg var fuldstændigt rundt på gulvet! Det lykkes!
Jeg er gravid!! Eller er jeg?? Jeg render forvirret rundt med tårene springene ud af øjnene.
Får taget mig lidt sammen og styrter ud af døren og hen i nærmeste matas efter en clearblue test. Den skriver ''Gravid'' eller ''Ikke gravid''..
Så er jeg for det første fri for at tænke om jeg ser syner og for det andet så er det bare mere virkeligt..
Flyver hjem og tager den.. Vente vente.. Displayet tænker.. Jeg bliver mere nervøs.. Skal det tage så lang tid??
Så skriver den ''Gravid''.. Jeg er så lykkelig.
Jeg havde tid til blodprøven 4 dage efter. Og nu var det da først
at tiden gik langsom..
Testede over de næste dage og testen var så fin. Det var første gang nogen sinde jeg havde testet positivt. Jeg får taget min blodprøve så tidligt som muligt.
For så fik jeg nemlig svar samme dag. Dagen hvor jeg ventede på svaret føles faktisk ligeså lang som de 14 dage jeg allerede havde ventet.. Endelig ringer de.. ''Tillykke du er gravid, MEN.. Tallet
er ikke så højt som ønsket, så du skal have taget en ny blodprøve.'' A hva??? Jeg var knust..
Tallet skulle ha været over 100 på nuværende tidspunkt.. Mit var 74.. Måtte bare vente og se om det steg indtil næste blodprøve.. Jeg testede derhjemme løbende og testen blev mere og mere positiv så var optimistisk.. Måske det blot var en langsom starter? Næste blodprøve viste desværre et
hcg på 44 
Jeg var officelt knust.. Så tæt på og alligevel så langt fra..
Januar 2014. Jeg melder mig til mit første fryseforsøg.. Det er i naturlig cyklus.. Jeg har meget regelmæssig menstruation
så jeg skal tage æg løsnings teste. Jeg har meget svært ved at finde min ægløsning.. Forsøget bliver afbrudt da jeg ikk får æl..
Et par dage efter bliver testen dog alligevel positiv og de vælger at fortsætte forsøget. Får lagt to æg op..
Forsøget ender negativt..
Omkring maj 2014 mener jeg melder jeg mig til mit andet ivf forsøg.. Jeg reagere for godt på hormonerne og bliver
overstimuleret. Fik over 20 æg ud. De 7 bliver frosset ned. I juli mener jeg det var fik jeg lagt to flotte æg op..
Jeg bliver denne gang gravid og vi er så lykkelige.. Desværre mister jeg nogle dage efter blodprøven..
Jeg melder mig hurtigt til igen og får igen lagt to fine æg op.
Igen er blodprøven positiv. HCG er på 265. Jeg er så lykkelig. Nu MÅ det da lykkes.. Får taget en opfølgende blodprøve.
Den er steget flot og jeg begynder at tro på det hele! Desværre var lykken igen
kort. Jeg begynder at bløde efter nogen dage.. Igen blev alt indeni mig revet itu.. Vil det da bare ikke lykkes?
Januar 2015. Jeg beder om at få tjekket om der er væske i mine æggeledere. Det kunne give en forklaring på hvorfor
jeg mister.. Scanningen viser ingen væske. Så der var forklaringen heller ikke.. Jeg melder mig igen til fryseforsøg.
Denne gang er der kun et af mine æg der overlever.. Så får lagt et lille fint æg tilbage i hulen. Dette forsøg ender også negativt.
Marts 2015. Jeg melder mig til endnu et IVF forsøg. Denne gang er det kort behandling. Er meget spændt for har kun prøvet lang.
og den er som navnet hentyder MEGET lang.
Så kort virker meget mere overskueligt. Jeg får denne gang taget 16 æg ud. Det er et super fint antal og vi er meget spændte. For siden sidst jeg fik taget æg ud er klinikken nu begyndt at dyrke æggene i 5 dage hvis man har over 6 æg. Jeg får lagt en fin blastocyste op og 4 kom i fryseren. De dyrkede 3 videre i en dag ekstra da de var lidt langsomme til at dele sig. Så næste dag ringer jeg og får at vide at et af de tre udviklede sig fint på den
ekstra dag, så jeg fik 5 blastoer på frys og et op.. Det var jo helt vildt! Det måtte jo være nogle super æg denne gang..
Denne gang begynder jeg at bløde FØR blodprøven.. Den var ny.. Det har jeg aldrig prøvet før.. Men det betød så at dette forsøg heller ikke endte i en graviditet.
Jeg melder mig til et nyt fryseforsøg. Det er i fryseforsøgende jeg har haft mest succes selvom det kun var i kort tid.
Ved den næste oplægning bliver jeg mødt at lægen der siger at det har været noget af en gyser hele formiddagen.
Labroenten kommer ind og fortæller at første blasto ikke overlevede.
De tøer nummer 2 op som heller ikk udviklede sig. De vælger at prøve med et 3. Æg.
Det ser heller ikk ud til at overleve. Heldigvis begynder det så at udvikle sig i nærmest sidste øjeblik.
Og det gør æg nr 2 også! De spørger så om jeg er interesseret i at få lagt begge blastoer op.
Det siger jeg selvfølgelig ja til så jeg blev ruger til hele TO blastoer.
Jeg tester som altid løbende derhjemme og allerede 3+3 får jeg en ret tydelig streg nr 2! Jeg bliver
selvfølgelig glad, men dog nok mest bange for at det skal ende som de andre gange. Tester hver dag og testen udvikler sig fint.
Indtil 3+6.. Fra 3+6 og frem sker der intet..
Stregen bliver hverken tydeligere eller svagere. Dagen før blodprøven er stregen måske en anelse svagere.. Jeg er ret sikker på at blodprøven ikke vil vise det ønskede resultat.. Og jeg får ret.
Om morgenen for blodprøven er testen så godt som negativ. Og blodprøven fortæller det samme. Igen et negativt resultat.
vi nyder sommeren men jeg er i en slags vente position.. Jeg er rastløs og føler vi går i ring.. Det offentlige er ikke
så meget for at gøre noget udover det sædvanlige.. Som de siger.. Du bliver jo gravid.. Jo det er selvfølgelig rigtigt nok,
men når højst til uge 5 før det hele går i stå. Jeg har været i gamet nogle år og har selvfølgelig googlet nettet tyndt.
Jeg vælger at sende en mail til klinikken omkring nogle tiltag jeg gerne vil prøve i næste forsøg med mine resterende fryseæg.
Klinikken vælger at imødekomme mine ønsker.
I skrivende stund sidder jeg og ruger på et lille fryseæg. Jeg får østration og crinone som jeg altid gør, men denne gang
prøver vi med hjertemagnyl som skulle øge blodgennemstrømningen i livmoderen og prednisolon som skulle sænke immunforsvaret så ægget skulle havde bedre chance for at sætte sig fast og blive der. Jeg er kun 3+2 i dag så der er stadig lidt tid til at jeg ved om dette er opskriften.
Det har været en utrolig lang og sej kamp der desværre slet ikke er slut endnu.
Jeg håber andre kan få lidt ud af at læse hvad os barnløse går igennem for at få vores største drøm opfyldt.
Det er umenneskelig hårdt, men vi gør det alligevel.
Håbet holder os i gang.
