Jeg elsker ikke min mand mere?

Min mand og jeg har været sammen i 2 år og være gift i 0,5 år.

Jeg elskede ham fra dag et og vores bryllupsdag var ren kærlighed, jeg er glad for ham og alt hvad der er sket i den tid vi har været sammen er af kærlighed.

vi fik for 5 uger siden en lille pige og efter hun er kommet føler jeg min kærlighed er væk, jeg elsker ikke min mand mere, jeg har lyst til at gå fra ham og magter virkelig ikke at kæmpe for vores forhold mere. jeg savner ham ikke når vi er væk fra hinanden, jeg glæder mig til at han tager på arbejde og har ikke lyst til at putte med ham eller ligende. 

Jeg syntes han er sød og dejlig, men mine følelser  er mere venner følelser. Han er en god far for vores datter og en rigtig dejlig mand, men jeg føler bare ikke vi passer sammen mere efter vi har gået barn. 

Jeg ved at det ikke er gået for stærkt mellem os, og dette er vi begge enige om. Vi har snakket rigtig meget om hvordan jeg føler, men syns aldrig vi sammen kan komme frem til en løsning, jeg har lyst til at gå fra ham og han vil gerne blive sammen. Men vi er i det mindste ærlige overfor hinanden mht vores følelse osv 

Jeg har heldigvis en rigtig god familien, men han har ikke nogen der kan samle ham op hvis vi går fra hinanden. 

Jeg ved virkelig ikke hvor jeg vil hen med dette, jeg vil bare sp gerne ud med det. 

Kan det virkelig passe at man vokser fra hinanden når man får børn? 

Anonym skriver:

Min mand og jeg har været sammen i 2 år og være gift i 0,5 år.

Jeg elskede ham fra dag et og vores bryllupsdag var ren kærlighed, jeg er glad for ham og alt hvad der er sket i den tid vi har været sammen er af kærlighed.

 

vi fik for 5 uger siden en lille pige og efter hun er kommet føler jeg min kærlighed er væk, jeg elsker ikke min mand mere, jeg har lyst til at gå fra ham og magter virkelig ikke at kæmpe for vores forhold mere. jeg savner ham ikke når vi er væk fra hinanden, jeg glæder mig til at han tager på arbejde og har ikke lyst til at putte med ham eller ligende. 

Jeg syntes han er sød og dejlig, men mine følelser  er mere venner følelser. Han er en god far for vores datter og en rigtig dejlig mand, men jeg føler bare ikke vi passer sammen mere efter vi har gået barn. 

Jeg ved at det ikke er gået for stærkt mellem os, og dette er vi begge enige om. Vi har snakket rigtig meget om hvordan jeg føler, men syns aldrig vi sammen kan komme frem til en løsning, jeg har lyst til at gå fra ham og han vil gerne blive sammen. Men vi er i det mindste ærlige overfor hinanden mht vores følelse osv 

Jeg har heldigvis en rigtig god familien, men han har ikke nogen der kan samle ham op hvis vi går fra hinanden. 

Jeg ved virkelig ikke hvor jeg vil hen med dette, jeg vil bare sp gerne ud med det. 

Kan det virkelig passe at man vokser fra hinanden når man får børn? 

Selvfølgelig kan man vokse fra hinanden. Men jeg tænker hvordan havde i det før du fødte? Jeg har selv lige fået konstateret en fødselsdepression (som jeg har gået med over 1 år, som har udviklet sig slemt) , og jeg tænker om du har starten/en snert af noget efterfødselsREAKTION, måske? Jeg har/havde det ikke liiige præcis som dig, men har kunne læse mig frem til, under min søgen på forståelse for min egen situation , at man godt kan reagere sådan at det viser sig ved følelserne for sin partner . Blot mine tanker .... 

Jeg synes helt sikkert du skal snakke med nogen (din sundhedsplejerske måske?) når det falder så præcist sammen med fødsel af din datter.

Der sker så mange ting lige der i livet når man får børn, og det er 5 uger siden. Jeg ville give det lidt tid og lige lande i det nye liv der hedder baby og familie, før du overvejer om det ikke længere skal være jer.

Når det så er sagt så var min mand og jeg ikke ret meget kærester lige da vi fik vores første barn. Jeg skulle lande ovenpå en hård fødsel, min mand fik en reaktion, og der var bare kaos derhjemme. Men som sagt: Snak med nogen om det, meget gerne en udenforstående som kan være neutral.

Jeg mistede følelserne for min kæreste lige efter jeg havde født vores søn. Mistede dem fra den ene dag til den anden. 

Jeg havde virkelig ikke lyst til at kysse ham, kramme ham, bare det at side ved siden af han i sofaen var på en eller anden måde grænseoverskridende for mig.

mit råd er, giv det lidt tid. For mig handlede det om at få lov at blive mig selv igen. Jeg havde haft en fantastisk graviditet og nydt hvert øjeblik men jeg havde alligevel et enormt behov for lige at være 100% MIG igen, havde aboslut ingen lyst til at være tæt på andre rent fysisk.

det gik væk med tiden, men vi snakkede rigtig meget om det sammen og det hjalp helt sikker på det hele 

Bella&Lina skriver:

Selvfølgelig kan man vokse fra hinanden. Men jeg tænker hvordan havde i det før du fødte? Jeg har selv lige fået konstateret en fødselsdepression (som jeg har gået med over 1 år, som har udviklet sig slemt) , og jeg tænker om du har starten/en snert af noget efterfødselsREAKTION, måske? Jeg har/havde det ikke liiige præcis som dig, men har kunne læse mig frem til, under min søgen på forståelse for min egen situation , at man godt kan reagere sådan at det viser sig ved følelserne for sin partner . Blot mine tanker .... 

Jeg erklærer  mig  enig her��

Anonym skriver:

Min mand og jeg har været sammen i 2 år og være gift i 0,5 år.

Jeg elskede ham fra dag et og vores bryllupsdag var ren kærlighed, jeg er glad for ham og alt hvad der er sket i den tid vi har været sammen er af kærlighed.

 

vi fik for 5 uger siden en lille pige og efter hun er kommet føler jeg min kærlighed er væk, jeg elsker ikke min mand mere, jeg har lyst til at gå fra ham og magter virkelig ikke at kæmpe for vores forhold mere. jeg savner ham ikke når vi er væk fra hinanden, jeg glæder mig til at han tager på arbejde og har ikke lyst til at putte med ham eller ligende. 

Jeg syntes han er sød og dejlig, men mine følelser  er mere venner følelser. Han er en god far for vores datter og en rigtig dejlig mand, men jeg føler bare ikke vi passer sammen mere efter vi har gået barn. 

Jeg ved at det ikke er gået for stærkt mellem os, og dette er vi begge enige om. Vi har snakket rigtig meget om hvordan jeg føler, men syns aldrig vi sammen kan komme frem til en løsning, jeg har lyst til at gå fra ham og han vil gerne blive sammen. Men vi er i det mindste ærlige overfor hinanden mht vores følelse osv 

Jeg har heldigvis en rigtig god familien, men han har ikke nogen der kan samle ham op hvis vi går fra hinanden. 

Jeg ved virkelig ikke hvor jeg vil hen med dette, jeg vil bare sp gerne ud med det. 

Kan det virkelig passe at man vokser fra hinanden når man får børn? 

Fem uger er jo ingenting - og så tilmed fem uger, hvor du både fysisk og mentalt har oplevet enorme forandringer. Du er smækfyldt med hormoner, er formentlig fuldstændigt fokuseret på og "forelsket" i dit lillebitte barn, og naturen har indrettet det sådan, at dine yngelplejeinstinkter er sporet 100 procent ind på det lille væsen. 

Træf nu ikke nogle forhastede beslutninger. Du og din mand er ikke primært kærester/elskende, men makkere nu og i en tid frem. Al jeres kærlighed er ikke forsvundet ud i den blå luft på fem uger. 

Og pas nu på ikke at såre din mand unødigt. 

Tror også du skal give det lidt tid...

der sker noget i hjernen når man får sin lille baby.. Al ens kærlighed er fokuseret på den lille.. Man får alle sine behov for nærhed, kærtegn osv. opfyldt og derfor er der ingen behov for disse ting fra ens partner... 

Så det er altså helt normalt:-)