Den søde ventetid?

Hej alle gravide/tidligere gravide 

Min mand og jeg har kæmpet i flere år for at få ønskebarnet, nu er vi endelig, med lidt hjælp, nået dertil hvor jeg er gravid i uge 13+. I de år indtil det lykkedes os, har jeg ofte forestillet mig hvordan det skulle blive at være gravid, hvilken lykke. Virkeligheden har dog vist sig at være anderledes. Jeg har det rigtig skidt, hvis ikke jeg tager kvalmestillende kaster jeg op og kan kun ligge ned pga. overvældende kvalme. Om natten sover jeg meget sparsomt pga. ondt i maven, ikke underlivet mere oppe ved mavesækken og så er jeg så forstoppet. Jeg er konstant sulten/tom i maven, men spiser jeg for meget bliver jeg dårlig, jeg døjer meget med mavesyrer, som giver en trykkende fornemmelse i brystet. Kunne jeg vælge ville jeg helst have denne graviditet overstået hustigst muligt. Jeg føler jeg går i en vente position og har svært ved at nyde livet, som før jeg blev gravid. Jeg skammer mig over disse følelser og tænker, bliver det mon nogensinde bedre? Ser så mange billeder og læser historier om skønne graviditeter. 

Er der mon andre der heller ikke har været så begejstret for deres graviditets følger, er det vendt for jer? Hvad gjorde forskellen? Er det mon bare mig der tager mine graviditets følger for tungt 

Anonym skriver:

Hej alle gravide/tidligere gravide 

Min mand og jeg har kæmpet i flere år for at få ønskebarnet, nu er vi endelig, med lidt hjælp, nået dertil hvor jeg er gravid i uge 13+. I de år indtil det lykkedes os, har jeg ofte forestillet mig hvordan det skulle blive at være gravid, hvilken lykke. Virkeligheden har dog vist sig at være anderledes. Jeg har det rigtig skidt, hvis ikke jeg tager kvalmestillende kaster jeg op og kan kun ligge ned pga. overvældende kvalme. Om natten sover jeg meget sparsomt pga. ondt i maven, ikke underlivet mere oppe ved mavesækken og så er jeg så forstoppet. Jeg er konstant sulten/tom i maven, men spiser jeg for meget bliver jeg dårlig, jeg døjer meget med mavesyrer, som giver en trykkende fornemmelse i brystet. Kunne jeg vælge ville jeg helst have denne graviditet overstået hustigst muligt. Jeg føler jeg går i en vente position og har svært ved at nyde livet, som før jeg blev gravid. Jeg skammer mig over disse følelser og tænker, bliver det mon nogensinde bedre? Ser så mange billeder og læser historier om skønne graviditeter. 

Er der mon andre der heller ikke har været så begejstret for deres graviditets følger, er det vendt for jer? Hvad gjorde forskellen? Er det mon bare mig der tager mine graviditets følger for tungt 

Jeg kan sagtens følge dig, jeg har haft det på samme med i mine graviditeter det der med at NYDE man er gravid har jeg ikke oplevet på noget tidspunkt - men som jeg ser på det så er det 9 mdr i helvede - efterfulgt af det smukkeste og skønnest i form af en baby / et barn - 9 mdr af ens liv virker i tavet PISSE langt og uoverskueligt når man sidder i det - men når man er på den anden side - så har man glemt ALT - 

Men i hvert fald stort tillykke med graviditeten om så den bliver nem eller ej - så får du jordens fedeste resultat når tiden er gået