Min søn på 3,5 år er en stor dreng, der rent motorisk er lidt "tung i numsen". Kan kan alt det som andre børn kan, men er noget langsom til det. Eksempelvis løber han ikke ret stærkt, er ikke helt så let på tå til at rejse sig, tager tilløb til rutsjebane osv.
Herudover er han sprogligt rigtig godt med med et kæmpe ordforråd (større en jævnaldrene) og mange lange sætninger. Dog kan han have en lidt lang responstid hvis man spørger ham om noget. Altså som om den lige skal ind og vende en gang inden han svarer. Til gengæld får man aldrig kun et ja eller nej svar, men et nuanceret svar hvor han forholder sig til det man spørger om.
Egentlig er de to ting ikke et problem for os, men i kontakten med andre børn kan vi nogle gange se, at det giver lidt udfordringer. De andre børn har simpelthen ikke tålmodighed til at vente på ham hverken fysisk eller sprogligt.
Er der andre som har prøvet lignende? Findes der redskaber til at hjælpe ham?
Anmeld
Citér