Søde du. Det lyder som et trist liv, og jeg forstår søreme godt, du er træt og ked. Men - er der ikke et netværk af en art for andre unge/yngre, der ligesom du er strandet i systemet? En patientgruppe, en flok unge på KH uden udsigt til job - andre, der ikke har ret meget at stå op til? Nogle, du kunne mødes med fx fast én gang om ugen og drikke kaffe og udvikle venskaber med?
Omkring det økonomiske, er der så ikke mulighed for pension, når nu Jobcentret ikke kan gøre noget for dig? Jeg ved godt, det er blevet svært at få, men i din situation ser det ikke ud som om, der bliver mulighed for, at du kommer i job. Måske er jeg naiv. Men hvis de har "opgivet dig", er pension vel på sin plads?
Kan din sagsbehandler intet tilbyde dig i form af tiltag, der kunne højne din livskvalitet - du skal da have noget at leve for og se frem til?
Mit hjerte græder for dig, men samtidig nægter jeg at godtage, at nogen skal leve som dig.
Anmeld
Citér