Jeg er ikke glad

Jeg skal prøve at gøre en lang historie kort. Jeg fandt denne her unge fyr (4år yngre end mig) for lidt over et år siden. Vi blev stormende forelskede, og vi var begge helt sikre på at det skal være os for altid! Jeg har et barn fra tidligere, som han har taget rigtig godt imod. Jeg venter nu vores fælles barn, men pludselig er jeg blevet i tvivl om det hele. Jeg er som sådan stadig rigtig glad for ham, jeg føler bare ikke vi har noget sammen. Vi har ingen fælles interesser, og han mistede lynhurtigt sexlysten, så vi dyrker heller ikke sex længere. Det virker som om vi har hver vores liv, og så mødes vi over aftensmaden engang imellem... Jeg ved ikke hvordan jeg skal løse det her. Han virker glad og tilfreds. Jeg er mest af alt bare ulykkelig forelsket.  

mon det bare er hormoner? 

Anonym skriver:

Jeg skal prøve at gøre en lang historie kort. Jeg fandt denne her unge fyr (4år yngre end mig) for lidt over et år siden. Vi blev stormende forelskede, og vi var begge helt sikre på at det skal være os for altid! Jeg har et barn fra tidligere, som han har taget rigtig godt imod. Jeg venter nu vores fælles barn, men pludselig er jeg blevet i tvivl om det hele. Jeg er som sådan stadig rigtig glad for ham, jeg føler bare ikke vi har noget sammen. Vi har ingen fælles interesser, og han mistede lynhurtigt sexlysten, så vi dyrker heller ikke sex længere. Det virker som om vi har hver vores liv, og så mødes vi over aftensmaden engang imellem... Jeg ved ikke hvordan jeg skal løse det her. Han virker glad og tilfreds. Jeg er mest af alt bare ulykkelig forelsket.  

mon det bare er hormoner? 

Hvis det er en følelse der først er kommet efter du er blevet gravid, så tror jeg at hormonerne, kan spille en stor rolle i hvordan du har det lige nu. Hvis det allerede var sådan du havde det inden du blev gravid, så er det måske noget der stikker dybere. I hvert tilfælde bliver i nødt til at tale sammen (ja det ved du helt sikkert godt i forevejen). Men fortæl ham fra hjertet hvordan du har det. Mange mænd mister sexlysten i perioder under deres kones graviditet, så det er ikke unormalt, men mange har svært ved tanken om at barnet ligger i maven, og de kan være bange for at komme til at skade barnet, selvom det selvfølgelig ikke vil ske. Men spørg ham hvordan han føler det hele. Ellers så er parterapi en mulighed

Anonym skriver:

Jeg skal prøve at gøre en lang historie kort. Jeg fandt denne her unge fyr (4år yngre end mig) for lidt over et år siden. Vi blev stormende forelskede, og vi var begge helt sikre på at det skal være os for altid! Jeg har et barn fra tidligere, som han har taget rigtig godt imod. Jeg venter nu vores fælles barn, men pludselig er jeg blevet i tvivl om det hele. Jeg er som sådan stadig rigtig glad for ham, jeg føler bare ikke vi har noget sammen. Vi har ingen fælles interesser, og han mistede lynhurtigt sexlysten, så vi dyrker heller ikke sex længere. Det virker som om vi har hver vores liv, og så mødes vi over aftensmaden engang imellem... Jeg ved ikke hvordan jeg skal løse det her. Han virker glad og tilfreds. Jeg er mest af alt bare ulykkelig forelsket.  

mon det bare er hormoner? 

Jeg tror det er hormoner!!  

Tag en snak og forventnings afstem jeres forhold. At han ikke har lystvtil sex, er ikke unormalt. Min mand brød sig heller ikke så meget om det da jeg var gravid. Men det betød jo ikke at han ikke elskede mig, jeg følte det bare sådan. Det hjalp da vi tog en snak om det, så jeg fik ro på mine tanker. Min mand og jeg har heller  ikke de samme interesser, og bruger meget tid "alene" og vi har begge enormt meget brug for "plads" til os selv, men vi lytter til hinanden og ser interesserede ud.. (Selvom jeg oftest ikke fatter noget som helst af det! Ha ha) 

I min første graviditet følte jeg mig meget alene, for min mand interesserede sig overhovedet ikke for barnet i maven. Eller jo, om den havde det godt. Men han så ikke synderligt imponeret når den sparkede osv. Jeg troede slet ikke han ville være far alligevel, men han havde bare svært ved at forholde sig til det. Men da hun først var her, så var han jo helt solgt! 

Anden gang vidste jeg jo at sådan er han bare.  Jeg kom hjem fra 3D scanning sammen med min mor og vores store datter og var total høj på lykke, og han syntes bare at lillesøster lignede et sterinlys! Ha ha 

Os kvinder har det jo også med at blive fanget i vores tankespin, og din kæreste han er jo ikke tankelæser..  

Anonym skriver:

Jeg skal prøve at gøre en lang historie kort. Jeg fandt denne her unge fyr (4år yngre end mig) for lidt over et år siden. Vi blev stormende forelskede, og vi var begge helt sikre på at det skal være os for altid! Jeg har et barn fra tidligere, som han har taget rigtig godt imod. Jeg venter nu vores fælles barn, men pludselig er jeg blevet i tvivl om det hele. Jeg er som sådan stadig rigtig glad for ham, jeg føler bare ikke vi har noget sammen. Vi har ingen fælles interesser, og han mistede lynhurtigt sexlysten, så vi dyrker heller ikke sex længere. Det virker som om vi har hver vores liv, og så mødes vi over aftensmaden engang imellem... Jeg ved ikke hvordan jeg skal løse det her. Han virker glad og tilfreds. Jeg er mest af alt bare ulykkelig forelsket.  

mon det bare er hormoner? 

Det er godt nok også gået stærkt med far-mor-barn, måske I havde haft god gavn af at lære hinanden at kende først. 

Jeg synes ikke rigtigt, at I har andet valg end at forsøge at finde hinanden, "heldigvis" har I ikke rigtigt nogle gamle vaner at falde tilbage på, så måske der er grundlag for at puste til forelskelsen og så håbe, at ilden ikke dør igen, når I når forbi fasen igen (hvilket nok er det, der er sket). 

Hvis det ikke lykkes, må du jo tage valget om enlig mor til 2, men ville så nok tage erfaringen i mente, hvis du skulle havne i situationen igen, men mon ikke du gør det.

Selvfølgelig er det vejen frem at snakke sammen. Jeg skal bare lige tage mig sammen.

jeg elsker ham stadig utrolig højt, og jeg ved det er 100% gengældt. Jeg har på ingen måde lyst til at afslutte forholdet. Vi har aldrig nogensinde skændes, vi er som udgangspunkt enige i de fleste ting, så det er ikke der problemerne opstår. Jeg vil faktisk mene at problemerne opstår inde i mit hovede, men jeg kan ikke finde ud af at komme ud af det igen.

lige nu sidder jeg kun og tænker at jeg overhovedet ikke har den mindste lyst til at skulle være forældre. Jeg vil så gerne tilbage til det vi havde engang, jeg savner det helt sindssygt! 

Anonym skriver:

Selvfølgelig er det vejen frem at snakke sammen. Jeg skal bare lige tage mig sammen.

jeg elsker ham stadig utrolig højt, og jeg ved det er 100% gengældt. Jeg har på ingen måde lyst til at afslutte forholdet. Vi har aldrig nogensinde skændes, vi er som udgangspunkt enige i de fleste ting, så det er ikke der problemerne opstår. Jeg vil faktisk mene at problemerne opstår inde i mit hovede, men jeg kan ikke finde ud af at komme ud af det igen.

lige nu sidder jeg kun og tænker at jeg overhovedet ikke har den mindste lyst til at skulle være forældre. Jeg vil så gerne tilbage til det vi havde engang, jeg savner det helt sindssygt! 

For det første så tror jeg at det du føler er helt normalt. Jeg sidder pt med vores andet barn på 3 måneder og skøn som hun er, så kan jeg alligevel savne at gå en tur med min mand - bare os to. Det betyder jo ikke at jeg ikke elsker mine børn, men blot at jeg også elsker min mand. 

For det andet så tror jeg dine hormoner løber af med dig lige nu. Vi kvinder kan simpelthen få brygget nogle forfærdelige tanker i vores hoveder og pludselig kan vi ikke skelne mellem dem og vores egentlige følelser. Små ting bliver store og nogle gange for i gjort et stort nummer ud af noget ganske ubetydeligt.

Jeg tror jeg ville tage en snak med kæresten og fortælle ham at du pt er følelsesmæssigt ramt af hormoner og måske vil være noget irrationel. På den måde ved han, at du ikke nødvendigvis mener det så voldsomt når du pludselig kan blive i tvivl om alt og ingenting. Og så prøv at tage nogle alvorssnakke med dig selv inden, så du ikke får læsset alt muligt unødvendigt af på ham - mænd kan ogaå blive i tvivl og usikre under en graviditet og det ville være synd hvis du fik "smittet" ham så I kom ind i en dårlig spiral.

Håber på det bedste for jer..