Hej , jeg er mormor til en dreng på 3 1/2 år. Min datter har været alene med ham siden han var 1 år, hans far har ham 5 dage hver 14 dag. De har fælles forældremyndighed .
Nu er min datter gravid med ny kæreste og de står og skal flytte i hus i en anden kommune end nuværende . Far til barnet bor ikke i samme kommune som min datter .
Så er det problemet kommer !!
Ex truger hende og siger at hun ikke kan skifte børnehave uden hans samtygge, og han vil under ingen omstændigheder have at barnet skifter børnehave, da han syntes det er for langt væk fra hvor han bosætter sig .
Det tager i bil 20 min fra nuværende børnehave der hvor min datter skal bo . Ca 25 km .
Har han nogen indflydelse på hvilken børnehave barnet skal gå i ?
Han siger det er for langt væk , da han så ikke kan nå på job til tiden .
Håber på et svar da det går min datter meget på !
Det skal lige nævnes at han har hevet hende i statsamtet en gang for at få 7/7 dele ordning , hvilket blev afslået fra statsamtet !
Venlig hilsen Helle ( en bekymret mormor)
Lindas svar
Kære Helle. Jeg forstår din bekymring. Men du spørger til juraen i en enkeltsag og da hverken jeg eller nogen anden her på baby.dk er uddannet indenfor jura vil jeg være ked af at gætte på svaret. Jeg synes din datter skal gå til sin sagsbehandler ved kommunen og finde det rigtige svar på fars og mors rettigheder der. Personligt ville jeg træde meget varsomt i en skilsmisse sag hvis mor stadig ønsker at hendes søn skal bevare en god relation til far. Han har ikke ret til at true, men mennesker truer kun, når de står overfor at miste noget vigtigt... Det er værd at medtænke. Måske et kompromis som begge parter kan blive enige om ville kunne løse noget. Så kære Helle. Jeg forstår godt du er frustreret, men den bedste støtte er den der sikre det gode samarbejde snarere end den der hjælper den ene part få sin vilje. Jeg ønsker jer alt det bedste. Venlig hilsen Linda Stæhr, familierådgiver ved Trivsel i familien
Linda Stæhr tilbyder foredrag og rådgivning af småbørnsforældre. Omdrejningspunktet er at give konkrete her-og-nu løsninger til hverdagen, og give forældrene styrke til at imødegå fremtidige udfordringer i familien med kærlighed, handleparathed og stor autoritet.
Se Lindas hjemmeside: Trivselifamilien.dk
Anmeld
Citér