Parterapi

Min kæreste og jeg har besluttet at gå i parterapi. Er der nogle der her erfaring med det? Hvad kan jeg/vi forvente? Min kæreste og jeg har været sammen i over 5 år og har børn sammen. Vi har hver i sær en del med i rygsækken. Jeg har et problem med vrede  og jeg ønsker virkelig at finde nogle værktøjer til hvordan jeg kan styre min vredesudbrud. Jeg får altid sagt og gjort ting jeg fortryder og det er ikke godt for børnene. Det er primært min kæreste det går ud over. Jeg føler mig ofte nedprioteret. Han har mange hobbys han gerne vil passe og fred være med det. Jeg hader bare at han gør sådan nogle dumme ting. Går på druk uden varsel. Laver aftaler mm. uden at inddrage mig. Der er så mange ting. Jeg er ikke lykkelig og jeg føler at min vrede bliver sværrer at styre. Har flere gange sagt til min kæreste imens jeg var helt hys at jeg ville tage livet af mig selv. Men det kunne jeg ikke finde på. Ville aldrig byde mine børn det. Jeg tror grunden til jeg har sagt det var for at få opmærksomhed. Se ham blive ked af det eller bange. Men problemet er bare at han er kold. Jeg ved godt det blev noget rodet. Og jeg fik også skrevet meget mere end jeg ville. Hilsen en meget ked af det og frutstreret kæreste

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg har besluttet at gå i parterapi. Er der nogle der her erfaring med det? Hvad kan jeg/vi forvente? Min kæreste og jeg har været sammen i over 5 år og har børn sammen. Vi har hver i sær en del med i rygsækken. Jeg har et problem med vrede  og jeg ønsker virkelig at finde nogle værktøjer til hvordan jeg kan styre min vredesudbrud. Jeg får altid sagt og gjort ting jeg fortryder og det er ikke godt for børnene. Det er primært min kæreste det går ud over. Jeg føler mig ofte nedprioteret. Han har mange hobbys han gerne vil passe og fred være med det. Jeg hader bare at han gør sådan nogle dumme ting. Går på druk uden varsel. Laver aftaler mm. uden at inddrage mig. Der er så mange ting. Jeg er ikke lykkelig og jeg føler at min vrede bliver sværrer at styre. Har flere gange sagt til min kæreste imens jeg var helt hys at jeg ville tage livet af mig selv. Men det kunne jeg ikke finde på. Ville aldrig byde mine børn det. Jeg tror grunden til jeg har sagt det var for at få opmærksomhed. Se ham blive ked af det eller bange. Men problemet er bare at han er kold. Jeg ved godt det blev noget rodet. Og jeg fik også skrevet meget mere end jeg ville. Hilsen en meget ked af det og frutstreret kæreste

Det lyder som en god ide,at i får noget hjælp!

Held og lykke med det:-)

Jeg har været sammen med min mand i 8 år.

2 år inde i forholdet fik jeg nok af hans jalousi. Jeg har aldrig været ham utro, eller givet ham grund til at tro det. Jeg fandt en psykolog som var ny udklækket. Hun havde været studievejleder på en skole hele sit liv og var derfor ikke så tør og kedelig. Vi fandt frem til at hans mor havde været hans far utro og det samme havde faderens efterfølgende kæreste. Hans bedste ven, mistede sin kæreste igennem 2 år til en anden ven, og han havde derfor ikke nogen god relation til parforhold. happy endings fandtes bare ikke. Efter et par gange var han kureret! Hvordan fatter jeg ikke. Men hun fungere egentligt bare som en tolk.

Hvis det ikke var for hende var vi ikke sammen idag og gift på første år komunikation er vejen frem. Vi har nu et godt og solidt parforhold, som jeg ikke ville bytte for noget i verden!!

Men når det så er sagt... så tror jeg også det kan være for sent i enkelte tilfælde. 

Jeg syns det er godt i vælger at arbejde på det, da i også har børn. Og første skridt frem er at erkende sine fejl som du så flot gør her. Det kan være meget svært. Vi ser jo helst den anden part som problemet.

Men så får du altså også en mindre skideballe! Jeg er opdraget med at selvmord er en egoistisk handling, og at true med det er lige så. Så den håber jeg at du lægger på hylden og undskylder for. Det kan være ting som det, som giver en følelse af vrede, og derved giver ham den kolde side. Det kan selvfølgelig også skyldes andre ting  Held og lykke med det

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg har besluttet at gå i parterapi. Er der nogle der her erfaring med det? Hvad kan jeg/vi forvente? Min kæreste og jeg har været sammen i over 5 år og har børn sammen. Vi har hver i sær en del med i rygsækken. Jeg har et problem med vrede  og jeg ønsker virkelig at finde nogle værktøjer til hvordan jeg kan styre min vredesudbrud. Jeg får altid sagt og gjort ting jeg fortryder og det er ikke godt for børnene. Det er primært min kæreste det går ud over. Jeg føler mig ofte nedprioteret. Han har mange hobbys han gerne vil passe og fred være med det. Jeg hader bare at han gør sådan nogle dumme ting. Går på druk uden varsel. Laver aftaler mm. uden at inddrage mig. Der er så mange ting. Jeg er ikke lykkelig og jeg føler at min vrede bliver sværrer at styre. Har flere gange sagt til min kæreste imens jeg var helt hys at jeg ville tage livet af mig selv. Men det kunne jeg ikke finde på. Ville aldrig byde mine børn det. Jeg tror grunden til jeg har sagt det var for at få opmærksomhed. Se ham blive ked af det eller bange. Men problemet er bare at han er kold. Jeg ved godt det blev noget rodet. Og jeg fik også skrevet meget mere end jeg ville. Hilsen en meget ked af det og frutstreret kæreste

Jeg har gået i parterapi med min mand grundet utroskab og stof/alkohol misbrug. Hvis i bor i Kbh området så ring til hans Jørgen juhler. Han har praksis inde ved Kgs Nytorv. Han er super dygtig og han ser meget objektivt på tingene.

Du kan forvente at terapeuten vil få dig til at blive sur for at se og høre din reaktion og væremåde mod din mand så han kan give dig de rette værktøjer.