Smerten ved barnløshed.

Jeg har i dag haft en unehagelig oplevelse. Jeg ha nu grædt i timevis og husker ikke hvornår jeg har været så ked af det sidst.

Til at starte med vil jeg lige sige jeg har PCOS, 5 SA. Fået fjernet en graviditet uden for livmoderen efter 3 IUI hvor de tog min ene æggeleder. Og er nu i IVf.

Min mands mor har giftet sig med et temperamentsfuldt røvhul! Vi har aldrig været fan af manden. Forskelsbehandling af hans og hendes børn, samt brug af mere eller mindre psykisk terror er hverdagskost. Ubehagelige episoder kommer frem til overfladen i perioder. En af d3 sidste gange havde han kaldt hendes ældste datter for en luder, som bare ville kneppes af alt og alle!!! Dette er vel og mærket min mands meget yngre søster på dengang 16 år.

I dag tager vi hen for at snakke med dem og foreslår hun sover hos os i et par dage, end til løsning på evt en bolig til hende er fundet. Hun er lige præcis fyldt 18 år. Denne gang havde han kaldt hende klam, tvunget hende til at ringe efterfølgende til os og sige hun havde løjet, imens han sad bagved for at kontrolere hin gjorde det og sat den på høj, for at kunne hører hvad vi sagde.

Vi tager derfor hjem til dem i dag da hun grædene fortæller os hvad han denne her gang har gjordt, som vi i forvejen havde mistænkt! Vi når ikke at nævne andet end at vi tænkte på hun kunne tage med os hjem et par dage, (bliver fremlagt stille og og roligt) før han hidser sig op! Dette var meget unødvendigt og bevidner endnu en gang mandens temperament. Min mand, som ellers er dårlig til at sige fra,  holder fast i at det er hans søster og at han bryder sig ikke om det der sker og der fra går samtalen ikke fremad. Moderens mand råber vi skal skride ud af hans hus, hvilket vi selvfølgelig gør.....vi nægter simpelthen at synke ned på hans niveau og råbe og skrige. Da vi er på vej ud af døren råber han efter os " så tag da og få jeres egne børn" derefter udbryder han "så kan i lære det"

Det gjorde så ondt! Jeg har aldrig prøvet, eller regnet med at få brugt imod mig at jeg er i barnløshedsbehandling! Det var en knytter lige i maven og jeg er som sådan ikke nem at slå ud!Jeg svarede bare stille at det prøvede vi også på. Har det godt med mit svar, for det var ærligt og roligt. Men det er første gang jeg er blevet slået ud i forbindelse med behandlingen. Han ved udmærket hvad vi har været igennem. Og det er problemet med manden. Han skal altid bruge folks svage punkter imod dem og bekræftede kun endnu en gang vi havde ret.

Jeg skriver enlig bare det her fordi jeg er ked af det og ikke aner hvem jeg ellers skal dele det med.

Hvor taklede i den situation flot!!!

Fik i så ikke den stakkels søster med hjem?

Hatten af for at du ikke råbte i den situation, og et stort kram til dig. Den mand er jo syg i hovedet, og de lyder da som om din mands mor skal overveje det ægteskab en gang til.

Jeg håber du kan slippe hans ondskabsfulde bemærkning, han siger det jo netop KUN for at ramme og gøre dig ked af det.

Jeg kan sg* godt forstå du bliver ked af det, han er ikke en du på nogen måde skal bruge tid på! Sådan en klaphat.

Det siger jo alt om ham og viser bare hvor ondskabsfuld han er . 

Hvor er din mands mor i det her? 

Kan godt forstå du er ked af det - men nogen mennesker har det bare bedst når de kan finde folks ømmeste punkt og så slå til lige der. 

Jeg synes du taklede det fornuftigt - jeg havde personligt ramt hans ømmeste punkt .Et los i skridtet ,men jeg er heller ikke i nærheden af at være moden og velovervejet når jeg bliver ked afdet / vred. 

Kram til dig og tro på at I gør hvad I kan for at få jeres baby og at det heldigvis lykkes for rigtig mange . 

Jeg har ingen erfaring med behandling for barnløshed og jeg ved intet om de følelser, der er involveret, men jeg ville ikke bare gå forbi tråden uden et 

Til gengæld har jeg en kronisk sygdom, der ofte begrænser mig, og som man ikke kan se, og jeg er jævnligt nødt til at forholde mig til uvidende folk og deres tankeløse kommentarer, og desværre også indimellem folk, der, som din svigermors mand, er direkte ondskabsfulde. Jeg synes ofte den opførsel hænger sammen med vrede - man bliver vred, og så langer man ud after andre, med det ene formål at såre og gøre ondt. Det lyder som om din svigermors mand er sådan et menneske. 

Ved de uvidende, tænker jeg meget over intentionen bag ordene, og ikke hvad de rent faktisk siger - det hjælper meget.

Med de ondskabsfulde tænker jeg, at deres ord og handlinger i bund og grund ikke har noget med mig at gøre - det afspejler hvordan de selv er og hvordan de har det lige nu. Man må have det rimeligt skidt indvendigt, for at svine en ung pige til på den måde, eller tale sådan til dig. Jeg skriver ikke det her fordi du skal have ondt af ham, det mener jeg bestemt ikke at du skal, men fordi hvis du først følelsesmæssigt forstår at hans ord og handlinger intet har med dig at gøre, så gør de heller ikke ondt på samme måde.

Du er i fuldstændig samme situation efter hans svada, som du var før - intet han kan sige eller gøre, kan ændre på det. Og du lyder ikke som om du kan lide ham, så hvorfor betyder det noget som helst, hvad han mener og siger? Tag en snak med dig selv om det, det kan måske tage brodden af, hvad han siger næste gang.

Det uheldige var at søsteren var gået oven på og pakke. Da vi bliver smidt ud. Vi ventede lidt i håb om hun kom, men det gjorde hun ikke. Jeg kan kun forestille mig hun blev bange , for det ville jeg selv blive.

Her til formiddag dukkede jeg så op på hendes skole og sagde jeg stadig syntes hun skulle tage imod tilbuddet, hvis hun ikke ville være der hjemme.

Hun er en betænksom pige og frygter det nu vil gå ud over de yngre søskende. Derfor er hun bange for at forlade hjemmet. De har selvfølgelig punket hende med siden igår at det er hendes skyld og at hun spolere familien osv. Så nu føler hun skyld. Vi har selvfølgelig påpeget over for hende, ligesom igår over for moderen og hendes mand, at det intet har med hvad vi hører fra hende og de andre søskende, men hvad vi ser! Han ødelægger det kun for sig selv!

Moderen er gift for 4 gang og har tydeligt gjort opmærksom på, at skilles skal hun ikke igen! Det er tydeligvis noget med billede ud af til og så har han ligesom med søsteren, stille og rolig nedbrudt hendes selvværd. Jeg har meget svært ved at forstå man som mor ikke sætter sine børn i første række så kan kun være meget enig her. Det er også det der nager min mand mest.

Jeg har det selv meget bedre idag. Men jeg tror det var følelsen af han rent faktisk ramte mig og det skulle han bare ikke havde lov til. Samtidig var jeg chokeret og ked af at børnene skulle opleve det her.

Min mand er tilgengæld sej. Der er intet ondt i ham og han er typen som alle elsker Jeg er ikke i tvivl om at vi har resten af familiens opbakning, da de kender min mand og ved hvordan han er. Moderens mand derimod er ikke særlig populær, af gode grunde jo 

Nu flytter søsteren formentlig ind og så skal vi have noget hjælp til hende,  i en form for psykolog og en masse tøsse ture som forhåbentlig giver hende troen tilbage på sig selv.

Tusind tak for jeres søde ord. De varmer virkelig 

Skouboe skriver:

Jeg har ingen erfaring med behandling for barnløshed og jeg ved intet om de følelser, der er involveret, men jeg ville ikke bare gå forbi tråden uden et 

Til gengæld har jeg en kronisk sygdom, der ofte begrænser mig, og som man ikke kan se, og jeg er jævnligt nødt til at forholde mig til uvidende folk og deres tankeløse kommentarer, og desværre også indimellem folk, der, som din svigermors mand, er direkte ondskabsfulde. Jeg synes ofte den opførsel hænger sammen med vrede - man bliver vred, og så langer man ud after andre, med det ene formål at såre og gøre ondt. Det lyder som om din svigermors mand er sådan et menneske. 

Ved de uvidende, tænker jeg meget over intentionen bag ordene, og ikke hvad de rent faktisk siger - det hjælper meget.

Med de ondskabsfulde tænker jeg, at deres ord og handlinger i bund og grund ikke har noget med mig at gøre - det afspejler hvordan de selv er og hvordan de har det lige nu. Man må have det rimeligt skidt indvendigt, for at svine en ung pige til på den måde, eller tale sådan til dig. Jeg skriver ikke det her fordi du skal have ondt af ham, det mener jeg bestemt ikke at du skal, men fordi hvis du først følelsesmæssigt forstår at hans ord og handlinger intet har med dig at gøre, så gør de heller ikke ondt på samme måde.

Du er i fuldstændig samme situation efter hans svada, som du var før - intet han kan sige eller gøre, kan ændre på det. Og du lyder ikke som om du kan lide ham, så hvorfor betyder det noget som helst, hvad han mener og siger? Tag en snak med dig selv om det, det kan måske tage brodden af, hvad han siger næste gang.

Du har så evigt ret. Har en søster , og for det ukke skal være løgn, også en lillebror som også er kroniske syge med hver deres. Jeg har vidnet til mange usympatiske mennesker. Så ved tildels hvad du snakker om  Jeg er ikke i tvivl om det er ham der har det sværest og som du selv siger...alt den vrede! Det må være svært at have det sådan.

Men tak for råd 

Håber du har fundet en kur som gør det bare lidt nemmere for dig at leve. For det ved jeg oftest kan være det sværeste.