Kontakt eller ingen kontakt med faderen?

Hej.

Jeg forlod min mand under min graviditet og blev skilt efter vores barn blev født. Jeg har forældremyndigheden alene.

Jeg forlod ham pga. af hans dobbeltsidede komplet uforudsigelige natur. Den ene side var noget så kærlig og følsom men den anden side jaloux, kontrollerende og til tider endda voldelig og truende. Altså overhoved ikke det rigtige for en lille en at vokse op i, det ville jeg aldrig kunne leve med.

Det skal lige pointeres at han bor i udlandet, er fra udlandet og uden mulighed for at komme til DK, og jeg ikke har planer om at rejse nogle steder med vores barn for at se ham og vi ikke er i kontakt nu.

Men nu er der noget jeg tænker på. Det er trods alt hans barn og vores barns far. Jeg ved ikke har han ret til at få et lille Update en gang imellem over brev eller e-mail. Men jeg tænker bare det bliver besværligt når vores barn bliver ældre og ældre, hvis hun så har lyst til kontakt, skal de så snakke i telefon hvis hun har lyst til at være i kontakt med ham? Men er det for hårdt at han er der også alligevel uden for rækkevidde, for det er ikke en mulighed at ses, ihvertfald ikke før hun bliver voksen. Så er komplet ingen kontakt bedre? Synes bare det er hårdt. Og hvad siger man dog til ens barn, hvorfor far ikke er der, osv.

Synes bare det er svært også med kontakt når han var som han var og hvis hun så siger far er så sød, hvorfor kan vi ikke besøge far, hvorfor må far ikke komme her. Især når de bliver mere rebelske og kommer i puberteten, tænker jeg det bliver svært at fortsætte sådan. For han kan ikke komme her og det at gå der er der alt for mange risici ved, han kunne kræve at hans barn skulle blive(selv hvis han gav en fuldmagt til at jeg måtte rejse med hende, har han altid retten til at fortryde til sidste sekundt) og loven der er på hans side og den danske lov kan Intet gøre for mig der og hvis han kom her har han også ret til at få lavet et pas til hende uden min underskrift på ambassaden fra hans land.

Det er derfor jeg synes det er svært at finde ud af og hvordan man kan få det til at fungere, for hun har ret til i det mindste at vide hvem hendes far er og han er jo også interesseret og ville det gerne. Så Synes også på den anden side bare det er hårdt at lukke helt af jo.

når hun er lille siger du bare at mor og far ikke kunne sammen og at far bor i et andet land og det er langt væk så derfor kan han ikke komme på besøg og det koster meget at ringe.

Når så teenager alderen nærmer sig så sætter I jer ned og så fortæller du at far var voldelig og at der er store ricisi ved at besøge ham, da hun kan risikere ikke at kunne komme hjem igen. Det skylder du at fortælle hende for selv når hun bliver myndig KAN der være store fare for hende ved at besøge ham i hans land. Nu ved jeg ikke hvilket land hun er fra, men i enkelte lande er datter fars ejendom indtil hun er gift og så er hun sin ægtemands ejendom. Måske er tingene lavet om til den tid men det ved du ikke endnu. Så hun bør vide at der er altså en grund til at du har holdt dem fra hinanden. 

Der er jo altid skype hvis hun vil se sin far. Jeg går ud fra han heller ikke kan komme på ferie i DK?

Men jeg ville personligt vente med alt det der til hun er gammel nok til at forstå hvorfor far evt. er som far er.

Har nu aldrig hørt at en ambassade udskriver pas til et barn uden forældremyndighaverens underskrift men det gør da at jeg iden grad ikke ville lave dem have kontakt de første mange år af frygt for kidnapning.  

Hvad er grunden til at far ikke må komme på besøg i dk....? Har han indrejse forbud?

Enmor:) skriver:

Hej.

Jeg forlod min mand under min graviditet og blev skilt efter vores barn blev født. Jeg har forældremyndigheden alene.

Jeg forlod ham pga. af hans dobbeltsidede komplet uforudsigelige natur. Den ene side var noget så kærlig og følsom men den anden side jaloux, kontrollerende og til tider endda voldelig og truende. Altså overhoved ikke det rigtige for en lille en at vokse op i, det ville jeg aldrig kunne leve med.

Det skal lige pointeres at han bor i udlandet, er fra udlandet og uden mulighed for at komme til DK, og jeg ikke har planer om at rejse nogle steder med vores barn for at se ham og vi ikke er i kontakt nu.

Men nu er der noget jeg tænker på. Det er trods alt hans barn og vores barns far. Jeg ved ikke har han ret til at få et lille Update en gang imellem over brev eller e-mail. Men jeg tænker bare det bliver besværligt når vores barn bliver ældre og ældre, hvis hun så har lyst til kontakt, skal de så snakke i telefon hvis hun har lyst til at være i kontakt med ham? Men er det for hårdt at han er der også alligevel uden for rækkevidde, for det er ikke en mulighed at ses, ihvertfald ikke før hun bliver voksen. Så er komplet ingen kontakt bedre? Synes bare det er hårdt. Og hvad siger man dog til ens barn, hvorfor far ikke er der, osv.

Efter min mening vil det være helt forkert at "glemme" at der er en far - for det er der jo. Du bliver nødt til at være ærlig overfor dit barn omkring hendes fædrende ophav.

Nu ved jeg ikke hvorfor det ikke er en mulighed for ham at komme her - er det heller ikke på sigt, altså om flere år, muligt for ham? Sådan som du beskriver det, lyder det i hvert fald ikke som en god idé at du rejser til hans land. 

Men du skal ikke begrave ham. Jeg synes det er en god idé at give ham en update pr. mail ind imellem, med lidt billeder af datteren. 

Hvordan det så skal udvikle sig på sigt, kan ingen vide. Det må I tage til den tid.

Men én ting er sikkert - du får væsentligt større problemer med din datter hvis du lyver overfor hende, end hvis du viser hende respekt og er ærlig overfor hende.

Jeg syntes ikke du skylder ham en up Date,  et barn skal ikke kende sine forældre for enhver pris ... der vil gå mange år inden hun undrer sig over ikke at have en far og når den tid kommer syntes jeg du i simple vendinger skal forklare at far ikke var sød ved dig en uddybende forklaring kan hun få når hun vil kunne forstå den.

Nyd din datter og skab jer et godt liv 

alenemor42 skriver:

Jeg syntes ikke du skylder ham en up Date,  et barn skal ikke kende sine forældre for enhver pris ... der vil gå mange år inden hun undrer sig over ikke at have en far og når den tid kommer syntes jeg du i simple vendinger skal forklare at far ikke var sød ved dig en uddybende forklaring kan hun få når hun vil kunne forstå den.

Nyd din datter og skab jer et godt liv 

Jeg er enig med at man ikke for enhver pris skal opretholde kontakten med far (i TS's tilfælde lyder det til at være en god ide at der ikke er kontakt) men det er ikke nødvendigvis rigtigt at der går mange år før barnet spørger til sin far. 

Mit barn havde ingen kontakt til sin far (hans valg) de først 3 år men allerede ved 2 års alderen fik jeg spørgsmål omkring far.

Hvis der er en reel risiko for at han vil få pas til hende via ambassade og stikke af med hende ville jeg af hensyn til barnet hverken sende e-mail eller billeder. Tværtimod ville jeg helt sikre mig at jeg og mit barn var i sikkerhed..

men det betyder ikke at dit barn ikke skal kende sandheden. Men et barn på 2 forstår ikke helt det med at far ikke var sød.. Det vil tage det på sine skuldere og det er ikke godt..

efterhånden som barnet bliver ældre og spørge mere ind kan du jo give detaljer som hun kan rumme i henhold til alder og så en dag sætte jer ned og snakke grundigt om det når alderen nærmer sig... 

Her handler det i min verden ( og som jeg forstår TS) om barnets sikkerhed og hellere en sur teenager end et kidnappet barn