For pokker en rutschetur jeg tager i lyst og mindre lyst til at få barnet.
Jeg er i 9-10 uge og har (sammen med min kæreste) besluttet at beholde barnet.
Er det noget andre, kommende mødre, oplever at føler for og imod det kommende barn?
Og jeg har ikke set barnet i maven endnu, så kan heller ikke rigtig glæde mig endnu. eller det gør jeg hvert fald ikke. Er nogle gange meget bekymret for om jeg overhovedet vil have barnet, når jeg har disse rutscheturer. Det er total wierd at være gravid.
På forhånd tak for hjælpen og håber det lander hos den rigtige rådgiver.
Lindas svar
Kære kommende mor
Tillykke med at du på godt og ondt har valgt at blive mor, og din kæreste far til jeres fælles barn.
Jeg forstår at du svinger enormt meget i om du glæder dig eller ej til at få barnet. Som det lyder for mig, har du stadig meget blandede følelser efter din beslutning om at beholde barnet. Dette giver enormt god mening, som jeg vil beskrive om lidt. Jeg hører ikke noget decideret spørgsmål, så jeg vil tillade mig at skrive lidt til dig om det du oplever og give dig min personlige historie - fordi andres historier nogle gange sætter ens egen oplevelse i perspektiv.
Du kan evt. have gavn af at læse mere på min hjemmeside her.
Det du oplever nu
Dine følelser fortæller dig, at du bevæger dig ud på usikker grund og advarer dig om at tænke dig godt om og blive så parat som muligt.
Faktisk kan man se dine følelser som meget positive, fordi de vidner om, at selvom du godt ved, at det ikke er entydigt rart og hyggeligt at blive mor, så er der her noget som du betragter som enormt vigtigt og noget man ikke går let ind til - altså en vigtig fornemmelse af ansvar (som jeg hører det).
Min personlige oplevelse
Jeg havde det meget svært ved at glæde mig over at være gravid første gang. Jeg vidste at jeg gerne ville have børn, men havde egentligt ikke lyst til at have et spædbarn og passe det. Desuden slog min krop seriøse krøller, og alt blev hård og træls. Jeg var nok dybest set bange. Jeg havde kun selv lige lært at tage hånd om mig selv; og den frihed jeg havde opnået var jeg bange for at miste. Samtidig var jeg bekymret for om far virkelig kunne støtte mig i praksis efter fødslen. Det var en svær tid. Men jeg fik hjælp. Min jordmor fangede mig allerede ved første samtale og fik mig henvist til nogle søde folk fra kommunen, som snakkede med mig ad ca 5 omgange op til og efter fødslen. Det klædte mig på til at blive mor. Desuden var det en god oplevelse for mig, at jeg respekterede mig selv i alle mine følelser og ikke blev vred og selvbebrejdende. Det hjalp faktisk meget at høre hjertelyd og se skanningsbilleder... det tror jeg vil gøre hele situationen meget mere vedkommende for dig også.
At mor kan se frem til at få sit barn betyder faktisk noget for ens barns udvikling i hjernen. Desuden vil relationen mellem mor og barn være præget af de tanker mor har haft under graviditeten, så derfor er det rigtig fint at du her deler dine tanker og følelser – og måske at du også tager imod hjælp udefra.
Mit råd til dig er at tage imod hjælp og snakke åbent med folk du har tillid til om dette her, specielt din kæreste. Og lad for alt i verden være med at slå dig selv i hovedet over, om du er som du skal være... for du er lige præcist som du skal være! Alle har deres egen måde at blive mor på og det er vigtigt at have respekt for det.
Kære alle I der læser med. Genkender I denne mors oplevelser? Skriv gerne jeres oplevelser og opmuntringer til hende.
Jeg ønsker jer alt det bedste!
Venlig hilsen
Linda Stæhr - Familierådgiver ved Trivsel i familien.dk
Linda Stæhr tilbyder foredrag og rådgivning af småbørnsforældre. Omdrejningspunktet er at give konkrete her-og-nu løsninger til hverdagen, og give forældrene styrke til at imødegå fremtidige udfordringer i familien med kærlighed, handleparathed og stor autoritet.
Se Lindas hjemmeside: Trivselifamilien.dk
