Jager splittet familie, fra hus og hjem

Ja sådan føler jeg det lige nu  

jeg ved godt, at det er totalt fjollet og bare er hormoner, da jeg har få uger til termin, men føler virkelig at jeg jager en splittet familie fra hus og hjem 

vi bor i en by, med ca 40.000 indbyggere. Vi har netop købt nyt hus, ude i nærheden af svigerfamilien og de kender mange derude 

det har både været godt og skidt, da vi fik en masse insiderinfo, om familien i drømmehuset. Vi prøvede at  være meget fair omkring handlen osv. Netop af samme årsag 

familien viser sig at have større børn, teenagere og på vej hjemmefra. Grunden til flytning er at de skal skilles efter mange års ægteskab (har haft sølvbryllup) 

Nu flytter faren så ca 70 km væk pga arbejde, og moren i lejlighed i området, med yngste og resten flytter hjemmefra 

jeg ved godt at det hele skete uanset, men er så ked af det indeni, over at familien splittes og vi nu tager deres hjem og trygheds base har så ondt af familien og at de nu splittes. Føler vi jager dem på porten, og har haft dem i mine tanker. Ønsker bare alt det bedste for den familie og især børnene 

jeg glæder mig også til at flytte, og de muligheder det giver vores familie, men håber at de triste tanker og empatien får lov at fylde mindre, efter fødslen, for kan jo godt se det er fjollet, men det hjælper desværre bare ikke på de følelser jeg får indeni, når jeg tænker på huset og familien som nu skal splittes 

Anonym skriver:

Ja sådan føler jeg det lige nu  

jeg ved godt, at det er totalt fjollet og bare er hormoner, da jeg har få uger til termin, men føler virkelig at jeg jager en splittet familie fra hus og hjem 

vi bor i en by, med ca 40.000 indbyggere. Vi har netop købt nyt hus, ude i nærheden af svigerfamilien og de kender mange derude 

det har både været godt og skidt, da vi fik en masse insiderinfo, om familien i drømmehuset. Vi prøvede at  være meget fair omkring handlen osv. Netop af samme årsag 

familien viser sig at have større børn, teenagere og på vej hjemmefra. Grunden til flytning er at de skal skilles efter mange års ægteskab (har haft sølvbryllup) 

Nu flytter faren så ca 70 km væk pga arbejde, og moren i lejlighed i området, med yngste og resten flytter hjemmefra 

jeg ved godt at det hele skete uanset, men er så ked af det indeni, over at familien splittes og vi nu tager deres hjem og trygheds base har så ondt af familien og at de nu splittes. Føler vi jager dem på porten, og har haft dem i mine tanker. Ønsker bare alt det bedste for den familie og især børnene 

jeg glæder mig også til at flytte, og de muligheder det giver vores familie, men håber at de triste tanker og empatien får lov at fylde mindre, efter fødslen, for kan jo godt se det er fjollet, men det hjælper desværre bare ikke på de følelser jeg får indeni, når jeg tænker på huset og familien som nu skal splittes 

Du jager ikke nogen fra hus og hjem  

Du har ikke sat deres hus til salg - eller truet dem til det ? ... 

Tværtimod hjælper du dem med at komme videre i deres nye kapitler

Tænk på at det ville være meget værre for dem hvis de ikke fik solgt!

Anonym skriver:

Ja sådan føler jeg det lige nu  

jeg ved godt, at det er totalt fjollet og bare er hormoner, da jeg har få uger til termin, men føler virkelig at jeg jager en splittet familie fra hus og hjem 

vi bor i en by, med ca 40.000 indbyggere. Vi har netop købt nyt hus, ude i nærheden af svigerfamilien og de kender mange derude 

det har både været godt og skidt, da vi fik en masse insiderinfo, om familien i drømmehuset. Vi prøvede at  være meget fair omkring handlen osv. Netop af samme årsag 

familien viser sig at have større børn, teenagere og på vej hjemmefra. Grunden til flytning er at de skal skilles efter mange års ægteskab (har haft sølvbryllup) 

Nu flytter faren så ca 70 km væk pga arbejde, og moren i lejlighed i området, med yngste og resten flytter hjemmefra 

jeg ved godt at det hele skete uanset, men er så ked af det indeni, over at familien splittes og vi nu tager deres hjem og trygheds base har så ondt af familien og at de nu splittes. Føler vi jager dem på porten, og har haft dem i mine tanker. Ønsker bare alt det bedste for den familie og især børnene 

jeg glæder mig også til at flytte, og de muligheder det giver vores familie, men håber at de triste tanker og empatien får lov at fylde mindre, efter fødslen, for kan jo godt se det er fjollet, men det hjælper desværre bare ikke på de følelser jeg får indeni, når jeg tænker på huset og familien som nu skal splittes 

Haha, har det som dig og er ikke engang gravid 

Det hus vi købte er et tvangshus. Da vi flyttede ind havde de efterladt alt muligt personligt, feks nogle gaver fra børnene osv. Meget mærkeligt at rende rundt i et hus hvor folk havde levet og havde været tvunget til at flytte.. 

Anonym skriver:

Ja sådan føler jeg det lige nu  

jeg ved godt, at det er totalt fjollet og bare er hormoner, da jeg har få uger til termin, men føler virkelig at jeg jager en splittet familie fra hus og hjem 

vi bor i en by, med ca 40.000 indbyggere. Vi har netop købt nyt hus, ude i nærheden af svigerfamilien og de kender mange derude 

det har både været godt og skidt, da vi fik en masse insiderinfo, om familien i drømmehuset. Vi prøvede at  være meget fair omkring handlen osv. Netop af samme årsag 

familien viser sig at have større børn, teenagere og på vej hjemmefra. Grunden til flytning er at de skal skilles efter mange års ægteskab (har haft sølvbryllup) 

Nu flytter faren så ca 70 km væk pga arbejde, og moren i lejlighed i området, med yngste og resten flytter hjemmefra 

jeg ved godt at det hele skete uanset, men er så ked af det indeni, over at familien splittes og vi nu tager deres hjem og trygheds base har så ondt af familien og at de nu splittes. Føler vi jager dem på porten, og har haft dem i mine tanker. Ønsker bare alt det bedste for den familie og især børnene 

jeg glæder mig også til at flytte, og de muligheder det giver vores familie, men håber at de triste tanker og empatien får lov at fylde mindre, efter fødslen, for kan jo godt se det er fjollet, men det hjælper desværre bare ikke på de følelser jeg får indeni, når jeg tænker på huset og familien som nu skal splittes 

Tænk, hvis to mennesker, der ikke ønsker at bo sammen, bliver tvunget til det, fordi de ikke kan få solgt deres hus. Det sker. Men I har hjulpet det par af med deres hus, og det kan jeg forestille mig er en kæmpe lettelse for dem. 

Jeg forstår godt dine tanker. Jeg bliver også ked af det, når menneskers får trukket tæppet under fødderne væk, når roden rykkes op, livet vælter. Men det er ikke noget I har gjort, og det er en del af livet. Prøv at tænke på, at nu de har fået solgt huset, er de på vej mod en bedre fremtid uden huset og hinanden, og glæd dig over at I er på vej til en bedre fremtidi huset sammen. 

Hvor har i ret, tusind tak <3 

har slet ikke tænkt på det på den måde. Ved jo godt at det ikke er min skyld de skal skilles osv. men kan godt se at de nu kan komme videre. 

Jeg kan dog alligevel ikke lade være at tænke på dem, og håbe det bedste for dem. Håber sådan de kommer godt videre og på bedste måde, får levet deres nye kapitler. 

Tak fordi i fik mig til at se det med andre øjne, og ikke bare pegede fingre 

Du gør den en stor tjeneste ved netop at have købt deres hus.. 

Min kærestes hus ejer han stadig sammen med hans eks, og der sker intet med at få det solgt.. Der har været 3 til fremvisning.. 

BC skriver:

Du gør den en stor tjeneste ved netop at have købt deres hus.. 

Min kærestes hus ejer han stadig sammen med hans eks, og der sker intet med at få det solgt.. Der har været 3 til fremvisning.. 

 

Øv det er jeg ked af at høre håber de snart får solgt huset