Ville i blive?

 Jeg har ingen veninder jeg vil dele det her med, så det er godt man har jer!

På forhånd, orker jeg ingen dømmende eller stødende kommentar, jeg er godt klar over, at det er forkert!

Jeg har fået følelser, for en anden end min kæreste. 

Og det er ikke det værste. Han er en rigtig god fælles ven. 

Forstil jer, den lækreste håndværker. Jep, det taler for sig selv  Han har selv en kæreste også. Men ved ikke om de har det så godt. Selvom det ikke har noget at sige.. 

Han arbejder meget, og skulle for et par mdr. siden til udlandet for at arbejde. Jeg skrev til ham, for at spørge ind til hans job, rejsen osv. Helt uskyldigt. Og så fandt vi hurtigt glæde i at skrive med hinanden. Det skal lige nævnes, at der aldrig har været mere end venskab mellem os. 

Lige siden har vi skrevet sammen dagligt. Han skriver maaaange søde ting til mig, skriver hvad han ville ønske at han kunne gøre ved mig osv. Og jeg er faldet totalt i med begge ben! Bare ved at skrive om ham nu, har jeg sommerfuglepark i maven 

Min kæreste og jeg, har været sammen i snart 7år. Vi har to børn sammen på 2år. 

Vores forhold har det sidste år, ikke gået så godt som det skulle. Mine følelser, for ham, for 'kernefamilien' og for at blive sammen, blevet mindre og mindre.

Jeg er træt, træt TRÆT! Min kæreste er desværre den type, som ikke hjælper til inden for hjemmets fire væge. Jeg kan ikke huske sidst at han hjalp med noget som helst, der hedder oprydning, rengørring, madlavning, vasketøj, opvask.. Osv. 
Jeg må få min mor eller søster til at komme og hjælpe mig, så vores hjem ikke ligner 2. verdenskrig  Det er pinligt.. 

Vi skændes og er uenige dagligt. Vores sexliv er ved at gå helt i stå. Det er nok 1-2 gange om måneden nu, hvor vi 'plejer' at gøre det flere gange om ugen. 

ved simpelthen ikke hvor længe jeg kan blive ved med at leve som jeg gør. Jeg har brug for mere! Og jeg har brug for luft. 

Jeg er på den anden side, også bare bange for at smide det væk jeg har. Jeg mener, han er jo far til mine børn, vi bor fint til leje, har hund og bil sammen. Der er så mange ting.  Og han føler at vi har det rigtig godt sammen  Ved ikke hvordan han kan være så blind. Har prøvet at tage denne 'snak' med han i flere mdr. nu. Men uden at komme videre til noget der minder om svar eller en løsning.. 

WHAT TO DOO???

Selv uden det med jeres ven,  ville jeg sige du skulle Overveje at komme videre.

Ikke for at være sammen med din venue,  men for at være dig!! At finde dig!! At være fuldtidsmor for dine børn, og kun dine børn!!

Hvad der så Måske eller Måske ikke sker må du tage senere.

Kærlige

charthys skriver:

Selv uden det med jeres ven,  ville jeg sige du skulle Overveje at komme videre.

Ikke for at være sammen med din venue,  men for at være dig!! At finde dig!! At være fuldtidsmor for dine børn, og kun dine børn!!

Hvad der så Måske eller Måske ikke sker må du tage senere.

Kærlige

Tusind tak 

Det var et svar der varmede. 

Det med vores ven, var også for at vise, hvor jeg er i mit liv. At jeg er der, hvor at jeg kan falde for andre. Så brude der jo være noget galt i ens forhold 

Ja jeg har selv været udsat for utroskab så MÅ sgu lige sige at det du gør er forkert og du skriver at det ved du godt så hvorfor gør du det?? Hvorfor stopper du ikke dig selv?

Du bliver NØD til at stoppe kontakten med ham den anden indtil du har bekendt dig overfor din kæreste og enten har valgt at gå eller bedt ham om tilgivelse. OG så hvis han vælger at ville arbejde for jeres forhold så vil han nok forlange at kontakten stoppes 100% og det skal du være indstillet på. 

OG jeg valgte at give min mand en chance for vores forhold var heller ikke særlig godt men vi havde barn sammen og ja det betød en del.

Jeg ser du beskriver alle din kærestes fejl men hvad gør du slev for at nærme dig ham? OG helt ærligt så er dit ( i min verden) utroskab kun med til at gøre det værre. Selvom han ikke ved det så påvirker det jer negativt så ja i virkeligheden er du lige nu igang med at sabotere en hver positiv ting i jeres forhold.

Om du skal gå? Personligt ville jeg gøre meget for at beholde min familie. Men det er jo kun dig der kan vælge. Men pas på. Ofte er det det forbudte i et utroskab der gør det lidenskabeligt og når man så "godt må" ja så bliver det hele kedeligt og hverdag igen. det lyder i mine øjne mere som om det er lidenskab og ikke følelser. det er græsset er grønnere på den anden side. HVOR dybe er de føelelser eller er det i virkeligheden underlivet der taler? ( For det er noget der sker for alle men om man reagerer på det er noget andet)

Hvis du bliver ville jeg anbefale dig at kigge nærmere på dine egne fejl og ikke pege fingre ad ham for det vil i den grad gøre ham pist off. Og måske en parterapaut? 

uanset hvad så har du allerede du valgt at risikere dit forhold og den konsekvens må du tage på den ene eller den anden måde. Du må tage imod alle de skideballer han har brug for at komme ud med og være forberedt på 1000 spørgsmål og lægge alt åbent igen hvis du bliver. 

Men uanset hvad skylder I begge at fortælle de 2 mennesker som I holder for nar sandheden. 

Anonym skriver:

 Jeg har ingen veninder jeg vil dele det her med, så det er godt man har jer!

På forhånd, orker jeg ingen dømmende eller stødende kommentar, jeg er godt klar over, at det er forkert!

Jeg har fået følelser, for en anden end min kæreste. 

Og det er ikke det værste. Han er en rigtig god fælles ven. 

Forstil jer, den lækreste håndværker. Jep, det taler for sig selv  Han har selv en kæreste også. Men ved ikke om de har det så godt. Selvom det ikke har noget at sige.. 

Han arbejder meget, og skulle for et par mdr. siden til udlandet for at arbejde. Jeg skrev til ham, for at spørge ind til hans job, rejsen osv. Helt uskyldigt. Og så fandt vi hurtigt glæde i at skrive med hinanden. Det skal lige nævnes, at der aldrig har været mere end venskab mellem os. 

Lige siden har vi skrevet sammen dagligt. Han skriver maaaange søde ting til mig, skriver hvad han ville ønske at han kunne gøre ved mig osv. Og jeg er faldet totalt i med begge ben! Bare ved at skrive om ham nu, har jeg sommerfuglepark i maven 

Min kæreste og jeg, har været sammen i snart 7år. Vi har to børn sammen på 2år. 

Vores forhold har det sidste år, ikke gået så godt som det skulle. Mine følelser, for ham, for 'kernefamilien' og for at blive sammen, blevet mindre og mindre.

Jeg er træt, træt TRÆT! Min kæreste er desværre den type, som ikke hjælper til inden for hjemmets fire væge. Jeg kan ikke huske sidst at han hjalp med noget som helst, der hedder oprydning, rengørring, madlavning, vasketøj, opvask.. Osv. 
Jeg må få min mor eller søster til at komme og hjælpe mig, så vores hjem ikke ligner 2. verdenskrig  Det er pinligt.. 

Vi skændes og er uenige dagligt. Vores sexliv er ved at gå helt i stå. Det er nok 1-2 gange om måneden nu, hvor vi 'plejer' at gøre det flere gange om ugen. 

ved simpelthen ikke hvor længe jeg kan blive ved med at leve som jeg gør. Jeg har brug for mere! Og jeg har brug for luft. 

Jeg er på den anden side, også bare bange for at smide det væk jeg har. Jeg mener, han er jo far til mine børn, vi bor fint til leje, har hund og bil sammen. Der er så mange ting.  Og han føler at vi har det rigtig godt sammen  Ved ikke hvordan han kan være så blind. Har prøvet at tage denne 'snak' med han i flere mdr. nu. Men uden at komme videre til noget der minder om svar eller en løsning.. 

WHAT TO DOO???

Hmm sådan lige umiddelbart tænker jeg, at det som SMS-flirten giver dig ikke nødvendigvis er kærlighed eller forelskelse. Jeg tror det er bekræftelse som vi alle har brug for. Du beskriver en masse om din kærestes og dit forhold omkring mangel på hjælp, sex og måske sådan som i plejede at være da i var nyforelskede. 

Jeg tror I har ramt det punkt i forholdet hvor i glemmer at sætte pris på hinanden men i stedet fokuserer på at få logistik, indkøb, små børn osv til at hænge sammen. Og med to små på to år - det ER hårdt! Måske din kærestes manglende hjælp derhjemme giver dig følelsen af ikke at være værdsat (eks når han ikke rydder op efter sig selv), men jeg tror mange mænd (og måske også kvinder) slet ikke tænker over rod. De lever bare i det indtil der engang imellem kommer en (dig) og ordner. Til gengæld ville han nok med det samme opdage hvis bilen havde en mislyd hvilket du nok ikke ville skænke en tanke. Det jeg prøver at sige er, at du må ikke sætte lighedstegn mellem hans evner og lyst for husholdning og hans kærlighed til dig. Nu er det jo et konkret problem og her er ikke andet at gøre end at tale med ham om den manglende hjælp og så blive enige om hvilke standarder i ønsker og hvilke opgaver i hver især så skal have.

Til den anden del omkring forholdet som halter, så er du nød til at beslutte dig for om det er værd at kæmpe for. Stil dig selv spørgsmålet om du ikke hellere vil have din mand giver dig sommerfugle i maven end din SMS-flirt gør det? Hvis svaret er ja, så er du nødt til at stoppe SMS med jeres fælles ven, tage en snak med din kæreste, være villig til at gøre noget anderledes end du og I gør i dag og så ellers mærk efter hvad det er du egentlig mangler for igen at være glad og tilfreds i dit forhold.

og så husk - hverdagen rammer alle forhold før eller siden. Man er nødt til at gøre en indsats for at holde gnisten tændt.

newsence skriver:

Ja jeg har selv været udsat for utroskab så MÅ sgu lige sige at det du gør er forkert og du skriver at det ved du godt så hvorfor gør du det?? Hvorfor stopper du ikke dig selv?

Du bliver NØD til at stoppe kontakten med ham den anden indtil du har bekendt dig overfor din kæreste og enten har valgt at gå eller bedt ham om tilgivelse. OG så hvis han vælger at ville arbejde for jeres forhold så vil han nok forlange at kontakten stoppes 100% og det skal du være indstillet på. 

OG jeg valgte at give min mand en chance for vores forhold var heller ikke særlig godt men vi havde barn sammen og ja det betød en del.

 

Jeg ser du beskriver alle din kærestes fejl men hvad gør du slev for at nærme dig ham? OG helt ærligt så er dit ( i min verden) utroskab kun med til at gøre det værre. Selvom han ikke ved det så påvirker det jer negativt så ja i virkeligheden er du lige nu igang med at sabotere en hver positiv ting i jeres forhold.

Om du skal gå? Personligt ville jeg gøre meget for at beholde min familie. Men det er jo kun dig der kan vælge. Men pas på. Ofte er det det forbudte i et utroskab der gør det lidenskabeligt og når man så "godt må" ja så bliver det hele kedeligt og hverdag igen. det lyder i mine øjne mere som om det er lidenskab og ikke følelser. det er græsset er grønnere på den anden side. HVOR dybe er de føelelser eller er det i virkeligheden underlivet der taler? ( For det er noget der sker for alle men om man reagerer på det er noget andet)

Hvis du bliver ville jeg anbefale dig at kigge nærmere på dine egne fejl og ikke pege fingre ad ham for det vil i den grad gøre ham pist off. Og måske en parterapaut? 

uanset hvad så har du allerede du valgt at risikere dit forhold og den konsekvens må du tage på den ene eller den anden måde. Du må tage imod alle de skideballer han har brug for at komme ud med og være forberedt på 1000 spørgsmål og lægge alt åbent igen hvis du bliver. 

 

Men uanset hvad skylder I begge at fortælle de 2 mennesker som I holder for nar sandheden. 

 

 

Tak, kan da sagtens se det for hans side. Men, jeg har heller ikke skrevet hvad jeg/vi har prøvet for at forbedre vores forhold.. 

Jeg orkede ikke rigtig at skulle skrive endnu en roman, men for at blive sat i bedre lys (måske). Men nu gør jeg det alligevel.. 

Han har altid været den type, som er glad for damer. Jeg har flere gange taget ham i at skrive med andre, b.la. en som han har haft noget med før. 

Han er typen, som tager i byen og drikker 1000kr op, så snart at han får chancen. Han tager ikke et nej for et svar. (Jo, vi siger faktisk nej til hinanden engang imellem). 

Han overholder 9 ud af 10 gange ikke vores aftaler. Om det så er byen eller 'bare' ud med vennerne. 

Jeg har prøvet, at holde sammen på vores familie i over 1år, hvor jeg personligt har skåret alle mine veninder fra, fordi jeg ikke følge tid eller overskud til det. Jeg havde simpelthen for meget om ørerne. Ting som to partner egentlig skulle gøre sammen.

Jeg har ALDRIG gjort noget forkert, eller dumt på nogen måder i vores forhold. Man kan vel kalde mig limen i vores forhold? 

Lyder måske som en kæmpe egoist, men ja. Det er sku ærlig snak 

jenny4 skriver:

Hmm sådan lige umiddelbart tænker jeg, at det som SMS-flirten giver dig ikke nødvendigvis er kærlighed eller forelskelse. Jeg tror det er bekræftelse som vi alle har brug for. Du beskriver en masse om din kærestes og dit forhold omkring mangel på hjælp, sex og måske sådan som i plejede at være da i var nyforelskede. 

Jeg tror I har ramt det punkt i forholdet hvor i glemmer at sætte pris på hinanden men i stedet fokuserer på at få logistik, indkøb, små børn osv til at hænge sammen. Og med to små på to år - det ER hårdt! Måske din kærestes manglende hjælp derhjemme giver dig følelsen af ikke at være værdsat (eks når han ikke rydder op efter sig selv), men jeg tror mange mænd (og måske også kvinder) slet ikke tænker over rod. De lever bare i det indtil der engang imellem kommer en (dig) og ordner. Til gengæld ville han nok med det samme opdage hvis bilen havde en mislyd hvilket du nok ikke ville skænke en tanke. Det jeg prøver at sige er, at du må ikke sætte lighedstegn mellem hans evner og lyst for husholdning og hans kærlighed til dig. Nu er det jo et konkret problem og her er ikke andet at gøre end at tale med ham om den manglende hjælp og så blive enige om hvilke standarder i ønsker og hvilke opgaver i hver især så skal have.

Til den anden del omkring forholdet som halter, så er du nød til at beslutte dig for om det er værd at kæmpe for. Stil dig selv spørgsmålet om du ikke hellere vil have din mand giver dig sommerfugle i maven end din SMS-flirt gør det? Hvis svaret er ja, så er du nødt til at stoppe SMS med jeres fælles ven, tage en snak med din kæreste, være villig til at gøre noget anderledes end du og I gør i dag og så ellers mærk efter hvad det er du egentlig mangler for igen at være glad og tilfreds i dit forhold.

og så husk - hverdagen rammer alle forhold før eller siden. Man er nødt til at gøre en indsats for at holde gnisten tændt.

 

Det er nemlig monster hårdt. 

I det her år, har jeg prøvet flere forskellige indgangsvinkler, for at komme til at snakke. 

Jeg kan ikke tælle til de gange, jeg har været oppe i det røde felt og tigget og bedt om mere hjælp fra hans side, inden jeg gik ned med stress. Han møder mig bare med en larmende tavshed, og har intet svar at give mig. Og det er bare ikke godt nok længere. Han VIL simpelthen ikke forstå mig, eller hjælpe mig. Han siger at han hellere ville skrubbe klamme offentlige toiletter, end at gøre rent i vores køkken (og nej, det er SLET ikke så slemt).. 

Det med min (uskyldige) flirt, er også det jeg mener med, at jeg er bange for at smide det hele væk. Ved godt at kærlighed gør blind. Men måske har jeg bare brug for at se det selv alligevel.. 

Anonym skriver:

Tak, kan da sagtens se det for hans side. Men, jeg har heller ikke skrevet hvad jeg/vi har prøvet for at forbedre vores forhold.. 

Jeg orkede ikke rigtig at skulle skrive endnu en roman, men for at blive sat i bedre lys (måske). Men nu gør jeg det alligevel.. 

Han har altid været den type, som er glad for damer. Jeg har flere gange taget ham i at skrive med andre, b.la. en som han har haft noget med før. 

Han er typen, som tager i byen og drikker 1000kr op, så snart at han får chancen. Han tager ikke et nej for et svar. (Jo, vi siger faktisk nej til hinanden engang imellem). 

Han overholder 9 ud af 10 gange ikke vores aftaler. Om det så er byen eller 'bare' ud med vennerne. 

Jeg har prøvet, at holde sammen på vores familie i over 1år, hvor jeg personligt har skåret alle mine veninder fra, fordi jeg ikke følge tid eller overskud til det. Jeg havde simpelthen for meget om ørerne. Ting som to partner egentlig skulle gøre sammen.

Jeg har ALDRIG gjort noget forkert, eller dumt på nogen måder i vores forhold. Man kan vel kalde mig limen i vores forhold? 

Lyder måske som en kæmpe egoist, men ja. Det er sku ærlig snak 

Nå ja læser både start indlæg og det her, så tænker jeg du jo egentlig har truffet en semi beslutning, en beslutning om at din kæreste et eller andet sted selv har bedt om det. En beslutning om at problemerne i jeres forhold ligger hos ham, og ikke hos jer. 

Jeg tror egentlig altid selv problemerne ligger hos begge parter med mindre der er tale om decideret utroskab (og selv der er det ofte også et symptom). Men det skal begge kunne se, og begge skal være indstillet på også at kigge på sig selv og den rolle man har i forholdet, og de fejl vi alle er udstyret med.

Du starter med at spørge: ville I blive? Ja for pokker, jeg ville kæmpe (har kæmpet og synes da stadig jeg kæmper) enormt meget før jeg brød en familie op med børn. Og før jeg brød den op, der ville jeg kæmpes som en løve for at vi brød den op som gode venner, så samarbejdet omkring børnene blev godt, så vi kunne være forældre sammen selvom vi ikke kunne være partnere. 

Så ja det er skønt at få hjertebanken og lidt varme i kroppen når kan modtager SMSer, endnu mere skønt at blive værdsat, at blive set, være en kvinde og ikke en mor. Forelskelse er helt igennem vidunderligt. Men der er bare en dyr pris for den skønne følelse, og desværre er det også børnene der betaler lidt af prisen.

Hvis du er parat til at arbejde på jeres forhold, og dermed også se at man er to om et dårligt forhold (for det meste), så synes jeg da helt klart du skal blive. 

Du er nødt til at gøre op med dig selv om du vil arbejde på jeres forhold eller give op. Det du har gang i nu er respektløst overfor din partner og også dig selv..

Cut forbindelsen med ham fyren i en periode også skal du ellers lægge kortene på bordet overfor din kæreste. Vær ærlig og tag en god snak om hvad du er utilfreds med. Det er de typiske problemer i har, med manglende rengøring fra mandens side osv. men det kan altså godt løses - hvis man vil. Min kæreste kunne aldrig drømme om at gøre rent/rydde op af sig selv. Han glemmer det og kan simpelthen ikke se rodet. I stedet laver jeg en liste til ham i weekenden hvor jeg har skrevet ned hvilke opgaver han skal lave (Tage badeværelset, støvsuge, slå græs osv) også bruger han typisk lidt af søndagen på det. Jeg minder ham ikke om noget og han gør det helt selv når han vil. Det virker hos os.. Så er vi begge glade.

Det var et eksempel på hvordan man kan løse sådan en situation. Når du skriver daglige skænderier, manglende sex, osv, så må der være noget dybere der stikker under. Det bedste du kan gøre er at være ærlig og fortælle hvordan du har det og at det skal ændre sig. Så får han forhåbentlig fingeren ud.. Græsset er ikke altid grønnere på den anden side

Når du engang har fundet ud af, om du ønsker at blive og kæmpe for det eller ønsker at gå.. Så ville jeg ligge kortene på bordet. Også hvis du går fra ham. 

Min kæreste og jeg havde et hårdt år for nogle år siden. Han var hele tiden sur og behandlede mig grimt. Jeg sagde, at fortsættede det sådan så gik jeg fra ham, men jeg var klar til at kæmpe for det, hvis han også var. Og bum, det var det, der skulle til. Han var slet ikke klar over, at han havde skubbet mig helt derud. Vi havde mange lange snakke og i dag er vi stadig sammen - og vi er glade sammen.