Anonym skriver:
Jeg har termin om små 3 uger og jeg føler jeg er kommet derud hvor jeg simpelthen ikke kan mere. Jeg er da glad og har det sjovt ind imellem, men ærligt, så kan jeg bare ikke mere. Jeg er SÅ træt af ALT. Jeg er træt af at være gravid, samtidig elsker jeg min lille baby, men jeg vil bare ha min krop tilbage NU! jeg er ved at græde når jeg ser mig i spejlet, jeg er træt af at være tyk, og nu også med vand i kroppen, træt af bleg hud, lang udgroning, træt af at alt tøj klemmer og især dødtræt af at ligne lort ligemeget hvad jeg gør. Jeg er så træt af at være træt, træt af at være besværet på så mange punkter. Jeg er træt af min mand, helt ærligt, så synes jeg faktisk at han er en idiot lige nu og jeg vil bare gerne ha nogen omfavner mig og siger jeg er skide sej. Synes han er fatsvag. Jeg sørger for ALT, jeg har styr på det hele og planlægger alt, ja jeg synes nok selv jeg fortjener lidt Credit, det er sgu ikke nemt at være højgravid og samtidig stå for alt, inkl økonomi, praktiske ting, planlægning osv. Synes min mand er egoistisk. Jeg elsker vores lejlighed, men er så mega træt af at bo her, vores overbo ferieudlejer deres lejlighed og vi har været så generet af det hele sommeren og nu er der skidne flyttet nogen ind med to børn og jeg ved godt det er mega tarveligt men jeg hader dem og har lyst til at råbe okg skrige af dem fordi de forstyrrer så sindssygt meget.. Jeg er træt af at folk kihger skævt til mind mand og behsndler ham skidt fordi han ikke er hvid og jeg er så pisse træt af de øjne vi får når vi går hånd i hånd, så TRÆT af at blive bedømt af uvidende øjne og tanken om min lille baby også skal kigges på fordi han ikke er hvid 8g hans forældre et et atypisk par er slet ikke til at holde udm.
Et eller andet sted har jeg bare lyst til at flygte fra det hele for jeg synes slet ikke noget er som jeg regnede med da jeg testene positivt og jeg bliver simpelthen så ked af det ved tanken og er bange for at jeg slet ikke bliver rigtig glad igen fordi jeg kun ser problemer.. det er så hårdt. Jeg er bange for at jeg ikke bliver den fantastiske mor jeg regnede med fordi jeg bliver så påvirket af alt og tanken om ikke at kunne være der 100 for mit barn dræner mig.. jeg håber jeg er ganske normal og det "bare" er hormoner, men åh altså hvor er det hele sort lige nu.. Ja, jeg ved ikke rigtig hvad jeg ville med dette rodet indlæg, men tak fordi du læste med jeg havde nok bare brug for at komme ud med det..
Jeg har også næsten tre uger til termin, og du formåede lige, at finde ord for, hvordan jeg til tider også har det. Det eneste jeg ikke kan nikke genkende til, er det med en ikke-hvid mand. Min er hvid, men bliver også kigget ned på - dog ikke af alle, mest af min familie. Men det er en længere historie.
Jeg forstår udmærket dit indlæg, man ved ikke rigtig hvad man vil med det - men det er alligevel også rart, at komme ud med ens frustrationer.
Jeg kan klart mærke, at der er nogle ændringer i mine reaktioner og min væremåde i min graviditet. Jeg er blevet sårbar, og føler allenog alt kan vælte mig. Jeg tager ting meget personligt og der skal ikke meget til, at gøre mig vred, irriteret, ked af det, sur og så videre.
Så alt i alt, tror jeg bestemt ikke der er noget galt med dig - i så fald er der i hvert fald også noget galt med mig.
