Ville lige dele gode ideer til tablet

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

726 visninger
5 svar
7 synes godt om

Du kan svare anonymt i tråden
24. juli 2015

Wampires

Profilbillede for Wampires
Erik sept. '11, Magnus juli '18, Viktor Juli '20

Ja jeg har fundet en gruppe spil som vores søn i hvert fald knuselsker på sin tablet så dem tænkte jeg at dele så andre kan få glæde af erfaringerne med dem :)

Der er nogle fra Lego:

Duplo - Cirkus - Duplofigurerne skal købe billet, barnet vælger en af 3 muligheder for hver af de 3 optrædender der er i forestillingen.

Duplo - Forest - Duplokanin og giraf er på kanotur gennem skoven hvor de møder forskellige de skal hjælpe undervejs, før de til sidst ender hos bjørnen der skal have en gave.

Duplo - Ice cream - Duplokanin ligger og har det for varmt og drømmer om at få en is, derfor tager den afsted for at finde en is, den kommer til at skulle lave forskellige opgaver for dem den møder for at de hjælper den videre. Den får dog sin is til sidst men det kræver at man forstår det at dele med andre :)

Duplo - Food - man styrer en "butik" hvor man starter med at vælge hvad der skal sælges, åbner vinduet og sætter skiltet ud, dernæst skal man så lave det de kommer og beder om ved hjælp af de klodser der kommer frem på en bakke ved siden af vinduet. Dog sker der intet ved ikke at give det de beder om, og der er ingen ekstra belønning ved at gøre det.

Duplo - Train - man vælger 3 vogne af 4 forskellige slags, og så kører man afsted. Undervejs skal man sætte diverse ting på godsvognene, samle passagerer op og stemple deres billet til passagervognene og sætte dem af de rigtige steder hvor toget stopper, man skal også ordne broen og guide toget udenom vandhullet.

Duplo - Zoo - Duplokaninen og giraffen skal finde løven for at give den en gave. De skal løse lidt forskellige nemme opgaver undervejs for at komme frem. Minder lidt om  Forest, men med lidt flere opgaver og fri bevægelse, og længere historie.

Junior - Quest - Man skal løse opgaver for at finde en forsvunden hvid kat til en pige, og finde banditten man starter med at hjælpe flygte fra fængslet.

Junior - Create and cruise - Man bygger først en form for bil, så kører man og samler "mønter" for at låse flere dele op til flere måder at bygge bilen på. Synes dog hurtigt at man får samlet det hele, og sønnen bliver lidt skuffet når han nu samler nok til at alle rækker lyser men der ikke kommer en stor gave med en ny del mere. Dog synes han stadig det er sjovt at samle bilen på forskellige måder.

Lego - Star Wars - ja som navnet indikerer så er det Star Wars temaet. Man vælger en af de to sider først og så er der forskellige ting man kan lave og samle blå "mønter" som man skal samle nok af for at få en stjerne. Man starter med en orange, så blå og til sidst guldfarvet når man har samlet nok. Det er meget sjovt med de forskellige ting, men det kræver at man kan multitaske for at få nok "mønter" til at få stjernerne. Ved endnu ikke hvad der sker når alle har guldstjerner, da vi til trods for at vi virkelig har prøvet os voksne også endnu har 2 aktiviteter vi ikke engang kan få den orange på.

Lego - Creator Island - Man bygger bygninger, køretøjer, dyr, og planter på en ø. Man tjener byggeklodser til at købe nye bygninger, dyr etc. Man kan sejle videre til andre øer, og skal bygge et vist antal ting før man kan få tog til at komme om på den anden side af øen man starter på. Når man bygger kommer man til en blå skærm med bunker af alm. Lego som samler sig til forskellige dele af det man skal samle -  f.eks. et palmetræ er delt op i en fod med græs, 2 stykker af stamme og en top med de klassiske blade. Så samler man det og et stykke ad gangen fra bund til top. Når man samler et stykke op vil der dukke en skygge op i midten af skærmen hvor den lyser hvid der hvor stykket skal være.

Lego - Technic Race - tag en Legoracer og træk den op og se hvor mange omgange du kan køre før du løber tør for kraft.

Så er der spil fra et firma der hedder Toca Boca som jeg også varmt anbefaler :)

De har følgende som vi har på hans tablet lige nu:

Kitchen

Kitchen 2

Train

 

De har en masse mere på hjemmesiden så når der lige er mulighed for det skal jeg ind og søge på App-store efter flere af dem ;)

De er rigtig godt designet da det ikke er på tid, eller med bestemte opgaver på nogen måde.

Barnet vælger helt selv hvordan de vil spille det pågældende spil :)

F.eks. Kitchen & Kitchen 2 er med at de tager madvarer ud af et køleskab og giver til en af 3 figurer de starter med at vælge. hver figur har deres egen favoritspise, og deres egen favorit tilberedning af maden. Barnet kan så vælge at tilberede det de tager ud på alle mulige måder eller give det råt til figuren :)

Sønnen synes det allersjoveste er at give det blå monster mad, han kan se allerede når han tager ud af køleskabet den ikke kan lide for så spytter den det ud så det ligner at skærmen bliver smattet til med det i et kort øjeblik ;)

Train - er at de styrer et tog, de bestemmer selv farten (1-4), bestemmer selv om de vil se toget udefra eller inde i førerhuset, og de vælger selv om de vil stoppe og samle passagerer eller diverse forskellige godsting op eller bare køre og nyde turen :)

 

Alle disse kan han selv sidde og spille uden problemer i en alder af 3 år :)

 

Han har en masse mere af forskellige slags, men disse er sikre at han spiller mindst en af HVER gang han får lov at spille tablet :)

 

Del gerne Jeres egne erfaringer med spil til tablet :)

Vores er en Android - husk lige at skrive hvad slags Jeres er hvis I skriver spil da ikke alle spil virker på både Android og Apple ;)

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

24. juli 2015

Mor1986

Koster de noget?

vi har iPad. DR. Panda hitter her. Vi har kun hentet de gratis versioner. Kan kun huske den hvor han skal lave mad til andre og så en hvor han kører bus. Men ved der er flere. 

Anmeld Citér

24. juli 2015

Sujan

 

Min datter er 3 år. her hitter dr. panda, ramasjang og Dublo spil... Derudover har jeg også købt (fået i gave) et silke spil (pixelines lillesøster) der kan hun høre børnesange, historier og lave puslespil o.s.v... Det er hun også rigtig glad for. senere hen er der små stave og matematik opgaver, så tænker det er et spil der kan bruges længe...

jeg har en iPad hun får lov at spille på engang imellem... Men hun spiller måske 20-30 min om ugen. Hun er mere til rigtig leg på værelset.... Og er jo dejligt, men det roder en del mindre at spille iPad ;-)

Anmeld Citér

25. juli 2015

lineog4

Mine drenge er jo lige en kende ældre, plus det ikke er meget de må spille. Men lige nu er minecraft hittet.

For den mindste er ramasjang også god.

Derudover er jeg mest til læringsspil og det var også grunden til vi fik ipad, spil/apps som 120 ord multi, søde ord 1 og 2, puppet palls, book creator, abe matematik hmm kan ikke lige huske flere...

Anmeld Citér

25. juli 2015

L-Mortil3

Vi har alle LEGO, vores KNUS ELSKER tilgengæld ALLE spil i "Toca Boca" serien de kan virkeliganbefales!! Fuld af leg og læring, der er intet talt sprog i app så frygt ikke det er en engelsk udvikler! Især har Toca House været et hit!

Anmeld Citér

25. juli 2015

Wampires

Profilbillede for Wampires
Erik sept. '11, Magnus juli '18, Viktor Juli '20

Alle de spil jeg har listet er gratis :)

Vi har ikke tilknyttet kreditkort til tablet af frygt for han finder vej ud af børnezonen og får trykket på betalingsting ;)

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.