skrækkeligt!

puha, den her historie får mig sådan til at tænke på Herbjørg Wassmos roman "Et glas mælk, tak": http://ekstrabladet.dk/112/article1222423.ece, jeg får så ondt i maven af at tænke på den stakkels kvinde

jeg er da glad for, at jeg bor et sted, hvor naboerne en dag kørte rundt i flere timer til alle husene (vi bor meget spredt i en stor skov) for at høre om vi kendte noget til det kvindeskrig de havde hørt aftenen i forvejen. det var så ikke denne kvindes skrig og vi fandt aldrig ud af hvis det var, men betryggende at vide, at her er der ikke nogen der hører "meget angstfulde" skrig uden at reagere på det!

jeg ringer nu hellere en gang for meget til politiet, så er det jo deres job afgøre omdet var unødvendigt, om det bare var kinky sex eller rent faktisk vold og lidelse.
Som privat person BØR man blande sig når man hører sådan noget synes jeg.

MariaE skriver:

jeg ringer nu hellere en gang for meget til politiet, så er det jo deres job afgøre omdet var unødvendigt, om det bare var kinky sex eller rent faktisk vold og lidelse.
Som privat person BØR man blande sig når man hører sådan noget synes jeg.

ja bestemt! min x kæreste boede i rækkehus ved siden af en fætter der tæskede sin kone HELT VILDT, vi kunne høre alt hvad der foregik, fx yndede han ofte at trække hende ned af trappen  jeg ringede til politiet hver eneste gang og de dukkede op hver eneste gang og ringede på inde ved siden af og spurgte hvad der foregik. konen stod med blåt øje og blodtud de fleste gange, men hun nægtede at manden var voldelig, så politiet kunne ikke gøre noget. De sagde dog til mig, at jeg fortsat skulle ringe, for en dag fik hun måske nok og så tog hun med politiet når de kom.

ja, har i nogle år arbejdet som frivillig vagt på et krisecenter for kvinder, nøj nogle af dem der inde havde fået tæsk....og nøj hvor mange af dem endte hjemme hos manden igen....trist!

MariaE skriver:

ja, har i nogle år arbejdet som frivillig vagt på et krisecenter for kvinder, nøj nogle af dem der inde havde fået tæsk....og nøj hvor mange af dem endte hjemme hos manden igen....trist!

puha, det må have været barskt!! vi var på kvindehjem da jeg var 9 år og min mor flyttede også hjem til min far igen efter en uge et år efter havde hun heldigvis fået sin egen lejlighed og der var hun den der var skredet

j og underligt nok fandt mange af kvinderne trøst at at sidde og sammenlige volden, hvem der havde været mest udsat osv..lidt urealisttisk at høre på, nærmest som om det gjalt om at have brækket armen fleste gange og fået flest tænder slået.
Ved godt de har svært ved at forholde sig til osv, helt klart, men stadig vildt at høre deres samtaler nogle gange.
Og den ene nat jeg var på vagt ringede en ude fra sit lokum, hun havde sneget tlf med ind men turde ikke ringe til politiet, kun til os. Men forsøgte at få hende til at ringe til politiet i stedet for, for manden stod jo i baggrudnen og hamrede på døren i vildskab og var piasse arig kunne man høre.
Havde det så mærkeligt med ikke rigtigt at kunne hjælpe fordi hun ikke ville i kontakt med politiet...og vi kan IKKE tage ud og hente dem, det er jo Politiets opgave desværre.
Har ikke tid længere med 2 små børn, men ville ellers gerne.

det er så trist, at der e rnogle af de kvinder der bare IKKE vil have politiet involveret - de er trods alt de eneste der kan hjælpe med at hente dem derfra og evt give manden tilhold. min mor kontaktede heller aldrig nogensinde politiet.

Den arme kvinde! Hvor må det være frygteligt.
De kvinder som kommer ulovligt til landet er virkelig ilde stedt. Det er jo et valg mellem pest eller kolera - at blive et sted hvor de bliver misbrugt eller at gå til politiet og risikere at blive sendt tilbage - til bagmændene....

"Et glas mælk tak" er virkelig barsk! Jeg synes den var god, men det er samtidig en af de bøger som jeg overvejede at lægge fra mig, for det er svært eller gør ondt, at forholde sig til at de ting rent faktisk foregår. Det er meget nemmere at lukke øjnene og prøve  at glemme at historien rent faktisk har udgangspunkt i virkelige fortællinger.